Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grøgaard ... - Ordbøgerne: L - læst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1253
viser sig at være for vaad. Der er ofte opkomvand, som
gjerne er vanskeligt at faa tag i med grøfterne. For
vand, som strømmer ovenpaa jorden og som kommer
fra ovenforliggende høidedrag, maa der anlægges aabne
flomgrøfter, da saadant vand ikke let kan føres bort
gjennem lukkede grøfter. — Til at veilede gaardbrugerne
ved anlæg af grøfter er hos os ansat landbrugsingeniører,
ligeledes er amtsagronomerne meget optaget hermed.
Grøgaard, Hans Jacob (1764 — 1836),
eidsvolds-mand, prest og medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold
(Nedenes amt), var født i Hof i Solør, dimitteredes 1781
som student fra latinskolen i Bergen, hvor hans fader,
student Johs. G., siden 1767 var klokker og hører. 1784
tog han teol. eksamen, virkede som huslærer og pers.
kap., blev 1797 resid. kap. i Øiestad, hvor han udfoldede
et ivrigt arbeide i almenoplysningens tjeneste. Navnlig
er hans læsebog bekjendt. Den udkom 1816 og
oplevede 13 udgaver til 1848. 1811 blev han sogneprest
til Vestre Moland og 1822 til Bergens Nykirke. Paa
Eidsvold, hvor han af mistillid til Kristian Fredrik
sluttede sig til Wedels parti, var han frygtet for sit
bidende vid og sin skarpe kritik. Som geistlig taler var
han skattet for inderlighed og dybde. «Vittig,
skarpsindig, kundskabsrig, behagelig i omgang» lyder hans
eftermæle. Et legat til fordel for fattige børn i Nykirke
sogn, stiftet 1837 af Bergens presteskab, bærer hans navn.
Grøna, flere steder forekommende navn paa elve,
saa-ledes G., bielv til Gudbrandsdalslaagen, udspringer paa
Dovre; G., bielv til Tryssilelven, løber et stykke parallelt
med hovedelven og falder i denne ca. 6 km., før den
flyder ind i Sverige; G., bielv til Orkla, har sit udspring
i Troldheimen, flyder i nordlig retning og falder i Orkla
ca. 7 km. nord for Rennebu kirke o. s. v.
Grønalger (bot), se Alger.
Grønbenet sneppe, se Sneppeslegten.
Grønbog, se Blaabøger.
Grøndahl, Agathe, f. Backer (1847—1907), n.
pianistinde og komponist, havde som lærere O. Winther-Hjelm
og Halfdan Kjerulf, senere ogsaa L. M. Lindeman i
musikteori. Under et
studieophold hos Kullak i Berlin
udviklede hun sig saa
hurtig, at hun allerede 17
aar gl. kunde debutere i
Kra., hvor hun spillede
Beethovens Es-dur
koncert og en egen andante
med orkester. Efter
yderligere studier i Berlin tog
hun fast ophold i Kra.
og havde siden sit
virkefelt der, dog med
hyppige afbrydelser.
Saa-ledes var hun i 1871
efter tilskyndelse af Ole
Bull i Italien og
studerede herunder med H.
von Bülow; flere gange
gjorde hun
frugtbringende kunstreiser til
Stockholm, Kbh., London,
(Fot. af L. Szacinski.)
Agathe Backer Grøndahl.
Grøgaard—Grøndahl & søn 1254
læst—løbeild
hvor hun bl. a. spillede Griegs A-moll koncert under
komponistens egen ledelse, Birmingham, Paris, hvor
hun spillede i Trocadéro under udstillingen i 1889.
Hjemme spillede hun paa en masse koncerter og var en
meget skattet lærerinde. Hun var, før sygdom brød
hendes kraft, en betydelig kunstnerinde, med
grundfæstet teknik og ædelt, dybt musikalsk og poetisk
be-aandet foredrag. Som komp. var hun den fornemste
kvindelige kraft i Norden, med melodisk opfindelsesevne
og fantasifuld lyrik. Hendes verker, der gaar op til et
opustal af 70, og hvoraf en stor del tilhører det faste
koncertrepertoire, omfatter væsentlig stykker for
piano-solo og romancer. Egtede 1875 sanginstruktør O. A. G.
