- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1309-1310

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulerodplanten ... - Ordbøgerne: M - maintainer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1309

Gulerodplanten—Gulveis

1310

maintainer—maisonnée

Gulerodplanten (daucus caroia), toaarig skjermplante
med ca. m. høi, furet, stivhaaret stængel og 2—3
dobbelt finnede blade. Blomsterne er hvide, den
midterste i skjermen -ofte sterkt rød. Ved frugtmodningen
bøier skjermstilkene sig mod hverandre i spidsen,
hvorved skjermen faar udseende af en hul beholder, dannet
af sprinkelverk. Smaafrugterne er besat med børster.
G. har været dyrket i Europa i over 2000 aar, i Norden
dog først i senere tid, saaledes i Norge fra 1664. Planten
kan dyrkes med udbytte ogsaa paa Island og i det
sydlige Grønland. Stamplanten til den dyrkede g. har en
lang og tynd, gulhvid og tør rod; den vokser vildt i
Mellem- og Syd-Europa; i Norge, hvor den vel neppe
oprindelig er vild, findes den kun i de sydligste, laveste
egne og ikke alm.

Gul feber er en epidemisk sygdom, som optræder i
Syd- og Mellemamerika, Vestindien (bl. a. Cuba), paa
vestkysten af Afrika, leilighedsvis ogsaa i de Forenede
stater. Enkelte gange har der tillige optraadt
forbi-gaaende epidemier i Portugal, Spanien og Italien, og af
og til iagttages spredte tilfælde i franske og engelske
havnebyer. Efter forudgaaende mathed af faa dages
varighed faar patienten sterkere eller svagere frysninger
med høi feber, smerter i korsryggen og nedover benene
(f. eks. om knærne); ofte brækninger og hovent, let
blødende tandkjød. Stundom bliver allerede i dette
stadium det hvide i øinene og huden gul, og da kan
optræde næseblødning og blodbrækninger. Oftest omkr.
fjerde dag efter frysningerne indtræder saa en tydelig
bedring, der kan gaa over i helbredelse, men som regel
efter en tid af op til et par dage gaar over i det tredje
stadium med tiltagende feber og gulsot samt afkræftelse;
tillige ofte blodige eller kaffegrudlignende brækninger,
blødninger fra tarmen og i huden, sparsom eller helt
manglende urin (daarligt tegn !) o. a. Varighed af tredje
stadium: 1—3 dage; ofte langvarig rekonvalescens. —
Sygdommens dødlighed veksler fra omtr. 15—75 pet. Den
skyldes et smittestof, som udbredes ved et bestemt slags
myg («moskito»), den saak. stegomyia fasciata; stikker
denne en patient med g. f., vil dens stik omtr. 12 dage
efter, men ikke tidligere, kunne fremkalde g. f. hos
friske personer. Bl. a. har læger gjort saadanne forsøg
paa sig selv. Disse forsøg har ogsaa vist, at smittestoffet
er «filtrabelt», d. e. at f. eks. blod vand fra en g.
f.-patient, som er filtreret gjennem uglasseret porcellæn,
ved indsprøitning kan fremkalde g. f. hos friske
individer. D. e. smittestoffet maa være ganske lidet, hvilket
er grunden til, at det ikke kan sees under mikroskopet.
G. f. forebygges ved at ligge under moskitonet om natten
og ved at forhindre myggenes formerelse ved at
tor-lægge grunden om boligerne. Ved sidstnævnte
forholdsregel er sygdommen bl. a. næsten bragt helt til ophør
i Havana.

Gulfjeldet, ca. 990 m. høit fjeld, paa grænsen
mellem Samnanger, Haus og Fane herreder i øst for Bergen.
G. har en slak ryg mod syd, men falder steilt mod n.v.

Gulland, dansk navn paa Gotland.

Gullandsfoss, vandfald (9.8 m.) i Ottra, straks s. f.
Kilefjorden. Fossen opgives at repræsentere 2940 eff.
hk., der ved regulering antages at kunne bringes op til 7840.

Gullbeiner, se Eyskegger.

Gullberg, gammel fæstning paa en bjerghøide ved
Götaälf nær Göteborg. Allerede kong Birger Magnussøn
anlagde omkr. 1303 en skanse paa dette sted. Tord
Bonde, Karl Knutsson og Gustaf Vasa opførte
befæstninger her, hvilke forsterkedes og udvidedes af Erik XIV
og Johan III. 1 juni 1612 blev G. overgivet til Kristian
IV, men atter afstaaet i 1619, da «Elfsborgsløsen» var
betalt. 1687 blev fæstningen sløifet paa befaling af Karl
XI, som paa samme sted lod opføre taarnet Go ta I ej on.

