Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldental ... - Ordbøgerne: M - mancherorts ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1339
mandator—mandible
«Fabler>. I sin alderdom skrev han salmer. Skjønt G.
synes at have været en følsom og fantasifuld natur, er
hans digtning sterkt præget af tidens strenge tugt og
kjølige, tørre forstandighed. Han var en af det svenske
akademis ældste medlemmer. G.s selvbiografiske
optegnelser, «Mitt lefverne 1731—1775^ udkom 1885.
Gyllenhaal, Leonard (1752—1840), sv. entomolog,
hvis hovedverk er en beskrivende fortegnelse over
Sveriges biller: «Insecta suecica 1: Goleoptera» (1808—27),
som paa grund af sin nøiagtighed endnu er af betydning.
Gyllenhielm, Karl Karlsson (1574—1650), sv.
feltherre og admiral, uegte søn af Karl IX. Deltog med
udmerkelse i krigen mellem Karl IX og Sigismund, men
blev 1601 fanget af polakerne, som holdt ham i et
12-aarigt, strengt fangenskab. Da han 1613 slap løs,
blev han rigelig belønnet af sin halvbroder Gustaf Adolf,
som bl. a. udnævnte ham til feltmarskalk (1616) og
rigsadmiral (1619). I sidstnævnte egenskab var G. medlem
af formynderregjeringen under Kristinas mindreaarighed.
G. skrev bl. a. interessante optegnelser om tiden 1597
—1601 (trykt i «Historiska handlingar», XX, 1905).
Gyllenstierna, sv. adelsslegt, som nedstammer fra
den danske familie Gyldenstjerne (s. d.) og bosatte sig i
Sverige med Erik Eriksson den ældre (d. 1477), som
blev rigshofmester og lagmand og egtede Karl Knutssons
datter Kristina. Hans sønnedatter Kristina (1494—
1594) egtede 1511 Sten Sture den yngre og blev efter
sin mands død leder af modstanden mod Kristian II.
Efter at have udvist stor tapperhed maatte hun tilsidst
overgive Stockholm mod et løfte af kongen, at alt
forbigangent skulde være glemt. Et par maaneder efter brød
imidlertid kongen sit ord; dagen før «Stockholms
blodbad^) (1520) lod han Kristina fængsle og siden føre som
fange til Danmark, hvorfra hun først 1524 fik vende
tilbage til sit fædreland. Her blev hun gjenstand for
kong Gustafs mistanke som følge af forskjellige anslag,
der var gjort i hendes sønners navn, og et
egteskabs-tilbud fra Søren Norbys side. For at fri sig for denne
mistanke lod hun kongen vælge sig en egtefælle og
giftede sig derefter med Johan Turesson (tre rosor) 1527.
Fra den tid viede hun sig det huslige liv. — Nils
Göransson G. (1526—1602), sønnesøns søn af
stamfaderen, var den første, som antog navnet G. Han var
en dygtig og forsigtig mand, som under tildels
voldsomme regjeringsomskiftelser altid hævdede en
fremskudt position. Han blev rigsraad og kansler 1560,
spillede i de følgende aar en vigtig rolle som
diplomat, blev 1569 friherre til Lundholm og 1590 drost. —
Johan G. (1635—80), sønnesøns søn af foregaaende,
var sin tids mest fremragende svenske statsmand. Han
begyndte sin egentlige politiske bane paa rigsdagen 1664,
da han paa én gang optraadte mod ufrelsestandens
fordringer og den i regjeringen og raadet herskende
høi-adel. Optaget i rigsraadet 1668 arbeidede G. for
krongodsernes inddragelse, sparsomhed, et sterkt forsvar og
samtidig bevarelse af freden. 1672 blev Karl XI
myndig og vendte sig i det følgende mere og mere bort fra
rigsraadet, misfornøiet med den gamle
formynderregje-rings uforsvarlige styre. Samtidig optraadte G. som en
af de faa raadsherrer, som indlagde sig virkelige
fortjenester; han blev kongens høit betroede raadgiver, og
Gyllenhaal—Gymnastik
1340
fra 1676 til sin død var han en slags diktator, som ved
kongens side reddede Sverige under den skaanske krig
og forberedte den gjenfødelse, som Karl XI
gjennem-førte under den fredelige del af sin regjering. G. var
praktisk skandinav; gjennem traktaterne i Lund
forpligtede han saaledes Nordens riger til en fælles
udenrigspolitik og søgte paa enhver vis at fremme deres
fredelige samfærdsel (bl. a. ved myntkonventionen i
Kjøbenhavn 1680). G. var i sin personlige optræden
kantet og hensynsløs paagaaende, men en varm patriot,
som altid blev sine politiske anskuelser tro.