Grøndahl, Fridtjof Backer (1885—), n.
koncertpianist og komponist, søn af O. A. og Agathe G., som
helt til 17-aarsalderen ledede hans uddannelse,
debuterede 1903 i Kra. ved egen koncert, har senere drevet
studier i Tyskland og spillet i mange europæiske
storbyer og overalt vundet stor anerkjendelse ved sin
ud-merkede tekniske uddannelse og sit temperament. Seks
hefter klaverstykker vidner om kompositionstalent.
Grøndahl, Olaus Andreas (1847—), n. musiker
og sanginstruktør, studerede sangkunst i Köln og
musikteori i Leipzig, har senere efterhaanden, tildels som
arvtager efter Behrens, ledet en række sangforeninger i
Kristiania (haandverkernes, handelsstandens, studenternes,
lærerindernes, officerernes, frimurernes m. v.) samt en
af ham stiftet korforening, der holder offentlige
koncerter. G. har ogsaa udøvet en omfattende
lærervirksomhed og ledet en hel række af de sangerfærder, som i
aarenes løb har været foretaget af nævnte foreninger
baade inden- og udenlands, saaledes studenternes
Pariserbesøg og Amerikatournéen 1905. G. har komp. afholdte
mandskor, som «Ung Magnus», samt «Foran sydens kloster»
for kor, soli og orkester. Egtede 1875 pianistinden Agathe
Backer. — G. er sterkt interesseret for fjærfæ- og
kaninavl og har gjentagne gange været medlem af bestyrelsen
for de to foreninger til disse binæringers fremme.
Grøndahl & søn, n. bogtrykkerfirma og
sortimentsboghandel, grundlagt 1811 af Christopher G. (1784—
1864), en ven af Hans Nielsen Hauge, som satte G. i
bogtrykkerlære i Kbh. G. besørgede 1814 trykningen
for rigsforsamlingen paa Eidsvold, trykte senere navnlig
bibler, religiøse skrifter og Lutherstiftelsens
forlagsartik-ler, foruden at firmaet 1815—64 havde eneret til
trykning af den officielle lovudgave og meget offentligt
trykningsarbeide forøvrigt. Han var en driftig
foregangsmand, indførte 1840 den første hurtigpresse til Norge
og var 1854 den første, som i Norge brugte dampkraft i
bogtrykkeriet. Forretningen er senere med stor fremgang
blevet fortsat af sønnen Anders G. (1807—90),
derefter af sønnesønnen Carl Martin G. (1843—). Efter
uddannelse som bogtrykker og boghandler i Danmark og
Tyskland indtraadte han 1874 i faderens forretning. Han
har havt mange faglige og andre tillidshverv, var f. eks.
formand i Kra. haandverks- og industriforening 1899—
1902. Deltog fra 1896 i forberedelsen af den i 1900
oprettede Norsk arbeidsgiverforening og var 1905 medlem
af komitéen ang. stats- og kommunebidrag til
arbeids-ledighedskasser. Modtog 1905 diplom som æresmedlem
af det Britiske og udenlandske bibelselskab.
laden, (af, om) ab-, umladen - @
load; (af) unload — ® charger;
(af) décharger; (om) recharger.
læst (skomagers) - ® Leisten
m — © last — ® forme f,
embauchoir m.
læst (maal) — ® Last f - ©
last —(f) charge f; (skibs) last(e) m.
løb - (D Lauf; Verlauf m —
@ run, course; (paa bøsse) barrel,
(paa kanon) bore; (i musiken)
run; (give frit 1.) give a loose to
(sorrow); (in the) process (of time)
— (f) course f; (fig.) cours m,
marche f; (mus.) roulade f; (paa
gevær) canon m.
løbe - ® laufen; (om tiden)
verstreichen; (1. over) überfliessen ;
(1. sammen, melki gerinnen — ©
run; (om dyr, i parringstiden) rut ;
(sammen, melk) curdle; (Laf med,
volde) get the better of; put (into
a harbour) - (f) courir; (tlyde,
glide) couler; (om dyr, i
parringstiden) être en chaleur; <1. sin vei)
s’enfuir, se sauver; (1. af) se
terminer, finir; tourner; 1. sammen,
melk) se cailler.
løbe sb — (î) Lab n — (©
rennet, runnet — (g (oste-) présure;
(anat., kallun) caillette f.
løbebane - ® Lauf-,
Rennbahn f — © career — ® carrière f.
løbegrav - ® Laufgraben m
— © trench — (f) tranchée f.
løbeild - (t) Lauffeuer n - ©
train (of gunpowder); (som en 1.)
like wildfire — ® traînée f, (de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