Gulleraasen benævnes den s. f. Vettakollen liggende
ca. 250 m. høie skogaas, langs hvilken Holmenkolbanen
sljmger sig, Aker herred. Ved G., hvor der ligger en
række villaer, er der stoppesteder ved Holmenkolbanen.

Gullesfjorden, ca. 11 km. lang, smal fjord, der fra
Kvæfjorden i sydlig retning som en dyb spalte skjærer
sig ind i Hinnøen, Kvæfjord herred, Tromsø amt. Den
inderste del kaldes Gulles fjordbotn.

Gullaug, adelig sædegaard i Frogner sogn, Lier
herred, Buskeruds amt, tilhørte i det 16 aarh. Niels
Svendssøn, der paa grund af tapperhed i krigen i 1505
blev adlet med navnet Tordenstjerne. I denne siegt
forblev gaarden i syv generationer, indtil den i 1764
blev solgt ved auktion. Gaarden, hvis oprindelige skyld
var ca. 90 skyldmark, er nu delt i flere brug.

Gulo, se Jerv.

Gulowsen, Jacob Arnt Nicolai (1839—), n.
kavaleriofficer og krigshistoriker ; faldt for aldersgrænsen
1904 som oberst og chef for Oplandske kavalerikorps.
Har skrevet «Gyldenløvefeiden 1675—79» (Kra. 1906),
som hviler paa omfattende arkivstudier, og festskriftet
«Fra dragontiden; meddelelser om det norske kavalerie
indtil begyndelsen af det 19 aarh.» (Hamar 1900). Af
hans mange bidrag til den periodiske litteratur kan
nævnes en afhandling om varder i «Hist. tidsskr.» 1909.

Gulowsen, Lona, se Gy Id en kr o ne.

Gulsildre (bot.), se Bergsildre.

Gulskogen, jernbanestation med omliggende tæt
fabrik- og arbeiderbebyggelse ved Randsfjordbanen, straks
vest for Drammen, Skoger herred.

Gulsot ytrer sig ved gulfarvning af huden og urinen
og skyldes oftest en katarrh i duodenum (s. d.), som
griber over paa den sammesteds mundende galdegang.
Tildels kan den ogsaa skyldes svulster, som trykker paa,
eller galdestene, som tilstopper galdegangen. Ved
fosforforgiftning (s. d.) og enkelte andre sygdomme er det
galdegangens fineste forgreninger mellem levercellerne,
som tilstoppes.

Gulspurv, se Spurve.

Gulsvik, jernbanestation paa Bergensbanen ved
Krøde-rens nordende paa østbredden af Hallingdalselven. Paa
den anden side af elven, over hvilken fører ny veibro,
ligger G. gaard og skydsstation. Her har tidligere staaet
et kapel. Et gammelt hus fra G. (G.-stuen eller
Gjeite-stuen) er flyttet til Frognersæteren ved Kristiania.

Gult kaldes et specielt tjærefarvestof (diazoforbindelse);
i det farves uld orange i sæbebad.

Gultræ er den biasgule ved af farvetræet morus
tinctoria; det danner med lerjord en gul lakfarve, der
særlig anvendes til farvning af uld.

Gulveis, n. navn for anemone ranunculoides, se
Anemone.

maintainer (g) opretholder;
haandhæver, forsvarer ; forsørger,

maintenance maintien

® m, vedligeholdelse;
opretholdelse ; haandhævelse, hævdelse,
forsvar; @ogs. forsørgelse,
underhold; (er)næring; (?) ogs. holdning ;
anstand.

main-top @ storemers.
main-yard (e) storraa.

maire (!) m, borgermester ; by-,
sognefoged; ordfører.

mairesse (f) f,
borgermester-inde.

mairie (?) f, borgermester-,
sogne-, byfogedembede;
borgermesterkontor; raadhus.

mais — (t) Mais m — (e) maize
— ® maïs m.

mais (?) men; ja, til og med.

m. oui ja vist! ja bevares! mais
si jo vist! m. non vist ikke nei!
je n’en puis m. jeg kan ikke
gjøre for det.

Maisch(e) ® m (f), mask.

Maischbottich (t) m,
mæske-kar.

maischen (D mæske (ved
brvg-ning).^

maistang — ® Maistange f,

Maienbaum m — (^ May-pole —
(?) (arbre de) mai m.

maison (?) f, hus, bolig; hjem;
bygning, eiendom, gaard ; (de
commerce) forretning, firma;
husholdning; husstand; (du roi) hofstat;
familie.

maison-caserne (?) f,
leie-kaserne.

maisonnée^f, husstand, familie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free