Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gut ... - Ordbøgerne: M - malhonnête ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1327
malique—malm
Guttaperkapapir—Guyana
1328
til instrumenter, former og fæste for kunstige tænder.
G. bestaar af kulvandstoffet gutta. — Den hidtil brugte
udvindingsmaade, hvorved stamplanterne gaar tilgrunde,
er i høi grad ødelæggende for bestanden af g.-trær, som
malaierne udbytter ganske skaanselløst, og man har
derfor gjort forsøg paa at indsamle bladene og udtrække g.
af dem med petroleumsæter (grøn g.).
Guttaperkapapir er papirtyndt udvalset guttaperka.
Bruges til omvikling af elektriske ledningstraade og til
bedækning af vandomslag.
Guttation (bot.), draabedannelse, udskillelse af vand i
draabeform fra ubeskadigede planter. G. kan man let
fremkalde kunstig ved at sætte kraftig voksende planter f. eks.
en fuchsia eller kimplanter af vore kornsorter under en
glasklokke og vande dem med lunkent vand; efter en
stunds forløb vil der da vise sig vanddraaber i spidsen
af bladene. G. er her en følge af, at fordampningen fra
bladene er vanskeliggjort, medens samtidig vandtilførselen
til disse gjennem rødderne er livlig. Det samme
fænomen kan iagttages i naturen, naar om sommermorgenerne,
især efter en fugtig eller kjølig nat, enkelte planter som
marikaabe og kalla har vanddraaber i spidsen af
bladtænderne eller i bladspidsen. Der er oftest egne apparater
for denne draabedannelse, de kan være kjertellignende
haar eller saakaldte vaiidspalter. De sidste er
aabnin-ger i spidsen af bladene eller bladtænderne, grænsende
umiddelbart til et vandrigt væv (epithem), som atter staar
i nær forbindelse med de vandledende dele af bladenes
karstrenge. Det udskilte vand indeholder opløst
forskjellige stoffe, saaledes hos nogle ørkenplanter salt, hos
visse saxifraga-2ivtø kalk o. 1.; disse stoffe kan da ved
vandets fordampning blive tilbage i fast form paa
bladenes overflade.
Guttlferæ (hot.), en med perikumfamilien besiegtet
plantefamilie, bestaaende af ca. 370 arter, væsentlig
træagtige og udbredt i troperne. Flere arter har faaet
forskjellig anvendelse, saaledes for frugternes skyld
mango-stantræet og mammea americana; af andre
(garcinia-arter) udvindes en gul gummiharpiks, «gummigut», atter
andre giver en meget haard ved.
Gutturaler, betegnelse for sproglyd, især konsonanter,
som dannes ved tungeryggens hævning bag i munden.
Gutzkow, Karl Ferdinand (1811—78), t. forfatter,
f. i Berlin, hvor han studerede, og hvor han snart blev
en fremtrædende journalist, medarbeider i W. Menzels
(s. d.) «Literaturblatt», for snart at bryde med denne
og blive en af det «unge Tysklands» førere. Hans
middelmaadige roman «Wally» blev for endel frie steder
(efter Menzels anmeldelse) beslaglagt og G. dømt til
fængsel. Snart (1835) rammedes han og fire andre af de
forfattere, der gik under navn af «det unge Tyskland»,
sammen med Heine og Börne, idet forbundsraadet efter
Menzels angivelse beslaglagde hans udgivne og forbød
alle fremtidige skrifter. Medens Mündt og Laube gjorde
tilbagetog, var G. standhaftig. Han gav udtryk for sin
stemning i novellen «Sadducæeren fra Amsterdam» og
sit prægtige frihedsdrama «Uriel Acosta». Hans litterære
virksomhed som kritiker og publicist blev efter forbudets
ophævelse stor og var gavnlig for det tyske publikum.
I tiden 1840—60 var han ogsaa en af den tyske scenes
mest fremragende forfattere: «Haarpisk og kaarde» (1844;
i 1851 opført i Kra. og anmeldt af H. Ibsen), det smukke
skuespil om Goethe: «Kongeleutnanten» (1849). Senere
skrev han vældige romaner: «Die Ritter vom Geiste»
(1850—52), som skildrer reaktionen efter 1848, «Der
Zauberer von Rom» (1858—61) om det ultramontane
Tyskland, «Hohenschwangau» (1867—68) o. fl. [Litt.:
G. Brandes, «Det unge Tyskland».]
Guvernante (fr.), opdragerske, især benyttet i rige
familier eller paa steder, hvor skolegangen falder vanskelig.
