Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grässe ... - Ordbøgerne: L - lærerig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læsebog—læsse paa
1251
GrævHnghund—Grøftning
1252
er udelukkende natligt dyr. Den graver sig en
jordhule, hvor den tilbringer dagen, eller den lever i urer.
Hannen og hunnen lever kun sammen i parringstiden
om høsten. Om vinteren gaar g. i hi, hvor den ligger i
vinterdvale fra senhøstes, indtil sneen smelter.
Ernæringen bestaar i rødder, bær, insekter, snegle, orme,
padder, slanger, samt i stor udstrækning ogsaa i fugleeg
og -unger.
Grævlinghund, se Hunderacer.
Gröber, Gustav (1844—), t. romanist, professor i
Zürich 1873, i Breslau 1874, fra 1880 i Strassburg.
Udgiver af det vigtige «Zeitschrift für romanische
Philologie» (fra 1877) og det encyklopædiske verk «Grundriss
der romanischen Philologie» (2 bd., 1883—1902, første
bind i meget forøget anden udg. 1904—06), hvortil han
selv har leveret flere omfattende bidrag. Af hans
arbeider maa desuden nævnes «Vulgärlateinische Substrate
romanischer Wörter» i «Archiv für lateinische
Lexico-grafi», I, 204 fe.
Grød (oldn. grautr). De første agerdyrkende
mennesker har sikkert brugt kornarternes knuste frø til
g.-kogning, før brødbagningen blev kjendt. Senere er g.
blevet betegnelse for en ret kogt af gryn eller mel med
vand eller melk. Ved kogningen forklistres melstolfet
(stivelsen) og bliver herved let fordøieligt. Ogsaa
frugtkompotter kaldes hos os g. Af lægerne er g., især før i
tiden, brugt til omslag (se Grødomslag, Kataplasma).
Grødes (el. G r o d a a s), hotel og skydsskifte ved
østenden af Hornindalsvandet, Hornindal herred. Nordre
Bergenhus amt. G. ligger ved veien mellem Faleidet i
Nordfjord og Hellesylt paa Søndmør.
Grødis betegner, at isen befinder sig i en grødagtig
tilstand, som især fremkaldes ved, at sne og drivis, der
hindres i at bevæge sig frit, stuves sammen ved vind og
strøm.
Grödnertal, malerisk dal i Tirol. Østerrige,
befolkningen er ladinere, der driver kvægavl og er bekjendte for
sine kniplinger. Hovedbyen er St Ulrich, 1236 m. o. h.;
1775 indb. (1900).
Grødomslag bestaar af hvilkensomhelst tyk grød,
oftest halvegryns vandgrød, som anbringes i en
sammenlagt klud el. 1. og oftest med et haandklæde el. 1. imellem
lægges paa huden. Anvendes mod alle slags
betændelser; naar der er sterke smerter, bruges varm, ellers ofte
lunken g., tildels tilsat med blyvand. Brugtes mere
tidligere end nu.
Grødstationer kaldes de bespisningssteder, som fra
1902 af i vintermaanederne har været i virksomhed i
Kra. til bedste for nødlidende, som her gratis og uden
kontrol kan spise et mættende maaltid, bestaaende af
havregryns grød, kogt i vand, med skummet melk til.
Dette veldædighedsverk, hvortil midlerne udelukkende
indflyder ved frivillige bidrag, blev sat igang 17 dec.
1902 af assurancedirektør Theodor Hansen (1853—), som
hele tiden har ledet foretagendet. Udgifterne var høiest
1902—03 (11 034 kr.\ lavest 1906—07 (3330 kr.),
gjennem-snitlig 1902-09 6229 kr.
Grødstriden. Da P. Chr. Asbjørnsen i 1864 under
pseudonymet Clemens Bonifacius havde udgivet sin
bekjendte folkebog «Fornuftigt madstel» (se As bjørn s en,
P. Chr.), opstod baade i dagspressen og i den videnskabe-
lige verden en livlig diskussion, som fik navnet g., fordi
den særlig gjaldt fordøieligheden af «stampe-melet» i
landsens vandgrød, men den dreiede sig ogsaa om andre
sider af vor nationale kost. I striden deltog foruden
Asbjørnsen flere af den tids mest fremtrædende mænd,
saaledes Eilert Sundt og professor Faye.
Grøft kaldes den rende, der graves i jorden til
bortledning af vand. Oprindelig var enhver saadan rende
aaben, senere lærte man at fylde dem med et eller andet
materiale, hvorigjennem vandet kunde bevæge sig. Derfor
tales der i grøftningslæren om aabne og lukkede g.
