Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - lysthavende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1236
lyve—læg
samles til en enhed før, maatte nu bøie sig for en
halv-fremmed erobrer. Filip viste dog maadehold i sin seler
over det gamle kulturfolk og skaanede f. eks. Athen.
7. 3 3 8—3 2 3. G.s historie i den følgende tid er Filips
og Alexander den stores. Athen havde tabt sin glimrende
stilling og Sparta sin krigerske dygtighed. Men de græske
stater vedblev at bestaa hver for sig og uden indbyrdes
forbindelse og bevarede trolig tidligere tiders nag og
misundelse. Samtidig bar den makedoniske erobrer den
græske dannelse langt ud over Hellas’ tidligere grænser
til fjerne asiatiske egne; dog deltog hellenerne selv ikke
med begeistring i denne verdenshistoriske opgave, de stod
hadske overfor den fremmede hersker og søgte stadig,
men forgjæves, at løsrive sig. 8. 3 23—146 f. Kr. Under
Alexanders efterfølgere, diadocherne (s. d.), kunde
grækerne heller ikke skaffe sig friheden; det var kun en
tilsj^neladende uafhængighed, Athen en tid lang fik
under Demetrios Poliorketes (s. d.). 270 ff. bemægtigede
Antigonos Gonatas sig herredømmet i G. og bevarede
det. Vel havde der dannet sig to forbund, det ætoliske
og achæiske, i Mellem-G. og paa Peloponnes, og deres
plan var at sikre sig uafhængighed; men de laa stadig
i indbyrdes strid eller i kamp med andre, saa de ikke
kunde naa sit maal. Begge forbund sluttede sig senere
til romerne mod Filip III af Makedonien, og efter
seieren 197 ved Kynoskefalæ erklærede Flamininus paa det
romerske senats vegne grækerne for frie. Dette var dog
ikke ærlig ment, og da grækerne stadig laa i indre strid,
havde romerne let spil ved en indblanding. Forst faldt
det ætoliske forbund, senere (146 f. Kr.) det achæiske
og dermed hele G.s selvstændighed, idet landet noget
senere blev en romersk provins under navn af Achaia;
kun af navn var enkelte byer, f. eks. Athen, frie. 9.
146 f. Kr.~3 9 5 e. Kr. Nogle gange deltog G. i
oprørsforsøg, men altid forgjæves (hjalp f. eks. Mithradates af
Pontos mod romerne), og straffedes flere gange haardt.
Flere af de romerske keisere gjorde energiske forsøg
paa at forbedre forholdene her, saaledes Trajan og
Hadrian ved bygverker i Athen, ved understøttelse af
retor- og filosofskoler, ved at mindske skatter og afgifter
og ved at fremhjælpe handelen; men alt var forgjæves,
landet kunde ikke reddes. Nu begyndte tillige snart de
nordiske folks indfald; samtidig seirede kristendommen
(sterk modstand i filosofskolen i Athen), og
Konstantinopel, det nye centrum for græsk kultur, grundedes, og
G. blev en del af det østromerske (byzantinske) rige
395, og s. a. plyndredes det af Alarik. 10. 39 5—1461
e. Kr. I 6 aarh. e. Kr. begyndte slaviske folk at strømme
ind over G., og rundt om satte de sig fast, men de
smeltede dog sammen med grækerne. Arabiske
erobrings-forsøg afsloges med held. Derimod fik normanniske
ridderes bosættelse mere betydning fra det 11 aarh.
og i de følgende aarh. (1204—61 det latinske
keiserdømme i Konstantinopel); særlig gjælder dette Peloponnes,
hvor familien Villehardouin holdt sig længe. Imidlertid
havde osmannerne begyndt sit tog ind paa Balkanhalvøen,
og sultan Muhammed II underkastede sig hele G. 1461.
(Forts, under Det nye Grækenland, historie, sp.l240.)
— Det nye Grækenland. Befolkning. Der
raa-der ikke klarhed over spørsmaalet om G.s
urbefolkning og om den sammenhæng, der har bestaaet mellem
pelasgerne og grækerne. Disse sidste, ogsaa kaldt
hellenerne, er utvilsomt et fra nord indvandret
indogermansk folk, som allerede sidder i landet ved den
historiske tids begyndelse. De tre oprindelige
folkestammer, joner, æoler og dorer, opløstes i det
opstykkede land i endnu flere. Det er i G., de har modtaget
spirerne til den kultur, de har udviklet til saa stor
fuldkommenhed. Ægyptisk og vestasiatisk kultur bragtes
dem her af fønikerne. Græsk udvandring og kolonisation
udbredte grækerfolket, dets sprog og kultur fra den ene
ende af Middelhavet til den anden. Romerherredømmet
(146 f. Kr.), folkevandringerne, tyrkerherredømmet
opblandede den gammelhellenske befolkning med forskjellige
folkestammer. Men samtidig som den for en del gik
tilgrunde, tog dog de fremmede græsk sprog og
folke-eiendommelighed. Nygrækerne er saaledes et med slaver,
albanesere, vlakker, paa øerne ogsaa italienere, sterkt
opblandet folk, ligesom det nuværende G. indeslutter
henimod 200 000 albanesere, af hvilke 40 000 taler sit
eget sprog. Af andre fremmede nationaliteter udgjør
makedo-vlakker, italienere, englændere nogle faa tusen
hver. Som udlændinger (tyrkere) betragtes en hel del
i G. bosatte grækere, som er tyrkiske undersaatter. Paa
den anden side er der, foruden 132 000 græske
statsborgere (mest kjøbmænd) i udlandet, af græsk nationalitet
i Lilleasien 2 mill., paa Kreta, Cypern, Samos o. a.