Guvernement er i Rusland benævnelsen paa rigets
store administrative hoveddistrikter, i hvis spidse staar
en i mange henseender temmelig selvstændig guvernør.
1 de britiske kolonier udgjør de saakaldte guvernmeiits
nogenlunde tilsvarende distrikter.
Guy af Lu sign an, se Guido af Lu sign an.
Guyana, Sydamerika, kyst- og fjeldland mellem
Amasonelven og Orinoco, omtr. 1 200 000 km.^ Ret
navneform Guayana, nemlig efter guayana- eller
vajana-indianerne i Tumue-Humac-fjeldene. Landet bestaar af
vide, bølgende sletter i gammelt foldet grundfjeld, over
hvilke hæver sig høidedrag af sandsten (Roraima 2600 m.,
paa grænsen mellem venezuelansk og britisk G ), ellers
rækker af granitiske koller. Der er en fremtrædende
høideforskjel mellem det venezuelanske G. i vest og det
europæiske i øst. I det østlige G. er de granitiske
Tumue-Humac-fjelde (1000—1500 m.) det høieste fjelddrag.
Herfra strømmer mod nord vandrige elve med store fosser
og stryk, blandt dem Essequibo med den 226 m. høie
Kaiateur-foss i en sideelv. Det vestlige G. med sine brede
dalfører og sandstens-pladefjelde hører til Orinocos
vanddistrikt. Klimaet er tropisk med høist ubetydelig
forskjel mellem aarstiderne (Cayennes aarsmiddeltemperatur
26\ 2°), nedbørhøide (nærmere kjendt kun ved kysten) i
Cayenne 3000 mm., men vistnok meget mindre i det
indre, fordi dette er lavere land; indenfor kystlandets
urskog dækkes nemlig G. af savanner. Urfolket er
kariber (nu ialt 80 000 indianere i G.). Ved kysten er
nu mest negere og mulatter (270 000), forøvrigt ogsaa
europæere (tiis. ikke 6000, deraf 5000 i britisk G., kun
100 i Cayenne), 17 000 brasilier og saakaldte portugisere
(fra Azorerne og Madeira), endvidere portugisiske jøder,
135 000 indiske kulier i britisk G., 3600 malaier i
nederlandsk G. Ikke mange koloniomraader har været saa
omstridt som G. Her fulgte efter hverandre spaniere
(1531), nederlændere, englændere, portugisere og (1626)
franskmænd. Efterat grænserne nyligst er fastsat ved
voldgiftsdomme 1891, 1897 og 1900, er G. delt mellem:
I idl
[-Folke-lith-]
{+Folke-
lith+} d
0.24
Venezuela, til hvilket hører . . 450 000 110 000 i
Storbritannien, britisk G. eller : |
Demerara ............| 246 000 300 000 j 1.2
Nederlandene, nederlandsk G. ! i j
eller Suriname......... 129 100 78 000 i 0.6
Frankrige, fransk G. el. Cayenne : 78 900 33 000 | 0.4
Brasilien..............’300 000 20 000! 0.07
I venezuelansk (i. tør man vente sig et rigere udbytte
af guldgruberne ved Yuruari. Ved Orinoco ligger den
eneste by af betydning, Ciudad Bolivar (før Angostura),
maîique ® æble .
malison (e) forbandelse,
malitorne (|) m, slamp, tølper,
maliziös (t) ondskabsfuld,
malje - ® Öhse f — @ eye
-(?) porte f (d’agrafe).
mal-jugé ® m, (jur.) feilagtig
dom.
malkin (^ skuretue; smudsig
skjøge.
mall (e) spasergang ; (bearbeide,
banke med en) stor træhammer,
-klubbe; gjennemprygle, rundjule;
forslaa.
mallard © andestegg; andrik;
vildand, stokand.
malle (zool.) — (t) Wels m
-@ sheat-fish — (f) silure m.
malle (f) f, kuffert;
(skræppe-handlers) kiste ; brev-, postsæk.
m.(-poste) post(vogn, -damper).
malléabilité ® f,
malle-ability © strækkelighed ved
smidning, hamring), smidbarhed,
smidighed.
malleable ©, malléable (?)
strækkelig, smidbar, smidig,
malleate © (ud)hamre.
malleation © (ud)hamring.
mailenders © pl, muk.
malléole (f) f, fanat.« ankel,
mallet © træhammer,
malletier (g) m,
kuffertfabri-kant, sadelmager.
mallette (?) f, h a and kuffert,
mallier (?) m, posthest.
mallow(s) © (pl)(bot.) malva,
katost.
malm - (t) Erz, Metall n; (i
naaletrær) Kern m — © ore ; (me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
