Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækerne ... - Ordbøgerne: L - lægmand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1241
Grækerne—Grænsevagt
1242
hele G.s elendighed, det maatte rømme Kreta (s.d.), betale
75 mill, i krigsskadeserstatning og finde sig i en
finanskontrol, paalagt af magterne. 1898 udleverede tyrkerne
det af dem besatte Thessalien, dog først efter en
fordelagtig grænseregulering. G.s stadige indblanden i
Makedonien og krav paa ret til hele denne provins indviklede
det 1905 i alvorlig strid med Rumænien og 1906 med
Bulgarien. Okt. 1908 efter Østerrige-Ungarns anneksion af
Bosnien og Herzegovina og Kretas uafhængighedserklæring
forholdt G. sig rolig, klog af skade. Finansforholdene er
vedblivende slette og den indre politik urolig med hyppige
ministerskifter. [Litt.: Hertzberg, «Geschichte
Griechenlands seit Absterben des antiken Lebens» (4 bd., Gotha
1875—78).]
Grækerne (hellenerne), se Grækenland, befolkning.
Grænd (n. om nabolag, bygd) er dannet af granne,
nabo. Samme ord er sv. gränd, stræde i en by.
Grängesberg, Mellem-Sveriges største jernfelt,
beliggende paa grænsen mellem Kopparberg og Örebro län.
Malmen er samlet paa et 4.5 km. langt og ca. 400 m.
bredt belte. Den er meget jernrig med lidet svovl; efter
fosforgehalten er der to slags malm, en apatitmalm med
en fosforgehalt af op til 8 pet. og en fosforfattig malm,
der benævnes «segmalm», med 0.07—0.30 pet. fosfor.
Apatitmalmen findes især i feltets nordlige del, medens
segmalmen væsentlig forekommer i dets sydlige del. Af
det samlede malmareal, som er beregnet til at udgjøre
72 800 m.^, antages 84 pet. at være apatitmalm og 16 pet.
segmalm. G.-forekomsten er kjendt allerede fra Gustaf
Vasas tid, og fra 1580 findes opgaver over malmbrydning
dersteds for kronens regning. Nogen større betydning
har imidlertid ikke G. havt før i den sidste del af
foreg, aarh., efterat de basiske jernsmeltningsmetoder var
opfundet. I 1887 udgjorde produktionen endnu kun
22 000 tons, men i 1900 gik den op til 500 000 og har
siden end yderligere øget noget. Brydningen har hidtil
for den væsentligste del foregaaet i aabne dagbrud,
men i det sidste har man ogsaa maattet afbygge i
gruberum. Kraft til driften, ca. 5000 hk., faaes ved elektrisk
kraftoverføring fra omkringliggende vandfald. Den
overveiende del af malmen bliver eksporteret, kun et kvantum
af ca. 70 000 tons segmalm og 80 000 tons apatitmalm
bruges ved svenske jernverker. For tiden er ca. 1600
arbeidere beskjæftiget ved driften.
Grænse. Norges grænser mod Sverige er bestemt
ved traktaterne af 26 okt. 1661 og 7/18 okt. 1751. Den
første angaar g. mellem Smaalenene og Bohusian. En
del af g. ved Idefjorden blev nærmere fastslaaet i 1904.
Den ytterste del har i senere tid været gjenstand for
uenighed (se G r i s e b a a e r n e). G. efter traktaten af
1751 er merket ved opmurede stenrøser og gjennem
skogene ved en udhuggen aaben 16 alen bred linje. Ved
fastsættelsen af g. mellem Norge og Sverige i 1751 blev
der forbeholdt hvert riges flytlapper visse rettigheder i
det andet land (se R e n b e i t e s a g e n). Norges g. mod
Rusland er fastslaaet ved en konvention af 12/2 mai
1826. G. mod havet er i Norge fastsat til en alm.
sjømil (y^j breddegrad) fra ytterste skjær eller holme, som
ikke overskylles af sjøen. Indenfor dette sjøterritorium
(s. d.) er det forbudt andre end norske statsborgere eller
indvaanere af riget at drive fiskeri.
lægmand—lækkerbisken
Grænse (mat.) bruges i to betydninger: a. Naar man
ved om et tal, som ikke er sikkert eller fuldt nøiagtig
bestemt, at det ligger mellem to andre tal, kaldes disse
en øvre og nedre g. for tallet; eks,: Arkimedes’ g. for
3t8 og (se ogsaa Irrationale tal), b. I moderne
matematik bruges g. særlig i betydningen g.-værdi,
d. v. s. en værdi, hvortil en foranderlig størrelse, som
afhænger af en anden foranderlig størrelse, nærmer sig
uden ophør, naar den anden størrelse uafbrudt vokser
eller uafbrudt nærmer sig mod en bestemt værdi. Saaledes
vil summen 1 + H––––-[-...-]–– ^ naar n vokser,
2 2^ 2
nærme sig mod værdien 2, som derfor kaldes summens
g.-værdi; fladeindholdet af en regulær polygon, som er
indskrevet i en cirkel, nærmer sig mod cirkelens
fladeindhold, naar sidetallet øges.