Gymnasia’st, elev af et gymnasium (s, d.).
Gymnasium var hos grækerne navnet paa det sted^
hvor idrætsøvelser (gymnastik) fandt sted. Til disse
knyttedes i Athen og efter dettes forbillede ogsaa i andre
græske byer skoler for ^mglinge og unge mænd. I nyere
tid betegner ordet g. alene en skole for høiere dannelse.
Navnet anvendtes først i Preussen i 1812 paa de
humanistiske latinskoler. Senere brugtes det ogsaa om høiere
skoler med en væsentlig moderne fagkreds: realgymnasier.
Fra Tyskland er navnet gaaet over paa de nordiske
landes høiere skoler. Hos os indførtes det ved skoleloven
af 1869. Vi fik da ordene latin-g. og real-g. som
benævnelse paa de tre øverste klasser. Ved skoleloven af 1896
fik vi et real-g., et sproglig-historisk g. og, som en
midlertidig sideart af dette, et sproglig-historisk g. med latin,
samtlige med treaarigt kursus, som bygger paa
middelskolen. Undervisningen i første klasse er dog ensartet
paa alle linjer. Undertiden bruges navnet g. ogsaa om
høiere fagskoler som f. eks. handels-g.
Gymna’st, gymna’stiker, se Gymnastik.
Gymnastisk (af græ. gijmnazein, øve, turne),
legemsøvelsernes kunst, egentlig drevet i nøgen tilstand (græ«
gymnos, nøgen). Ordet g. betegner saavel det
videnskabelig begrundede og alsidig udviklede system,
hvorefter legemets f^^siske kræfter og evner pleies og styrkes,
som ogsaa selve de hertil benyttede øvelser. Da g. har
til formaal at opnaa en ligelig, harmonisk udvikling af
det hele legeme, er den forskjellig fra atletik, som alene
tager sigte paa at sætte legemet istand til fremragende
kraftydelser, opnaaet ved ensidige øvelser i en enkelt
retning, og blev anseet som et vigtigt middel i
opdragelsens tjeneste hos de gamle grækere; de var de første^
som udviklede g. til et nationalt system, som fik
betydning for deres livsopfatning og kunst. I alle
Grækenlands byer fandtes bygninger eller pladse til gymnastiske
øvelser (palæstra, gymnasion), for hvilke der var egne
lærere, og i hvilke ogsaa de unge kvinder deltog. G. var
krigstjenestens forskole. I Rom blev g. aldrig beaandet
af grækernes høie opfatning af dens pædagogiske værd,
og den fik ikke tilnærmelsesvis den samme betydning i
folkets liv. Kristendommen sløvede sansen for g.s
betydning. «Kjødet» skulde jo «dødes», ikke udvikles, og
askesen fik kirkelig hævd. I middelalderen
indskrænkede g. sig til enkelte legemsøvelser og færdigheder som
ridning, fegtning, dans o. 1,, af de herskende klasser
fundet nødvendige for at udmerke sig fremfor folkets
brede lag, hvis legemsøvelser som regel indskrænkede
sig til dem, leg og ganske enkle bevægelser førte med
sig. Ved riddervæsenet blev atter opmerksomheden for
g. vakt, og bag renaissancetidens kunst ligger der en rig
mandator @ mandant,
principal.
mandatory @ befalende,
bydende; fuldmægtig.
mandbar — ® mannbar — (e)
marrigeable, nubile — (f) (om gut)
pubère; (om pige) nubile.
mandbarhed - ®
Mannbarkeit f — marrigeable age, mar-
rigeableness — (f) âge de puberté;
âge (m) nubile, nubilité f.
manddom — ® Mannesalter,
das männliche Alter n;
Mann-haftig, Tapferkeit f — (e)
manhood, virility — (f) âge (m) virile,
virilité; vaillance f.
mande — ® bemannen; (sig
op) sich ermannen — (e) man (ship);
(sig op) man himself, summon up
the man within him — (f) garnir
d’hommes; (sig op) se ranimer,
reprendre courage.
mandel — (t) Mandel f - (g
almond; (anat.) ogs. tonsil — (f)
amande; (anat.) amygdale f.
Mandel (î) f, femten stykker,
mandement (f) m, bud,
forordning; (rei.) hyrdebrev.
mander ® befale, bvde, for-
ordne meddele, lade (en) vide;
lade (en) kalde ; sende bud til, efter;
tilsige.
mandhaftig (om kvinder) —
® mannhaftig - © mannish - (î)>
masculin, hommasse.
mandhaftighed ~ (t)
Mannhaftigkeit f — (e) mannishness —
(f) manières (f pl) masculines,
mandible (ê), mandibule (f) f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