tyrkiske øer 650 000, i det europæiske Tyrki 4 mill.,
saaledes at den græske nationalitet ialt tæller henimod 9
mill, mennesker. Til de Forenede stater er der i de
sidste aar indvandret ikke saa faa af græsk nationalitet
(1906 25 000). Befolkningstilveksten er meget stor. Det
afviger fra forholdet i de fleste europ. lande, at der tælles
færre kvinder end mænd. Af den mandlige befolkning
var i 1889 henimod V’2 mill, sysselsat i landbruget, over
100 000 i handelsvirksomhed. Landet har kun én storby,
Athen, med 111 000 indb. (som kommune 170 000). —
Forfatning, forvaltning, finansvæsen. Kongeriget
G. (Hellas) indbefatter den græske halvø s. f. Olymp, de
Joniske øer, Eubøa, de nordlige Sporader og Kykladerne.
Det deles i Nord-G. (Thessalien og Mellem G., i
tyrkertiden kaldt Livadien), 33 200 km.’^, halvøen Peloponnes
(engang kaldt Morea), 22 200 km.^ og øerne, 9200 km.^
Tidligere delt i 16, er G. fra 1899 af delt i 26 nomarkier
(norner) : Attika, Bøotien, Ftiotis, Fokis, Ætolien og
Akar-nanien, Emytanien, Larissa, Magnesia, Trikkala, Karditsa,
Arta, Achaia, Elis, Trifylia, Messenien, Lakedæmonien,
Lakonien, Arkadien, Argolis, Korinthia, Eubøa, Kykladerne,
Kerkyra (Korfu), Leukas, Kefalonia (Kefalenia), Zakynthos
(Zante).— Den nugjældende grundlov er af 1864.
Nationalforsamlingen udgjør ét kammer, bule, nu tællende 235
repræsentanter (1 for hver 12 000 indb.), valgperiode 4
aar. Kammeret skal være samlet hvert aar mindst 3,
høist 6 maaneder. Repræsentanterne har aarsløn 1800
drakmer. Til nomination af valgkandidat kræves mindst
^^so af valgkredsens stemmeberettigede. Adel findes ikke.
— 1893 gjorde G. bankerot, efterat det allerede i flere aar
ikke havde betalt sine kreditorer mere end 30 pet. af
renterne. Finansernes sørgelige tilstand skyldtes især de
store udgifter til hær og flaade. Tilstanden forværredes
ved den uheldige krig med Tyrkiet 1897, efter hvilken
der i Athen indsattes en international flnanskommission
lyve — (t) lügen; (for) einen
belügen, eim. etw. vorlügen; (en
noget paa) eim. etw. anlügen ~ ©
lie, say (tell) a falsehood (lies),
(tell a) fib ; (paa) belie — ®
mentir; (hykle) feindre, aflfecter; (I. sig
fra det) se tirer d’affaire par un
mensonge; (1. en noget paa)
imputer (attribuer) faussement qc à q.
læ — (t) Schutz m; (tilsjøs) Lee
f; (i I. af land) unter dem Lande
— (g) shelter; (tilsjøs) lee(ward); (i
1. !) a-lee ! - ® abri ; (tilsjøs) côté
sous le vent ; dessous (m) du vent ;
(i 1.) à l’abri, à couvert, (tilsjøs)
sous le vent ; (i 1. !) dessous.
læbe — (t) Lippe f - (g) lip
-(g lèvre f.
læbeblomst — (t) Lippenblume
f — @ labiate flower — ® fleur
en gueule; labiée f,
læbeblomstret — ® gelippt-,
lippenblumig — © labiate — (f)
labié.
læbelyd - ® Lippenlaut m,
Labiale f — © labial (letter, sound)
— ® labiale f.
læder - (t) Leder n ; (af I.)
ledern — ©leather; (afI.) leathern
— (D cuir m, peau f.
læderagtig — ® lederartig —
© leatherly, coriaceous — ®
cori-acé, coriace.
læderrem — (t) Lederriemen
m — © leathern strap — (f)
courroie f; (stryge-) cuir m (à rasoir).
læg adj — (t) weltlich,
ungelehrt - © lay - (D laïque.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