Grænsefæstningerne er det populære navn paa de
befæstninger, der efter forslag af befæstningskomiteen af
1899 i aarene 1903—04 anlagdes langs den svenske
grænse fra Svinesund til Kongsvinger. De var
forholdsvis svagt bygget og armeret og var i det hele taget ikke
udstyret for at kunne udholde en længere beleiring;
deres opgave var at opholde en fremtrængende fiende
saa længe, at den mobile armé kunde faa tid til at
fuldføre sin mobilisering og opmarsch. G. bestod af
følgende anlæg: 1. Et lidet fort paa Hjelmkollen
ved Svinesund, bestykket bl. a. med et par kanoner i
pansertaarne. 2. Fredriksten gamle fæstning, til en
vis grad moderniseret med pansret skyts og suppleret
med en skanse ved Veden (Femsjøen). 3. To forter ved
Ørje med et batterianlæg mod færgestedet ved
Krok-sund. 4. Urskog (Dingsrud) fort. 5. Kongsvinger
befæstninger. — Ifølge Karlstadoverenskomsten af 23
sep. (25 okt.) 1905 blev nr. 1—4 besluttet nedlagt og
erstattet med en neutral zone, medens Kongsvinger, som
ogsaa faldt indenfor samme zone, blev bibeholdt, dog
paa betingelse af, at den ikke udvides. Til anbringelsen
af det ledigblevne skyts har stortinget afsat et beløb,
der dog ikke kan anvendes uden efter særskilt
bevilgning. Afgjørelse er hidtil (juni 1909) kun truffet for en
mindre dels vedkommende. (Jfr. G1 o m m e n 1 i n j e n.)
Grænseovergang (mat.) kaldes den proces, hvorved
man bestemmer grænseværdien for en foranderlig
størrelse (se Grænse (mat.), b).
Grænsevagt kaldes populært den bevogtningstjeneste,
som under det spændte forhold til Sverige efter 7
junibeslutningen 1905 udførtes langs grænsen m.v. af endel af
arméens afdelinger samt marinen. Til at begynde med
besørgedes g. af linje- og landvernsafdelinger, der under sine
vanlige vaabenøvelser fordeltes paa de vigtigste tilgange fra
Sverige, søndenfjelds som nordenfjelds, hvorhos den hele
tid alle befæstninger og en større del af marinen var
krigsberedt. I august maaned indskrænkedes styrken ;
men da situationen atter tilspidsedes, besluttedes 13 sep.
indkaldt og sat paa feltfod yderligere endel linjeafdelinger
og derhos landstormens opbud af grænsebrigaderne,
kavaleri og ingeniørvaaben. I de paafølgende tre uger
var der ialt inde til tjeneste 26 000 mand, hvilket
medførte en daglig udgift af ca. 40 000 kr. Størsteparten af
g. hjemsendtes igjen 2 okt.; en mindre styrke blev
staaende langs grænsen, helt til Karlstadkonventionen
à rétude de qc; (1. sig imellem)
intervenir; (1. sig ud med) se
brouiller avec q.
lægmand — (t) Laie m;
gemeiner Mann — @ layman, one
of the laity - (?) laïque m.
lægprædikant — ®
Laien-prediger m — (e) lay preacher —
® prêtre (m) séculier.
lægte — (t) Latte f — (g) lath
- (?) latte.
lægter — ® Lichter, Leichter m
— (e) lighter — (?) allège, gabare f.
læk adj — ® leck; (blive 1.)
einen Leck bekommen — (é) leaky;
(springe 1.) spring a leak - ®
(være 1.) faire eau; (springe 1.)
prendre eau.
læk Sb — (t) Leck m - @ leak
- (f) fente; (i tønde, rør) faite;
(sjøudtr.) voie (f) d’eau.
lækage — (t) Leckage, Leckasie
f - (e) leak(age) - ® voie (f) d’eau.
lække — ® lecken, rinnen
-(e) leak; (om fartøi) make water,
be leaky - ® fuir, couler ; (fartøi)
faire eau.
lækker - ® lecker; (gjøre sig
1. for en) eim. um den Bart gehen
- @ dainty, nice, delicate; (gjøre
sig 1.) curry favour (with) - (Ç
délicat, délicieux, exquis, friand;
(gjøre sig 1.) faire l’agréable
(auprès de q).
lækkerbisken, lækkeri —
(D Leckerbissen m, Leckerei f
-(e) titbit, dainty, delicacy — ®
morceau (m) friand (délicat);
délicatesse, friandise f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
