Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld-Harald ... - Ordbøgerne: M - magthaver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1301
Guld-Harald—Guldlegeringer
1302
Guld-Harald (d. omkr. 965), d. prins, skal have været
søn af Knut Dana-ast. Efter lange vikingetogter kom
lian med store rigdomme tilbage til Danmark og krævede
af Harald Blaatand del i riget. Paa Haakon jarls raad
henviste Harald ham til Norge; Harald Graafeld blev
lokket til Danmark og overfaldt og dræbt af G. Denne
blev imidlertid kort efter selv slaaet og fældt af Haakon,
som derpaa delte Norge med Harald Blaatand.
Guldhare, se A gu ti.
Guldhornene fra Gallehus, to store drikke- eller
offerhorn af guld, nordisk arbeide fra ca. 500 e. Kr., var
af religiøse grunde nedlagt i jorden og fandtes paa samme
sted ved landsbyen Gallehus nær Møgeltønder i Jylland,
det ene horn i 1639, det andet i 1734. G. opbevaredes
paa Kunstkammeret i Kbh., hvorfra de blev stjaalet og
omsmeltet i 1802, hvad der foranledigede Oehlenschlägers
aandfulde digt «G.». G. var smykket med interessante
Guldhornene.
figurfremstillinger, det ene horn bar tillige en indskrift
med ældre runer. De afbildninger, som nu haves, er
ikke fuldt paalidelige.
Guldhvepse (chrysididæ), en familie af briljant,
metalglinsende grønt, blaat og tildels rødt farvede hvepse
med meget fast hudskelet og bagkroppens sidste ringe
kikkertformig indtrukket. De lægger sine eg i enlig
levende biers og gravehvepses reder, og deres larver
lever der som snyltegjester af det forraad, som disse
har samlet til føde for sin egen yngel, saa at denne
gaar tilgrunde af sult. Mod biernes og hvepsenes stik
er de beskyttet ved sit faste hudskelet og sin evne til
at rulle sig sammen, naar de bliver angrebet. Vor
almindeligste art er den ildrøde g. (chrysis ignita),
der findes over hele landet.
Guldin, Paul (1577—1643), Schweiz, matematiker,
var jøde, men gik over til katolicismen og blev medlem
af Jesuiterordenen, som sendte ham til Rom for at blive
uddannet i matematik. Senere underviste han i Rom,
Wien og Graz. I hans hovedverk forekommer den
saa-kaldte G.s regel, se Barycentrisk regel.
Guldkalven. I 2 Mos. 32 (et stykke som tilhører
de ældste, jehovistiske kilder i pentateuken) fortælles, at
medens Moses var fraværende paa Sinai, hvor Jahve
overgav ham lovtavlerne, lod Aron lave et
tyrekalvbillede, tilskyndet dertil af israeliterne, som frj^gtede
for, at Moses ikke mere vilde komme tilbage. Hensigten
med dette tyrebillede var, at det skulde være et pant
magthaver-Mahnbrief
paa den sterke Jahves beskyttende nærværelse (jfr.
Dyretilbedelse); det skulde bringe lykke og hindre ulykke;
det var da ogsaa lavet af israeliternes gyldne ørenringe,
som man tillagde kraft til at afverge det onde. Man
skal rimeligvis tænke sig, at billedstøtten var lavet af
træ med paanaglede guldplader. Thi det berettes senere,
at Moses lod tyrekalven «brænde», og at han «knuste
den til støv». Dette strøede han paa vandet, som derved
blev til et «forbandelse-bringende vand» (4 Mos. 5, 24),
som israeliterne maatte drikke. — Ogsaa om kong
Jerobeam I berettes, at han lod forfærdige to tyrekalve
af guld, som skulde symbolisere Jahve, og som han
stillede op i Betel og Dan, forat helligdommen her skulde
kunne konkurrere med templet i Jerusalem (1 Kong. 12,
26 ft\; jfr. 2 Kong. 10, 29; Hosea 8, 5). — Den moderne
talemaade «danse om g.» bruges om mammons-træle.
