Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gude-Smith ... - Ordbøgerne: M - mâchicatoire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1283
Machtbefugnis—maculage
Gudsdom (ordalie), en slags appel til Guds egen dom,
omtalt i bibelen og anvendt som afgjørende bevis for skyld
eller uskyld i middelalderlige retstrætter; den ledsagedes
af kirkelige ceremonier og var et vigtigt middel for den
katolske geistlighed til at faa indflydelse i verdslige og
politiske sager. Den stigende uvilje mod g., ogsaa inden
geistligheden, førte lidt efter lidt til dens afskaffelse, i
Norge i 1247. Den mest praktiske form var jernbyrd,
dog ogsaa kjedeltag og i udlandet vandprøve m. m.
Gusdyrkelse, se Kultus.
Gudsfornegtelse, se Ateisme.
Gudsfred (pax el. treuga Dei) var i middelalderen
udtryk for kirkens kamp mod de stadige feider (s. d.)
og bestod i paabud om at holde fred paa visse tider og
steder. De første g. kjendes fra omkr. 1000 i Syd- og
Midt-Frankrige (smlg. Cluny), og bevægelsen bredte sig
derfra til de omliggende lande. Opr. var g. snevert
begrænset til de enkelte edsvorne deltagere og til bestemte
lokaliteter; fra omkr. 1050 udvidedes de ofte til at gjælde
alle, og ved pavernes indgriben hævedes de til alm.
kirkelov (Clermont 1095). Fra 12 aarh. tabte
bevægelsen sig, og fra omkr. 1200 traadte verdslige kongs- og
landefrede i g.s sted.
Gudshaandsplaster(em/jZas/rw/z?æ7-w^//»’s compositum)
fremstilles af blyplaster, som koges med spanskgrønt;
hvorefter der tilsmeltes voks og den noget afkjølede masse
blandes med forskjellige harpikser og guipmiharpikser.
Guds lam, se Agnus Dei.
Gudstjeneste, se Kultus.
Gudsvenner, et navn hentet fra Joh. 15, 15,
hvormed en retning indenfor mystiken i det 14 aarh. yndede
at benævne sig. G. sørgede dybt over kirkens forfald
og søgte trøst i en kontemplativ fordybelse i livet med
Gud. De dannede smaa skjulte kredse, som stod i
livlig forbindelse med hinanden. Bevægelsens knudepunkter
er Rhinegnene, Schwaben og Schweiz. Som hovedleder
kan nævnes Tauler og Suso.
Gudvangen, dampskibsanløbssted med skyds, post
og telefon ved bunden af den trange og vilde
Nærø-fjord, Aurland herred, Nordre Bergenhus amt. Ved
G., der er et af knudepunkterne i turisttrafiken paa
Vestlandet, er der flere hoteller. Fra G. fører
hovedvei op Staleimskleven over Vossestranden til Voss.
Gudsdom—Guèrîn-Méneville
1284
Gudvangen.
Guebr (Gcbr), se Parser.
Guébriant fgebriå’], Jean Baptiste Budes de,
greve (1602—43), fr. hærfører. Deltog i trediveaarskrigen
fra 1635 under Bernhard af Weimar, efter hvis død 1639
dennes tropper gik i fr. tjeneste under G., der virkede
sammen med Banér. Slog 1641 Piccolomini ved
Wolf-fenbüttel og hjalp 1642 Torstenson ved Leipzig. Fransk
marskalk. Dødelig saaret under beleiringen af
Kottweil 1643.
Guelfer [gél-]. 1. Tysk fyrsteslegt, se W el fer. —
2. I middelalderen i Italien navn for pavens tilhængere,
modsat keiserens tilhængere, ghibelliner.
Guelph [gwelf], by i Canada, prov. Ontario, ved Speed
River; 11 496 indb. (1901). G. har vogn-,
saamaskin-og pianofabriker.