De første bruges nu almindelig til bortledning af større
vandmasser; de graves gjerne slig, at der er bestemte
forhold mellem dybde, bundbredde og bredde i dagen,
hvorved siderne faar den skraaning, som gjør, at de
ikke let raser ud. For at sikre sig herimod kan de
ogsaa beklædes med torv, sten el. 1., og forat vandet
ikke skal grave i bunden, kan denne belægges med sten.
Lukkede g. har forskjellige navne efter det materiale,
hvormed de gjenlægges: sten-g., tegl-g., ris-g. o. s.v.
Gjennem disse kan kun ledes forholdsvis smaa
vandmængder (se næste art.).
Grøftning. Vandets tilstedeværelse i jorden er en
nødvendig betingelse for planteveksten. Men er der for
meget vand i jorden, eller hindres det i sin bevægelse
efter tyngdens love, kan det gjøre skade paa forskjellig
maade og maa da bortledes ved hjælp af g., d. v. s. ved
at grave render (grøfter) i jorden, hvorigjennem det
overflødige vand kan finde afløb. Af saadanne skadelige
virkninger af vandet maa især fremhæves, at det h i
n-drer luften i at trænge ind i jorden, naar det selv
fylder alle dens porer; derved hemmes
bakterievirksomheden og de kemiske processer i jorden, de vigtigste
betingelser for, at jorden kan blive frugtbar. Videre
bliver jorden kold paa grund af vandets store
varmekapacitet og den sterke vandfordampning fra den
vandfyldte jords overflade. Endelig sinkes og vanskeliggjøres
jordens bearbeidning, naar denne er for vaad, og de
vekster, der dyrkes paa slig jord, bliver af daarlig
beskaffenhed, ofte sygelige, eftersom jorden selv er mere
eller mindre « vandsyg». Afgrøftning af vandsyg jord er
derfor et af de vigtigste og mest nødvendige
grund-forbedringsarbeider (s.d.) i landbruget. Den
fore-gaar ved hjælp af forskjellige slags grøfter (s. d.), der i
de større, rationelle g.s-anlæg forbindes efter visse regler,
saaledes at der bliver forskjellige slags g.s-s y s t e m e r.
Der skjelnes navnlig mellem regelmæssig og
uregelmæssig g. Ved regelmæssig g. (drænering) lægges de
eg. tørlæggende sugegrøfter (drænsgrøfter) parallele i
en bestemt indbyrdes afstand, 6—12—20 m., med afløb
i en fælles samlegrøft, der igjen har afløb i
hovedgrøften, som modtager vandet fra samtlige grøfter i
g.s-anlægget. Sidstnævnte er gjerne en aaben grøft, de
andre som oftest lukkede (se Grøft). Disse graves til
en dybde af alm. omtr. 1 m., men saavel dybden som
afstanden maa rette sig efter de lokale forhold. Af
disse har jordsmonnets beskaffenhed, faldet og
nedbørsmængden (vandmængden) den største indflydelse. I vort
land, hvor jorden ofte er brat og kuperet, maa
uregel-mæsig g. ofte benyttes; der maa lægges en grøft her
og en der, i de forskjelligste retninger, hvor jorden
messe); faire un cours (d’histoire
o. ].).
læsebog — (t) Lesebuch n —
(e) reading book, reader — ® livre
(m) de lecture.
læsefærdighed — (t)
Lesefähigkeit f - © knowlegde of
reading — (f) capacité (f) de lire.
læsehest - (î) Bücherwurm m
— (e) hard reader, plodder — (f)
homme toujours couché sur les
livres, piocheur m.
læselig ~ ® leserlich, lesbar
— @ legible ; readable — ®
lisible-(ment); facile à lire.
læselyst — (t) Leselust f — @
love of reading - (f) envie (f) de lire.
læsemaade — (t) Lesart f —
@ (manner, mode of) reading;
lection - ® leçon; variante f.
læser — (t) Leser m - (e)
reader — @ lecteur m, -euse f;
livrig) liseur m, -euse f.
læsesal — ® Lesesaal m — @
lecture rum — (f) salle f (salon m)
de lecture.
læseværdig — 0 lesenswert
- (e) worth reading - (f) digne
d’être lu.
læske — ® löschen ; erquicken
— @ slake (lime), quench (thirst) —
(D éteindre ; (sin tørst) se rafraîchir,
se désaltérer.
læskedrik - (t) Labetrunk,
-trank m — (e) (refreshing)
beverage - ® boisson (f)
rafraîchissante.
læsning — (t) Lesen n,
Lektüre f — (g reading — (f) lecture f.
læsse paa — ® (beiladen, auf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
