Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudbrandsdalshest ... - Ordbøgerne: M - maboul ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1277
Gudbrandsdalshest—Gude
1278
maboul—Mache
reguleret brug af substantivernes bestemte dativformer.
I disses form viser Nordre G. bestemt forskjel mellem
sterk og svag form ligesom ogsaa i bestemt nom. hunkjøn
(nom., fem. rote, men v f sa; dativ, mask, saûe, men Ü^ma)
og, mere alm. udbredt, i flere flertalsformer. Verbernes
refleksivformer ender sedvanlig paa -st som i landets
vestligere maal. (Se planche Gudbrandsdalen.)
[Litt.: H. F. Hjorthøy, «Beskrivelse over G.s provstie»
(2 bd., Kbh. 1785—86. Optrykt Lillehammer 1907);
G. Sommerfeldt, «Efterretninger angaaende Christians
amt» (i «Topografisk journal», hefte 14—15, 1795); G.
Schøning, «Reise gjennem det nordlige G. i aaret 1775»
(«Budstikken», aarg. 2—3, 1820—22); P. Botten-Hansen,
«Gudbrandsdalsk klædedragtog levemaade» («111.
nyhedsblad», 1853); Kleiven, «I gamle daagaa» (1908).]
Gudbrandsdalshest, se Hesteracer.
Gudbrandsdalskvæg, se Kvægracer.
Gudbrandsdalslaagen, eller blot Laagen, har sit
udløb af Lesjeskogens vand (høide ca. 650 m.), der
gjennem Rauma tillige har
afløb til Romsdalen i vest,
giennemstrømmer i
sydøstlig retning
Gudbrandsdalen og falder ud i den
nordvestlige smale del af
Mjøsen, n. f. Lillehammer.
Selve G., der er kjendt
for sin vakre grønne
bræ-farve, danner ialt kun 6
fosser af nogen betydning
med en samlet
kraft-mængde, der for tiden
(1909) angives til 7482 eff.
hk. ; blandt vandfaldene
nævnes Harpefoss (25 m.)
med en eff. hk. paa 4500
og Hunderfoss (ogsaa
be-kjendt for sin ørret,
hunderørret), 8.8 m., med en
eff. hk. paa 1760. G.
flyder som regel jevnt
strømmende; paa grænsen
mellem Ringebu og Øier i
Søndre Gudbrandsdalen
udvider den sig til den
12.2 km.^ store smale og
langstrakte indsjø Losna.
G. modtager mange mægtige tilløb, især fra vest,
saa-ledes Otta, der bringer med sig de vældige vandmasser
fra den nordre Jotunheim og fra Loms, Skiaakers og
Vaages udstrakte fjeldmasser; videre Sjoa, der kommer
fra Gjende, og Vinstra fra Bygdin og Vinstervandene.
Nær sit udløb i Mjøsen modtager den Gausa fra Gausdal.
Fra nord og øst er tilløbene mindre; her nævnes
nordfra: Jora, Ula, Frya, Tromsa m. fl. 1 G.s bielve er der
ialt 38 fosser med en samlet kraftmængde, der for tiden
(1909) opgives til 19 686 eff. hk. Ved Lillehammer lense
nedfløtedes gjennemsn. i femaaret 1901—05 37 634 tylvter
tømmer; heraf førtes 26 850 tylvter ned til Glommen over
Mjøsen og Vormen. Flere af G.s bielve er paa grund af sit
stride løb mellem steile bredder vanskelige fløtningselve.
Guddalen, det sydøstligste sogn af Ytre Holmedal
prestegjeld i Søndfjord, omkring den lille afsidesliggende G.
Fra G. fører bygdevei til Dale ved Dalsfjorden, ligesom
veiforbindelse er projekteret til Vadeim ved Sognefjorden i øst.
Gude, Hans Frederik (1825—1903), n. maler, er
f. i Kra., hvor Flintoe blev hans lærer, og hvor Welhaven
havde indflydelse paa, at han blev maler. Allerede som
ung gut kom G. 1841 til akademiet i Düsseldorf, hvor
han blev elev af den fremragende akademiske
landskabsmaler J. W. Schirmer, medens Andreas Achenbach kom
til at øve en vel saa stor indflydelse paa hans kunst.
G.s ældste mørkladne billeder viser ham som en typisk
romantiker i düsseldorfernes manér. Fra disse aar er
det store høifjeldslandskab og «Brudefærden i Hardanger»
i Kunstmuseet. 1852 blev G. professor ved akademiet
i Düsseldorf, men forskjellige forhold bragte ham til i
1862 at forlade byen og nedsætte sig i Wales. Hans
ophold her gav stødet til et omslag i hans kunst; den
bliver lysere, finere og faar en mere idyllisk karakter.
Hans Frederik Gude: Iiidseiling 111 Kristiaiüa.
fl ot. af O.Væring.)
1864 modtog G. en kaldelse som professor og direktør
ved akademiet i Karlsruhe og blev endelig 1882 professor
i Berlin, hvor han døde. G.s virksomhed paa disse to
steder har bl. a. havt stor betydning for senere norske
landskabsmalere, hvoraf flere har gaaet i hans
udmer-kede og fordomsfri skole. G. tilbragte som regel
sommeren i Norge, og det er væsentlig Østlandet og kysten,
han skildrer i denne sidste periode («Indseilingen til
Kristiania» i Kunstmuseet). Den sundhed og elskværdighed,
som udmerkede hans personlighed, er det ogsaa, som
præger hans kunst. G. har vist en sjelden smidighed
og har udviklet sig fra romantik til friluftsmaleri, men
han er i alle omskiftelser i besiddelse af et udpræget
maadehold. Interessantest er kanske hans ungdomme-
maboul (f) ubesindig, tankeløs,
dum.
macabre (f) mørii, trist, danse
(f) m. dødedans.
macadam (f) m, makadamiseret
vei = Macadam road
macadamisage ® m,
maca-damization @ makadamisering.
macadamiser
macadamize (e) makadamisere.
macaire ® m, halunk, kjeltring
bajas.
macaque ® m, makak(s)abe.
macareux ® m, lundetfugl).
macaron (|) m, makron,
macaronée (f) f,
makaronisl-vers.
macaroni (e) & (f) m, makaroni
macaroon @ makron,
macaw @ ara, en fugl. tn.
tree vestindisk og sydamerikansk
palmetræ.
mace @ (strids)klubbe; stav,
scepter; masse (i billard);
muskatblomme.
macédoine ® f, blandingsret
af forskjellige grønsager el. frugter;
(tig.) sammensurium.
macerate macérer (f)
udbløde sterkt; (f) ogs. spæge (sig).
maceration ©, macération
(f) f, udblødning; spægelse.
mace-reed (e) bredbladet
dun-kjevle.
Macfarlane (e), macfarlane
® m, slængkappe.
machabée (f) m, (druknet) lig,
kadaver.
Mache ® f, tillagning,
for-færdigelse, fabrikation, arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
