Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyrovager ... - Ordbøgerne: M - maneton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1345
Gyrovager—Gyöngyös
1346
indflydelser, som gjør sig gjældende (skjævheder i
apparatet, friktion o. s.v.). Først A. Föppl har 1904 ved at
benytte en i tre staaltraadtauge ophængt elektromotor,
hvis aksel i hver ende bar et
svinghjul paa 0.5 m. og 30 kg.s
vegt, og som gjorde 1500—2300
omdreininger i minuttet, kunnet
maale afbøininger af motorakselen,
som stemte med de beregnede.
Principet for g. er forsøgt anvendt
af Louis Brennan (s. d.) i hans
motorvogn for enskinnet jernbane
og af O. Schlick (s. d.) for at
forebygge rulling af dampskibe. — G.
har faaet en udstrakt anvendelse
ved Whitehead-torpedoen, hvor
det i forbindelse med en
styremaskine, der igjen virker paa et
par siderør, tjener til at styre
torpedoen i sideretningen. G. er
ogsaa anvendt ved et automatisk
affyringsapparat for skibskanoner
samt i det saakaldte g.-k o m p a s.
Ingen af de sidstnævnte to
opfindelser har endnu (1909) vundet
nogen udbredelse.
Gyroväger kaldes de munke, der drog om fra kloster
til kloster uden noget fast tilholdssted. De nød i alm.
liden anseelse og forsvandt, da munkevæsenet fik en
fastere organisation.
Gysfoss, vandfald (17.7 m.) i Lyngdalselven mellem
Hægebostad og Kvaas. Den opgives for tiden at
repræsentere 180 eff. hk.
Gy^sis, Nikolaus (1842—1901), græ. maler, bosat i
München fra 1865 til sin død. Malte genrebilleder i
pragtfulde farv^er af græ. og bayersk folkeliv. En række
plakater, diplomer o. lign. findes ogsaa fra G.s haand.
Giissfeldt, Paul (1840—), t. forskningsreisende, var
1873—75 leder af en ekspedition til Loangokysten, i 1876
i Ægypten, 1882 i Sydamerika for at studere Cordilleras,
1892 blev han professor i Berlin. G. fulgte keiser
Wilhelm paa hans første reiser i Norge 1889 og 1890 og
har skildret disse (norsk overs, af H. C. Hansen, 1891).
Han har skrevet <dn den Hochalpen» (1886), «Reise in
den Andes von Chile und Argentinien» (1888), «Grundzüge
der astronomisch-geographischen Ortsbestimmung auf
Forschungsreisen» (1902).
Güstrow, by i storhertugdømmet Mecklenburg
Schwerin, ved Nebel; 17 163 indb. (1905). G. har livlig industri
og handel med uld. G. var 1555—1695 residens for
hertugerne af Mecklenburg-G. Wallenstein var her 1628—29.
Gütersloh, by i Preussen, regjeringsdistriktet Minden,
W^estfalen, 18 km. s.v. f. Bielefeld; 7387 indb. (1905). G.
har silke- og bomuldsindustri.
Gytja, i Nordland og Finmarken benævnelse for de
tømte ovarier hos fisk, fornemmelig torsk og sei. Efter
g3’dningen er ovarierne blaalig røde og mere eller mindre
slappe. Først udover høsten begynder eggene atter at
udvikles og faar atter navn af rogn. G. er paa sine
steder en yndet ret under seifisket om sommeren og
tidlig paa høsten.
maneton—mangel
Gytje er en jordart bestaaende af smaa vanddyrs
ekskrementer og kiselalgers skal, som er afsat i
ind-sjøer eller rolige havbugter. Den er i vaad tilstand
gulgraa, grøngraa, undertiden brun, ofte ildelugtende, af
en næsten geléagtig konsistens. Ved indtørring danner
g. fast sammenhængende, næsten hornagtige lag af
mørke-graa eller mørkebrun farve. G. indeholder forholdsvis
meget svovlsyre (3—7 pet.) samt noget fosforsyre og
kali. Af organiske bestanddele indeholder den fra 5—35
pet. Findes alm. i indsjøer og som bundlag i
torvmyrer. — G. anvendes ved medicinske bad ved
behandlingen af gigtsygdomme og gamle betændelser, som varme
fuldbad, eller som omslag, eller til gnidning i varme bad.
Samme anvendelse har ogsaa myr-g. (Modum).
Gytre (sjøudtr.), rengjøre et skib udenbords; kaldes
ogsaa gj e d r e.