Guercino [gwertsuiå], eg. Giovanni Francesco
Barbier i (1590—1666), ital. maler, er en af
Bolognaskolens første kunstnere. Han arbeidede i sin ungdom i
tilknytning til Caravaggio med flotte figurer og sterk
fordeling af lys og skygge. Nød hurtig en stor
berømmelse og virkede i Venedig og Rom, hvortil han blev
kaldt af paven. Hans senere virksomhed, som tilhører
fødebyen Cento (ved Bologna) er præget af større ujevnhed.
Guéret [geræ], by i Frankrige, depart. Creuse; 5987
indb. (1901). G. har et gammelt slot, lærer- og
lærerindeseminar og driver handel med smør, ost og frugt.
Guericke [gei-J, Otto von (1602—86), t. fysiker,
1627 raadsherre og 1646—81 borgermester i Magdeburg.
G. er mest berømt som opfinder af luftpumpen, som han
i 1654 fremviste ved rigsdagen i Regensburg (jfr.
Magde-burgske halvkugler). G.s forsøg med luftpumpen,
som vakte stor opsigt, er beskrevet i hans hovedverk
«Expérimenta nova etc.», der udkom i Amsterdam (1772)
og er udgivet i tysk oversættelse i «Ostwalds klassikere»
(1894). G. lavede ogsaa et slags vandbarometer,
hvormed han kunde forudsige storm, ligesom han
eksperimenterede med elektricitet. [Litt.: Poul la Cour og Jac.
Appel, «Historisk fysik I».]
Guericke’s halvkugler, magdeburgske halvk. (s. d.).
Guérin [geræ’], Charles (1873—1907), fr. digter, af
den symbolistiske retning, har udgivet et halvt snes
digtsamlinger; den første fra 1893: «Fleurs de neige». Andre
er: «Le sang des crépuscules», «Sonnets et un poème»,
«Le cœur solitaire», «L’Éros funèbre». Han har ogsaa
leveret en studie over digteren Rodenbach.
Guérin [geræ’], Honoré Victor (1821—91), fr.
Orientalist og arkæolog, professor ved det katolske
universitet i Paris. Har særlig studeret Middelhavslandenes
ældre historie og udgivet et stort verk over Palæstinas
geografi og historie.
Guérin [geræ], Jules René (1801—86), belg. kirurg.
Talrige arbeider om ortopædi og ortopædisk kirurgi.
Grundlagde «Gazette médicale de Paris» og har
der-igjennem arbeidet for talrige reformer paa
undervisningens omraade.
Gxxérm [geræ], Pierre N a r c i s s e (1774 —1833), fr.
historiemaler; malte billeder fra den antike mytologi
og historie, fra det klassiske drama o. s. v. Hovedverk :
«Marcus Sextus’ hjemkomst» (i Louvre).
Guèrin-Méneville/^erœ’-mœnyi’Zj, Félix Édouard
(1799 —1874), fr. zoolog, som inden leddyrenes omraade
Machtbefugnis ® f,
magtfuldkommenhed.
Machtbereich ® m,
magt-omraade.
mächtig ® mægtig, vældig,
kraftig.
machtlos (t) magt(es)løs, kraft-
(6S)10S.
Machtstreich ® m,
voldshandling
machtvoll ® kraftfuld,
mâchurer (f) sværte, tilsmøre,
-søle.
Machwerk (t) n, makverk.
macis (F) m, muskatblomme.
Mack®: Hack und M.
miskmask; pøbel; virvar, rod.
mackerel @ makrel,
mackintosh © regnfrak.
macon ® m, et slags vin.
maçon ® m, murer, maître
m. mur(er)mester. pic (m) m.
nødvække, spetmeise.
maçonnage (f) m, muring,
murerarbeide.
maçonner ® mure (op, til),
maçonnerie ® f,
mur(er)-arbeide, murverk.
maçonnique (î) frimurer-.
maque (g f, (lin)brage, -braate,
-braak.
maquer (Î) bryde, braake (linj.
macreuse ® f, (zool.) sjøorre,
sortand.
macrocosm (e), macrocosme
(D m, verdensaltet, universet.
macula macule ©f, flek;
plet.
maculage ® m, makulering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