Guldklorïder, forbindelser af guld og klor, hvoraf
man kjender to, nemlig guldklorid i engere
betydning, ogsaa kaldt guldtriklorid (AUGI3), og
guld-kloryr (AuGl). Opløses guld i kongevand, dannes
guldklorvandstofsyre (HAuGl^), der ved
ophedning afgiver saltsyre under dannelse af guldklorid, en
brun, let opløselig krystalmasse, hvis vandige opløsning
reagerer surt. Opvarmes guldtriklorid til 180°, afspaltes
klor under dannelse af guldkloryr, som er et gulhvidt
pulver, der af vand spaltes i guldtriklorid og metallisk guld.
Guldkoll, n. og isl. navn for rundbelg (anihijllis
viilneraria).
Guldkunte, lokal benævnelse (Mjøsen) for den lille
stingsild (gasterosteus pungitius).
Guldkysten, Vest-Afrika. 1. Del af Øvre
Guineakysten mellem elvene Assini og Volta, kaldt saa efter
det produkt, som i begyndelsen var den vigtigste
eksportartikel derfra. Naar undtages i vest og øst er G. i
modsætning til Guineakysten forøvrigt næsten uden laguner
og delvis en klippekyst med fremspringende odder
(sydligst Kap Three Points). Indenfor hæver landet sig i
skogklædte terrasser, som længer inde afløses af savanner.
Opdaget 1471 af portugiserne, som ved Aprobis
guldminer anlagde fortet El Mina 1482, Axim og Akkra
1515. Ga. 100 aar senere fordreves de af hollændere
og englændere, som ved slutten af 17 aarh. havde
henholdsvis 10 og 9 forter paa denne vigtigste del af
Guineakysten, hvor der ogsaa fandtes (fra 1683) 4
brandenburgske faktorier (solgt til Holland 1717) og 3 danske
(Christiansborg, Augustenborg, Fredensborg). Alle disse
laa om hinanden paa kysten, da de ikke var egentlige
kolonier, kun smaa militære støttepunkter for handelen
(særlig slaver og guldstøv); enkelte af dem betalte endog
tribut til de indfødte høvdinger. G.s faktorier samledes
efterhaanden af England, som kjøbte de danske 1851
og de sidste hollandske 1871. — 2. Britisk koloni (Gold
Coast colony), omfatter foruden selve G. ogsaa det
indenfor liggende land (Ashanti-riget, som indlemmedes
1901, og Northern territories, som s. a. kom under britisk
protektorat) i en bredde af ca. 300 km. og en længde
af ca. 700 km. mellem fransk og tysk omraade, 308 870
km.^ med (1906) ca. 1.7 mill. indb. Hovedstad Akkra.
Guldlak5_se G uld fern i s.
Guldlegeringer. Til mynter, smykker og
brugs-gjenstande anvendes aldrig rent guld, da dette ikke
magthaver - (t) Macht-,
Gewalthaber m - (e) ruler - (f)
gouvernant m.
magtomraade — ®
Machtbereich m — @ dominion, domain
— (f) domaine; ressort m.
magtpaaliggende — ®
wichtig, angelegen; (es ist mir viel)
daran gelegen — (e) important,
momentous, of great consequence ;
(det er mig m.) I am anxious to,
I shall take pains to - ®
important; (det er mig m.) Je tiens à
(med inf.), à ce que (med konj.).
magtsprog — ® Maehtspruch
m — @ imperative (dictatorial)
language - (f) arrêt (m) sans appel ;
décision (f) souveraine.
magtstjæle - ® entkräften
— (§ strike powerless, unnerve —
® renire impuissant; affaiblir,
mahaleb (F) m: (bois de) m.
Weichsel træ.
Mahd (t) f, slaat(onn),
skur-(onn); skaar(e); dagsslaatt.
Mäh der ® m, slaaltekar,
skur-mand.
mähen (t) slaa; skjære, meie.
Mahl (D n, maal(tid).
mahlen (t) maie (mel, til mel).
Mahlgang ® m, (mølle)kvern.
Mahl Statt, -statte f,
forsamlingssted; reUersted.
Mahlstrom (t) m, malstrøm.
Mahlzahn (|) m, kindtand,
jæksel.
Mahlzeit ® f, maaltid.
Mahnbrief (t) m, rykkerbrev;
(skriftl.) varsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
