Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - lysekrone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1231
lyspunkt—lyster
der tilhører den europæiske kulturkreds, gaaet lange
tider, hvorom kundskaben er vundet ad arkæologisk vei,
gjennem oldsager og mindesmerker. For G.s
vedkommende er dog kun de ældste tidsrum rent forhistoriske,
idet allerede for de noget senere tider gamle digte med
de i dem bevarede sagn, traditioner og andre
kulturminder yder væsentlige bidrag. Men G. har havt en
stenalderskultur, en broncealder og en forhistorisk
jernalder, hvis ophør og dermed overgangen til historisk tid
senest kan sættes til 776 f. Kr., olympiadetidsreigningens
første aar. — I den fra store dele af Europa kjendte
old-stenalder (palæolitisk tid) synes G. ikke at have været
beboet. Adskillige fund viser derimod, at dette blev
tilfælde i nystenalderen (neolitisk tid). Fundene er
dog endnu faatallige og redskabsformerne faa. Perioden
har vistnok havt en kort varighed. — Den tidlige
broncealder betegnes i G. for det meste som den præ-(før-)
mykeniske. Oldsager og mindesmerker fra denne
periode er fundet i Tiryns paa Peloponnes, paa flere af øerne
o. a. st. Gravfund er paa øerne fremdraget i ganske stort
tal ; der er tegn til forbindelse med asiatisk og ægyptisk
kultur, hvorved perioden med nogen sandsynlighed kan
tidfæstes til 3 aartusen f. Kr. Tilsvarende oldsager er
fundet i de dybere lag paa den store, gjennem lange
vekslende tidsrum bebyggede ruinhaug Hissarlik i Troas
i Lilleasien, undersøgt af H. Schliemann og W.
Dörp-feld. Sten (obsidian) anvendtes endnu til pilespidser o. 1.,
som det fra den foregaaende periode arvede materiale.
Svagt afspeiles reminiscenser allerede fra denne tid i de
gamle digte. — Merkeligst blandt de græske forhistoriske
tidsrum er den fuldt udviklede, mykeniske (ogsaa efter
de rige fund paa Kreta kaldt den «minoiske» efter
sagnkongen Minos) broncealder, saaledes kaldt efter det
første store findested, borgen Mykene i Argolis paa
Peloponnes, ikke langt fra Tiryns. Der er i Mykene fundet
ruiner af en borg med svære mure, rester af et
kongepalads, i nærheden store, regelmæssig byggede og allerede
kunstnerisk udsmykkede kuppelgrave (s. d.) og,
indenfor selve borgmuren, rige høvdingegrave, nedhugget som
store gruber i klippen (undersøgt af H. Schliemann og
grækeren Tsountas). Senere er der af Arthur Evans
fundet udstrakte ruiner af store paladsanlæg i Knossos
(og Phaistos) paa Kreta, tegn paa et endnu
betydeligere kongedømme og kulturcentrum («labyrinthen»).
Desuden talrige mindre fund rundt om paa græsk
om-raade. Den mykeniske kultur fremtræder saaledes i
oldsager og kulturlevninger som meget betydelig, og dens
begivenheder og «heroiske» personligheder danner
baggrunden for de homeriske digte. Et af bebyggelseslagene
paa Hissarlik er uden al tvil identisk med det
homeriske Troja. Kulturen har omfattet G.s fastland, øerne
i Arkipelagos, dele af Lilleasiens vestkyst og fjernere øer
til Cypern. Fund af mykeniske sager i Ægypten og
paa Sicilien tyder paa udbredt forbindelse med disse
lande, som dog ikke blev mykenisk præget, ligesom
ogsaa forbindelse med Lilleasiens kultur kan spores.
