Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnema silvestre ... - Ordbøgerne: M - mandig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1343
mandsling—manet
askese (de gik uden klæder, ja de brændte sig selv) at
undertrykke sanseligheden og derved naa frem til en
tilstand af ren kontemplation.
Gymnospe^rmæ, de nøgenfrøede eller blomsterplanter
uden frugtknude, en af de to klasser, hvori
blomsterplanterne (phanerorgamæ) deles. G. er karakteriseret
derved, at frugtbladene ikke lukker sig og danner støvvei,
men forbliver aabne og bærer frøemnerne paa sin
overflade. Disse sidste udvikler frøhvide før befrugtningen,
og i dennes øvre ende findes der virkelige archegonier.
Støvkornene overføres ved vinden og opfanges paa
slim-draaber, som dannes paa frøemnemunden. Alle g. er
træagtige vekster, trær eller buske, med enkjønnede
blomster, som hos de allerfleste mangler blomsterdække.
Af anatomiske kjendetegn kan særlig fremhæves, at den
sekundære ved er meget ensformig bygget, idet den
næsten udelukkende bestaar af trakeider med ringporer.
Herhen hører cycadeæ (konglepalmer). coniferæ (naaletrær)
og gneteæ.
Gymnospora’ngium (bot.), se Bævrerust.
Gymnotus, se B a r r y g g e n e.
Gympie [gfmpi], by i Queensland, Australien, ved
Mary River; 14 431 indb. (1901). G. har bergskole og
guldgruber.
Günderode, Karoline von (1780 — 1806), t.
digterinde. Da oldtidsforskeren Greuzer, til hvem hun stod i
kjærlighedsforhold, brød med hende, druknede hun sig
i Rhinen. Under pseudon. Tian udgav hun «Gedichte
und Phantasien» (1804) og «Poetische Fragmente» (1805).
Hun var et poetisk dybt, men overspændt gemyt.
Gynërium5_ se Pampasgræs.
Gynodiæci (hot.) kaldes det hos slangehoved, merian
og nogle andre planter gjældende forhold, at enkelte
individer har hunblomster, andre tokjønnede blomster.
Gynoför (bot.) kaldes hos visse planter
(kapersfamilien, riitaceæ) det stilkformig forlængede parti af
blomsterbunden mellem støvveien og støvdragerne.
Gynomonœcî (bot.) kaldes det forhold hos nogle
planter som tusenfryd og asters, at der paa samme
individ findes baade hunblomster og tokjønnede blomster.
Güns, tidligere kgl. fristad i Ungarn, komitatet
Eisenburg ; 7930 indb. (1901). G. har et gammelt slot,
benediktinerkloster og er bekjendt for sine kniplinger.
Günther, AlbertGarlLudwigGotthilf (1830—),
t. zoolog; kom, efter at have afsluttet sine studier i sit
fædreland, til London, hvor han fik ansættelse ved British
museum. Under en lang virksomhed ved de derværende
rige samlinger har han udgivet en anselig række skrifter
om de lavere hvirveldyr; særlig værdifulde blandt disse
er «Catalogue of fishes» (London 1859—70, 8 bd.).
Günther, Anton (1783 — 1863), østerr. spekulativ
teolog og filosof (rom.-katolik), presteviet 1820; levede
størstedelen af sit liv som forfatter. I tilslutning til den
filosofiske antologisme (s. d.) søgte han at udvikle et nyt
filosofisk system. Da det paa flere punkter fjernede sig
fra kirkelæren, kom hans bøger paa indeks. G.
underkastede sig lydig kirkens dom. «Samlede skrifter» (Wien
1801).
Günther, Ernst Axel (1850—), sv. diplomat. 1877
viceherredshøvding, 1891 sekretær i kommercekollegiet i
Stockholm, 1897 kommerceraad og chef for afdelingen
Gymnospe^rmæ—Gyroskop
1344
for udenrigshandel og skibsfart, 1904 direktør for
patent-og registreringsverket, 1905—08 Sveriges befuldmægtigede
minister i Kristiania, hvor han i en vanskelig tid ved
fordomsfrihed og forstaaelsesfuld optræden fandt megen
sympati. G.s fremragende egenskaber som mægler blev
med udmerket resultat anvendt ved de store svenske
arbeidskonflikter 1905 og 1908. Fra Kra. blev han
forflyttet til Kbh.
Günther, Johann Christian (1695—1723), t. digter,
fra Schlesien; han gik under i drik og udsvævelser. Af
hans digte griber mange ved sin personlige stemning.
