Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - lysthavende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1234
staterne ved stigende handel, hvad der betegner en
begyndende omlægnhig af det økonomiske liv (indførelse
af bestemte maal og mynter, udvidet skibsbygning), og
overbefolkningen skaffede sig plads ved store
udvandringer. Enkelte udvandringer fremkaldtes ogsaa ved
indre kampe i staterne mellem slegterne. Særlig vigtig
er i denne periode koloniseringen af Syd Italien (Stor-G.)
og af Sortehavets kyster. — En fremtrædende stat var
Sparta, takket være den strenge spartanske opdragelse
og disciplin (se Sparta og Lykurg). I dette
tidsrum udvidede det sin magt over nabolandet Messenien
(s. d ) ved de messeniske krige og blev i det hele fører
paa Peloponnes. I mange andre stater kom det til
reisning af folket mod de herskende slegter; folket
tiltvang sig saa gjerne nedskrevne love, som sikrede mod
de ledendes vilkaarlighed og lige meget betegner et
fremskridt i demokrati som i retfærdighedsfølelse (Zaleukos,
i Lokroi, Drakon og Solon i Athen). Men det krævede
mere: ligeberettigelse med de herskende og hjælp ud af
den nød, hvori det mange steder var kommet. Som
talsmænd for folket svang da ærgjerrige mænd og
betydelige personligheder sig flere steder op som herskere og
søgte at beholde herskermagten for sine familier; man
kaldte dem tyranner (s. d.), f. eks. Kypselos (s. d.) i
Korinth, Kleisthenes (s. d.) i Sikyon, paa Sicilien i
Akragas Falaris (s. d.). I Athen arbeidede man sig
frem mod demokratiet (se Arch ont) i den alm.
udvikling fra kongedømme gjennem adelsherredømme; love
blev givet af Drakon og senere af Solon («timokratisk»
forfatning) 594 f. Kr. (det nærmere s. d.); den sidste
raa-dede ogsaa bod paa folkets nød. 560—27 beherskedes
Athen af tyrannen Peisistratos (s. d.), 527—10 af hans
sønner Hippias og Hipparchos (s. d.). Men tyrannerne
blev fordrevet 510, og 508 ordnedes Athens forfatning
i demokratisk retning af Kleisthenes (s. d ). 4.
Perserkrigene (ca. 500—449) og tiden til den
peloponnesiske krig (431). Hellenerne begyndte nu trods
indbyrdes uoverensstemmelser at føle sig som en enhed
(fælles gudsdyrkelse, folkefester istedetfor slegtsfester,
folkeretslige regler), uden at de dog kom til en
stats-sammenslutning. Og deres enighed og evne til at løfte
fælles opgaver stilledes paa prøve ved det store
sammenstød med østerlandet, perserkrigene (s. d.). De græske
kolonier paa Lilleasiens vestkyst var blevet undertvunget
af de persiske konger, og de gjorde omkr. 500 et
forgjæves forsøg paa at afkaste aaget. Da de havde faaet
støtte fra moderlandet, navnlig Athen, vilde kong Dareios
hevne sig og underlægge sig dette; men hans forsøg
strandede, bl. a. i slaget ved Marathon (s. d.) 490, hvor
athenerne afslog hans folks angreb. Efter Dareios’ død
forsøgte hans søn Xerxes at vinde G. og hevne sig paa
Athen; men her havde Themistokles bragt flaaden i
glimrende stand, og den hellenske slog den persiske ved
Salamis 480, og aaret efter blev persernes landhær
ødelagt ved Platææ. Hellenerne befriede nu sine
landsmænd paa Lilleasiens vestkyst og paa øerne. Athen
traadte som følge af sin førerrolle i perserkrigene i
forgrunden som den ledende magt; denne by var det først
og fremst, som havde taget stødet og vernet den
hellenske kultur mod østens barbarhorder. Først havde
spartanerne overledelsen under Pausanias (s. d.), men
lysthavende—lytte
da han optraadte landsforrædersk, fik athenerne
«hegemoniet», og Aristides (s. d.) grundede det store attiske
sjøforbund: medlemmerne af dette (øerne og de joniske
byer o. a.) var uafhængige, men ydede skibe eller
pengebidrag til en flaade mod perserne; flaaden førte
atheneren Kimon (s. d.). Medens Athen først havde havt
Sparta til forbundsfælle, indtraadte der nu spænding
mellem de to magter; samtidig fremtraadte som ledende
politikere Efialtes og Perikles, der førte Athen endnu
videre i demokratisk udvikling (se Areopagos). 449
afsluttedes fiendtlighederne med perserne, maaske ved
en fred. Efter forskjellige rivninger mellem Sparta og
Athen fastsattes begge landes indflydelsesomraader. Athens
som et sjø- og Spartas som et landhegemoni. Perikles
som leder af staten gjennemførte helt det attiske
demokrati (se Samfunds- og statsforhold); men saa
længe han levede, var hans ord næsten eneafgjørende.
