Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld-Harald ... - Ordbøgerne: M - magthaver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1303
Guldlister—Guldsmede
1304
mahnen—Maienbaum
alene er vanskeligt at støbe, men ogsaa altfor bøieligt
og for lidet modstandsdygtigt mod slid. Passende
tilsætning af billigere metaller formindsker ikke i merkbar
grad guldets gode egenskaber, men retter paa de mindre
heldige. Legeringernes guldlioldighed (finhed) blev
tidligere angivet i karat, nemlig saaledes at rent guld var
24 karats, og f. eks. 18 karats guld indeholdt 18 dele
rent guld og G dele fremmede metaller. Stemplede
guldvarer skulde være mindst 14 karats. Legering med sølv,
kobber eller begge dele kaldtes henholdsvis hvid, rød
eller blandet karatering, legering med zink gron
karatering. Efter lov af 6 juni 1891 angives guldholdigheden
i pro mille, og kun gjenstande med mindst 585 pro mille
guldholdighed maa stemples. Norske guldmynter legeres
med kobbeic, og finheden er 900 pro mille med en
tolerance af 0.3 pro mille. Til guldmedaljer anvendes guld
med større finhed, hos os gjerne med 976 pro mille,
hvilket svarer til det gamle «ciukatguld». G. fremstilles
ved bestanddelenes smeltning i digel. Man maa nøie
undgaa iblandinger af jern, bh^, tin og vismuth samt
iridium, da disse metaller gjør legeringen skjør. En
tilsætning af palladium gjør guldet meget haardt.
Guldlister, eller rettere forgyldte lister,
fabrikeres i store mængder som materiale til fremstilling af
billedrammer og til dekoration af værelser. Listerne
høvles af kvistfrit træ i de ønskede profiler, sparkles
med kridt opslemmet i limvand, afslibes, stryges med
en passende grundfarve («guldgrund») og forg3^1des med
egte eller uegte bladguld. Tarveligere g. forsølves med
bladsølv og ferniseres med gul schellak (guldfernis).
Guldmageri, se Kemi.
Guldmakrel, se Dor ad er.
Guldmuldvarp (chrysochloris). Siegten chrijsochloris
adskiller sig fra de øvrige muldvarpe derved, at d3’rene
mangler hale og har bare fire tær paa forbenene.
Pelsen er metalglinsende. Siegten er begrænset til Afrika,
hvor der forekommer flere arter, deriblandt den alm. g.
(c. iiiaurata). Pelsen er mørkebrun med grønlig og
kobberfarvet metalglans. Lever i Kapkolonien.
Guldmus (aphrodite aculeata), ledorm af skjælryggenes
familie (s. d.). Ryggens skjæl dækket af en
perlemor-glinsende pels af lange haar, børster og pigger. Alm.
paa mudderbund ved vore kyster.
Guldmynt, se Mynt.
Guldmyntfod, se Myntfod.
Guldoksyder. Guld forener sig ikke direkte med
surstof, men paa indirekte vei har man fremstillet to
forbindelser af guld og surstof. 1. Guldoksydul
(AUgO), der faaes ved at behandle guldkloryr med
kalilud, er et mørkfiolet pulver. 2. Guldoksyd (AUgOg),
der faaes ved at fælde en guldkloridopløsning med
magnesia og at fjerne det i nedslaget indeholdte magnesia
ved koncentreret salpetersyre, er derimod et brunt pulver.
Saavel guldoksydul som guldoksyd spaltes allerede ved
ophedning til 250 i guld og surstof. Behandles det
ovennævnte magnesianedslag ikke med koncentreret, men med
fortyndet salpetersyre, optages vandets elementer i oksydet,
og man faar guldhydroksyd (Au(OH)3), som et gulrødt
pulver, der ikke er opløseligt i syrer, men i alkalier
under dannelse af guldsure salte; saaledes faaes med
kalilud kaliumaurat (AUO2K + 3H2O) som lysegule naale.
Guldplomme (hot.), se Chrysobalanus.