Fundene og de gamle digte, der ofte merkelig støtter og
supplerer hinanden, t3’^der paa, at samfundet havde talrige
høvdinger, hver med sin faste borg. De religiøse
forestillinger var vel i det væsentlige som i senere tid, skjønt
man lidet bestemt ved derom. Kulturen stod paa mange
punkter merkelig høit. Metallet, broncen, behandledes
med forkjærlighed og teknisk dygtighed; indlægning af
andre metaller, særlig guld, udførtes med overaskende
færdighed (dolke og bægere viser hele scener fra
kampog jagtliv). Lerkarrene, som er bevaret i stort antal,
forarbeidedes med overlegen dygtighed, som har sin
naturlige arvtager i den senere joniske og attiske fabrikation;
de smykkedes fortrinsvis med fint stiliserede dyre- og
plantebilleder. — Mod periodens slutning, ca. 1000 f. Kr.,
begyndte jernet at finde anvendelse. Ved den
mykeniske tids afslutning foregik den række af store
folke-forskyvninger, som sammenfattes under navnet «den
doriske vandring». Adskillige af de gamle centrer tabte
sin bet3’^dning og nye opstod. Den gamle mykeniske
kultur blev afbrudt, og man begyndte ligesom paa en
helt ny udvikling. En stor gravplads fra denne tid,
som først henledede opmerksomheden herpaa, blev
fremdraget ved porten Dipylon i Athen; tiden kaldes heraf
ogsaa Dipylonperioden. Ogsaa denne kjendes nu over
store dele af G. Det er den, som umiddelbart fortsættes
i historisk tid. Der gjøres store kulturfremskridt som
indførelsen af bogstavskriften (det gamle Kreta havde
forøvrigt sine, endnu ikke tydede alfabeter). Meget
navnlig af det digteriske og mytologiske kulturstof blev
overtaget fra tiden forud. Henimod den forhistoriske
tids slutning (ca. 776 f. Kr.) har grækerne udviklet sig
til det fra historisk tid saa vel kjendte kulturfolk. —
Historie. 1. Hvor tidlig hellenske stammer bosatte
sig i det nuværende G., ved vi ikke. Vi ved, at de
boede der længe før 1000 f. Kr., og at de hævede sig til
høi kultur. Vandringer og kolonisationsanlæg fra G. til
Lilleasien synes at have fundet sted allerede i denne
periode (navnlig «æoliske» og «joniske» kolonianlæg paa
Lilleasiens vestkyst). De forskjellige stammers fordeling
over landet kan vi ikke angive bestemt. Om disse ældre
tider henvises i det hele til Forhistorisk tid. 2.
Den doriske vandring (se Dorerne; omkr. 1100
— 1000). Dorerne vandrede efter overleveringen fra
Nord-og Mellem-G. ind paa Peloponnes og erobrede
hovedlandene der (Korinth, Argos, Sparta, Messenien); de
tidligere beboere, achæerne, slog sig ned paa nordkysten
Achaia, andre blev dorernes undergivne (heloter,
peri-øker). Efter dorerne rykkede thessalerne ind i Thessalien,
og dette lands tidligere beboere besatte Bøotien.
Samtidig synes store joniske vandringer fra stammelandet
til Lilleasien at have fundet sted. Dorerne udbredte sig
fra Peloponnes videre over øerne Kythera, Thera, Kreta,
Kos, Rhodos og sydvestspidsen af Lilleasien. De græske
stammer var nu fordelt, som vi kjender dem i den
historiske tid. Vandringerne strakte sig naturligvis over
flere slegtled. 3. 1 tiden til henimod aar 500 udvikledes
statsforholdene fra det gamle kongedømme til
adelsherredømme. Ga. 700 var kongedømmet forsvundet omtrent
overalt undtagen i Sparta. Først synes regjeringstiden
at være blevet begrænset og kongemagten at have gaaet
paa omgang blandt de enkelte medlemmer; senere
opstod der nye embeder ved siden af kongestillingen, og
denne fortrængtes efterhaanden af de nye embeder
(f. eks. i Athen af archonterne). Kun en vis kreds af
gamle familier havde oprindelig adgang til raadet og
embederne. Samtidig voksede velstanden omkring i
(publication (f) de) bans (m pl) de
mariage.
lyspunkt, -side — (t)
Lichtpunkt m, -Seite f — (e) luminous
(bright) point, light (luminous) side,
(fig.) bright (favourable) side - (^
point lumineux, côté (m) du jour,
(flg.) coté avantageux.
lysræd, -sky — ® lichtscheu
— © afraid of light - ® qui
craint le jour, la lumière.
lyst - ® Lust f, Vergnügen n,
Neigung f; (pl) Gelüste - (e) (glæde)
delight; (tilbøielighed) inclination,
liking; (sensual) desire, lust;
ap-peUte; (hver sin 1.) each to his
taste!; (faa 1. paa) (take a) fancy
(to); (have 1.) feel inclined, like,
please, have a mind (to be a sai-
lor), a taste (for life at sea) - ®
(fornøielse) plaisir m, joie f; délice ;
(begjær) désir m; (tilbøielighed)
envie f, goût m, disposition f; (have,
faa 1.) ogs. être tenté (de faire qc).
lystelig — (t) ergötzlich, lustig,
erfreulich - @ pleasant, pleasing
— (g) joyeux, amusant, réjouissant.
lysten — ® lüstern - (e)
desirous; concupiscent, prurient —
® avide, désireux; lascif, lubrique;
(regard m) d’envie, de convoitise.
lystenhed — ® Lüsternheit,
Begierde f - (e) craving, longing;
concupiscence, lust, pruriency —
(?) convoitise f.
lyster — (t) Aal-, Forellengabel
f, -Stecher m - (e) gafï, (eel-,trout-)
spear, (skotsk) l(e)ister, waster —
(?) fouène f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