Han fik det attiske forbund forandret til et lydrige under
Athens overhøihed, og athenerne brugte nu
forbundsfællernes penge, som egentlig betaltes til kamp og vern
mod den tidligere frygtede landsfiende, perserne, til
forskjønnelse af sin egen by (de pragtfulde bygninger, se
Perikles). Samtidig faldt den attiske billedhugger-,
bygnings- og digtekunsts blomstring, medens Sparta for
kulturen saa godt som intet betød. 5. Den
peloponnesiske krig (431—04). Af en ringe anledning
udviklede sig det store sammenstød mellem landmagten
Sparta og sjømagten Athen, fremkaldt i virkeligheden af
den gjensidig lurende mistro og lysten til at blive
ene-herre i G. Trods energiske anstrengelser fra Athens
side og trods megen tapperhed og dygtighed maatte
Athen bukke under (se Peloponnesiske krig) og
overgive sig til spartanerne 404. Dette var tillige et
nederlag for demokratiet mod det spartanske
aristokratiske system; i alle tidligere demokratiske b3^er indsattes
oligarkiske regjeringer under vern af spartanske
besætninger; og endvidere maatte spartanerne snart prisgive
de lilleasiatiske grækere til perserkongen. 6. 4 0 4—338.
Under disse omstændigheder kunde Sparta ikke længe
beholde ledelsen ; allerede 403 gjorde Athen oprør mod den
spartansksindede oligarkiske regjering («de 30 tyranner»)
og gjenindførte demokratiet. Sparta var indadtil svagt
og maatte slutte en lidet ærefuld fred med perserkongen.
382 besatte spartanerne mod lov og ret Thebens borg
Kadmeia og tyranniserede derfra byen; men 379 reiste
thebanerne sig under Epaminondas og Pelopidas (s. d.)
og fordrev spartanerne. Saalænge de to udmerkede
mænd levede, havde Theben ledelsen i Hellas (se Theben)
og tilføiede spartanerne de afgjørende nederlag ved
Leuktra 371 og Mantinea 362, og Spartas hegemoni
var dermed tilende. Athen havde imidlertid fornyet sit
sjøforbund og spillede atter en stor rolle, idet det drog
fordel af Thebens seire. Da Epaminondas faldt ved
Mantinea 362, var det ude med Thebens hegemoni, men
nu dukkede en ny magt op, farlig for hele G.s frihed:
Makedonien. Hidtil havde dette land staaet udenfor
den alm. græske udvikling, men dets glimrende begavede
konge Filip (s. d. og Demosthenes) skaffede sig snart
indflydelse i G., og 338 i slaget ved Chæronea bukkede
athenere og thebanere forenet under for hans overlegne
krigskunst. Hellas, som ikke havde kunnet forliges og
lysthavende se libhaber.
lysthus ~ ® (Garten)iaube f,
-haus, -häuschen n — @ arbour,
bower — ® berceau m, tonnelle
f; (af træ) pavillon m.
lystig - ® lustig, heiter,
fröhlich ~ © merry; jolly, jocund,
jovial, gay; (gjøre sig 1. over) make
merry with, ridicule, quiz — (g
(oprømt) gai, joyeux, enjoué; (mor-
som) plaisant, amusant, drôle,
comique; (gjøre sig I. over) se
railler, se rire de
lystighed — ® Lustig ,
Fröhlichkeit f — (g) gaiety, mirth;
(moro) merriment — (g allégresse,
gaîté f.
lystleir - (t) Lust ,
Übungslager n - @ pleasure camp - ©
camp (m) de plaisance.
lystre I — (t) gehorchen,
folgen (med dat.); auf(s Steuer) lüstern
— @ obey; answer (her helm)
-(D obéir à (q, qc).
lystre II — (t) Fische mit der
Aal-, Forellengabel stechen — ©
gaflF, gig, spear, strike; burn the
water (for fish) - (f) fouéner.
lystspil - ® Lustspiel n - ©
comedy — (?) comédie f.
lysttur — (t) Lustpartie, -tour
f — (e) pleasure excursion (tour,
trip) ~ (?) partie de plaisir;
excursion f.
lysvaagen — (t) ganz wach —
© broaddy) awake - (g tout
éveillé.
lytte - ® lauschen, horchen
-© listen, give ear (to) — (?) écouter;
(til) entendre (raison).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