Guldpunkter. I den internationale samtrafik har
man ofte brug for et fremmed lands mynt. Dagens
kurs for denne (vekselkurs) behøver ikke at falde
sammen med myntens egentlige værdi udtrykt i hjemlandets
mynt og beregnet efter de to myntsystemers myntfod
(pari kurs). Ogsaa prisen paa mynt (valuta) afhænger
nemlig af tilbud og etterspørsel. Da betalingerne
landene imellem tilslut afgjøres i guld, kommer hertil
omkostningerne ved guldforsendelserne (fragt, forsikring,
renter under forsendelsestiden, courtage). Disse udgjør
i Europa tilsammen gjennemsnitlig ca. ^ 2 pet. Pari er
100 Rm. i Norge = kr. 88.80, 100 kr. i Tyskland == Rm.
112.50, hertil kommer de nævnte omkostninger (ca ^ 2
pet.) = ca. 50 øre, der maa lægges til ved beregningen
af en remisse i kontanter. Skal en tysker betale en
nordmand 100 kr. i guld, vil det koste tyskeren 113 Rm. Skal
omvendt nordmanden betale tyskeren 100 kr., faar denne,
naar omkostningerne fratrækkes, bare 112 Rm. for sine
100 kr. Disse to priser eller kurser kaldes g.; de er
afgjørende for, hvorvidt det er fordelagtigere at benytte
guldforsendelse eller veksel ved opgjør to lande imellem.
G. siges at være for et land, naar indførselen af guld
er lønnende, m o d et land, naar udførselen af guld er
lønnende. Vekselkurser bevæger sig som regel indenfor
de grænser, der betegnes ved de to g.
Guldpurpur, opfundet af lægen Andreas Gassius i
Leyden i det 17 aarhundrede, er et alt efter
fremstil-lingsmaaden brunt, purpurrødt eller sort pulver, der
faaes ved at sætte en opløsning af tinkloryr og
tinklorid til en fortyndet opløsning af guldklorid. Det benyttes
til fremstilling af rubinglas og i glas- og
porcellæns-maleriet til frembringelse af røde og fiolette farver.
Guldrammer, rammer af guldlister (s. d.).
Guldregn, se Gytisus.
Guldris (solidago virgaiirea), en kurvblomstret plante
med spredte, hele, sagtandede blade og gjerne talrige
gule kurve i opret, grenet top. G. er overalt i Norge
meget almindelig paa bakker og tørre enge.
Guldslagerhud, skind forarbeidet af den tynde,
indvendige hud paa faaretarmer. G. har sit navn deraf, at
den oprindelig anvendtes ved forarbeidelse af bladguld.
Hvert skind er 90 X 27 cm. stort, er overordentlig let
(ca. 12 gr. pr. m.-) og saa tæt, at endog vandstof meget
vanskelig diffunderer gjennem samme. Det skyldes disse
udmerkede egenskaber, at det finder stor anvendelse som
ballonstof istedetfor silke eller bomuldstøi. Til
ballonstof anvendes g. presset sammen (uden søm) i 2—8 lag.
Guldsmede (odonata) danner en underafdeling af
insektordenen pseudoneuroptera (s. d ) og udmerker sig
ved fire omtrent lige store hindeagtige og fint netaarede
vinger, som ikke kan foldes sammen, meget store øine,
korte følehorn og langstrakt bagkrop. Udmerkede flyvere,
der fanger andre insekter i flugten og fortærer dem.
Larverne lever i ferskvand, ligeledes af rov, som de
griber med sin tangformig udviklede underlæbe, der kan
skydes frem som en fangarm. De større arter kaldes
øienstikkere (libelluUdæ, æschnidæ, gomphidæ), og
deres larver fortærer bl. a. fiskeyngel, hvorved de gjør
skade. De mindre arter kaldes dels vand jomfruer
(caiopier 1]gidæj og dels vandpiger (agrionidæ).
mahnen ® erindré, minde;
kræve, rykke.
Mahner (t) m, rykker.
Mahnruf (t) m, varsel(sraab).
Mahnung ® f, paamindelse;
rykken.
mahogni — (t) Mahogni(holz) n
— © mahogany — (î) (bois (m)
d’)acajou m.
Mahometan mahométan
(?) m, muhammedaner;
muhammedansk.
Mähre (t) f, skindmær, øg.
mai - (t) Mai m - (e) Mav
-® mai m.
Maibaum (t) m, maitrœ; birk;
rogn; heg.
Maiblümchen ® n, -blume
m, liljekonval, vielblümige
Maiblume storekonval.
maid ©pigrokke; jomfru, pige;
(tjeneste)pige.
maiden @ jomfru, mø;
jom-fru(elig) ; ren. m. engagement
ilddaab. m. Speech den første
tale som en taler holder.
maidenhead, -hood @
jomfrustand; jomfruelighed,
jomfrudom.
maidenly © jomfruelig.
maid-marlan (e) maidronning;
rolle udført af kvindeklædt mand.
maid-servant @ tjenestepige.
Maie ® f, mal; mailøv; grene;
maistang; birk; vaarhavn, -beite.
maie (f) f, bagstetrug;
slagtertrug.
maien (t) blive vaarligt ; vaares;
grønnes ; more sig.
Maienbaum ® m, maistang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