Günther, Siegmund (1848—), t. matematiker og
geograf, prof. ved den tekniske høiskole i München,
Specialfag: geofysik. Forfatter af flere verker over
matematisk og fysisk geografi og over geografiens historie.
Gynækolog, læge, som beskjæftiger sig med de for
kvinden særlige sygdomme. Gynækologi, læren om
disse sygdomme.
Gynœcëum (bot.) kaldes det hunlige apparat i
blomsten, d. e. dens frugtblade. Smig. Andrøceum.
Gyoma [dzå’ma], kommune i Ungarn, komitatet Bekes,
ved Koros; 11 545 indb. (1901).
Gyp [^wh pseud, for Martel de Janville,
grevinde af G.
GypaëtUS, Gj^paetinæ, se Lammegrib.
Gypling, rigtigere jypling, n. betegnelse for en
grønskolling, af oldn. djiiplcndiiigr, en underjordisk, pusling.
Gypogerånidæ, se Sekretæren.
Gyranfisen, 1080 m. høit fjeld, v. f. Sperilen, nær
grænsen mellem Kristians og Buskerud amter, Aadalen
herred.
Gyrihaugen, 676 m. høi fjeldtop ved Nordmarkens
vestre afslutning, ret op for Steinsfjorden, Norderhov
herred. Fra G. haves en glimrende udsigt over Ringerike.
Gyrinostind, se Gjøranostind.
Gyrinus, hvirvler, smaa glinsende biller, der ofte sees
flokkevis svømmende livlig omkring i hvirvler paa
overfladen af ferskvand. De er besiegtet med vandkalvene (s.d.),
og deres larver lever ogsaa ligesom disses i vandet af rov.
Gyromëter, hastighedsmaaler. Principet for g. er:
Dreier en med vædske fyldt cylindrisk beholder sig om
sin lodrette akse, vil vædskens overflade faa form af en
omdreiningsparaboloide, hvis toppunkt vil synke med
voksende omdreiningshastighed. Af toppunktets
beliggenhed kan man saaledes direkte maale sig til
beholderens omdreiningshastighed. G. benyttes til maaling
af omdreiningshastighed, strømshastighed, vindhastighed,
m. m. Gradenwitz’s vædskeanemeter er saaledes et g.
til maaling af vindhastighed (se Vindmaaler).
Gyromïtra (bot.), se Stenmorkel.
Gyroskop kaldte L. Foucault et af ham i 1852
konstrueret rotationsapparat (s. d.), hvormed han vilde gjøre
jordens akseomdreining synlig. Foucaults g. bestaar af
et svinghjul i en Gardansk ophængning (s. d.), hvis
omdreiningsakse kan indstille sig frit i enhver retning.
Sættes svinghjulet i hurtig rotation, og dets akse fra først
af er i absolut ro, saa vil denne bestandig bibeholde sin
retning i rummet, altsaa ikke rette sig efter jordens
bevægelse. I forhold til jorden vil aksen ligesom stjernerne
beskrive en cirkel omkring himlens pol. Forsøget er
vanskeligt at realisere paa grund af mange forstyrrende
mandsling — ® xMannchen n
— (e) bit of a man, manikin,
whipper-snapper — ® bout
d’homme; nain m.
mandstugt — (t) Mannszucht f
- @ & ® discipline f.
mandsterk se talrig,
mandtal — ® Volkszahl,
-Zählung f — ® censusC-register); poll;
population — (f) recensement m.
manducate @ tygge,
manducation (?) f, spisning,
tygging, æding ; (nadverens) nydelse.
mane — ® mahnen; (Geister)
zitieren, beschwören, (bort) bannen
— (e) conjure (up), raise (a ghost),
(i jorden) lay, urge upon (one the
necessity of . . .) - ® exhorter (q
à . . (bort) conjurer, exorciser;
chasser, bannir; (frem) évoquer;
provoquer.
mane @ man, manke, faks.
manège ®m, indridning,
skoling; dressur; rideskole, ridebane,
manege ; fiffig fremfærd, kneb,
kunster.
manéger (f) indride, skole,
dressere.
manér — (t) Weise, Art. Sitte,
Gewohnheit; Manier; (gode m.er)
ogs. feine Lebensart f — @
manner, (maade) ogs. style, (malers)
ogs. stroke ; (nedsættende)
mannerism — ® manière, façon ; (kunst-)
ogs. touche f, style; (gestus) geste m.
manét, manæt - ® Meduse f
— @ jelly-fish, sea-jelly, medusa
— (D méduse f.
manet (D m, (slags) garn, net.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