Gützlaif, Karl Fried rich August (1803—51), t.
missionær, drog 1826 til Batavia, 1828 til Bangkok og 1831 til
Kina. Baade ved tale og skrift arbeidede han for
evangeliets udbredelse og vandt indgang, navnlig da han 1838
var blevet sekretær og tolk hos den eng. gesandt i Peking.
Han antog mange kinesiske medarbeidere, som han 1844
samlede i en «Forening for evangeliets udbredelse» i
Hongkong. Efter hans hjemreise (1849) viste det sig
imidlertid, at mange af dem havde skuffet hans tillid.
Gyula [dzula], by i Ungarn, komitatet Bekes, ved
Weisse Körös; 22 446 indb. (1900). G. har dampmøller,
spiritusfabrik og driver god handel.
Gyulai [dzûlai], Franz, greve (1798—1868), østerr.
generalfelttøimester, avancerede hurtig til
feltmarskalk-løitnant, var 1849—50 krigsminister og anvendtes til
diplomatiske missioner. 1859 blev han fører for de
østerr. tropper i Italien og statholder i Lombardiet.
Viste imidlertid ikke tilstrækkelig energi, søgte ikke at
sperre de til hjælp for fienden fremrykkende franskmænd
veien, og følgen blev da nederlaget ved Magenta.
Gyulai [dzûlai]. Pal (1826—), ungarsk digter og
kritiker, professor i Budapest; har vundet et navn ved
sine formfuldendte lyriske digte, noveller, monografier
og mindetaler m. v. Siden 1873 udgiver af det
litte-rær-politiske tidsskrift «Budapesti Szemle». Har
endvidere udgivet Vörösmartys verker og sammen med L.
Arany en samling ungarske folkedigte.
Gyvel (sarothamnus) (hot.), erteblomstret planteslegt,
bestaaende af buske med stive og skarpkantede grene,
oftest trekoblede blade og store, gule blomster. Af de
10 arter hører de fleste hjemme i Syd- og
Sydvest-Europa, kun én art gaar saa langt mod nord som til
Norge, nemlig s. scoparius. Den indtil 2 m. høie busk
har meget vakre gule blomster som sidder enkeltvis
eller to sammen i bladhjørnerne paa de 5-kantede og
sterkt furede grene. Bladene, som ved grunden af
skuddet er 3-koblede, faar længere oppe paa dette bare ét eller
to smaablade. Frugten er en sammentrykt og
sortfarvet belg, som springer pludselig op, hvorved frøene
slynges ud. G. findes hos os kun i de alier sydligste
egne, hvor den vokser i lyngmarken.
Gyvelkvæler, se Orobanche.
Gyöngyös [dzøndzøs], by i Ungarn, komitatet Hevés;
16 442 indb. (1900). G. har et gammelt
fransiskanerkloster og driver handel med vin og korn.
maneton ® m, manette f,
haandtag; stikjern.
manful @ mandig, l^jæk, tapper,
mangan (kem.) — ^ Mangan n
— @ manganese — ® manganèse m.
mangcorn © blandkorn,
mange — ® viel(e), manche
— @ many; a good (great) many
(of), a good (great) deal of — (f)
beaucoup (de); bien des; (for m.)
trop (de); (hvor m.) combien (de);
(saa m.) tant (de).
mange © skab, hos dyr.
mangeaarig — @ vieJjährig
~ @ (of) many-years’ (standing)
-(f) (qui date) de longues années;
vieux; long.
mangeable ^ spiselig,
mangeaille ® f, mad, foder,
mangedobbelt — ® mannig-
faltig, fach, vielfach, - fältig, vieler
lei — © manifold, multiple - (f)
multiple; (adv) bien des fois,
mangegifte — ® Polygamie f
— © polygamy — (f) polygamie f.
mangekantet — vieleckig
- © multangular, polygonal - ®
polygone.
mangel — ® Mangel m. Not f ;
Fehler m — © absence, lack, want;
(nød, trang) need; (det at slippe
op, udeblive) failure; (knaphed)
scarcity, shortness; (lyde, brøst)
defect, deficiency, disadvantage,
drawback ; vice - ® manque,
défaut m, absence f; (knaphed) rareté;
(armod) pauvreté; (nød) indigence
f; (trang) besoin; (af m. paa, i m.
af) ogs. faute de; (feil) ogs. vice
m; imperfection; défectuosité f.
43 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
Foucaiills roskop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
