Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göhren ... - Ordbøgerne: M - mangesteds ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1351
manglier—Manier
Görres-selskabet—Göteborg
1352
bekjæmper og fiende a f preus. bureaukrati blev han her
mere og mere katolsk-mystisk, middelalderlig overtroisk
agitator («Swedenborg», 1827, «Christliche Mystik^ 1836
—42, «Athanasius», 1837), og han gav stødet til en
reaktionær gjenoplivelse af t^sk katolicisme. Han var rig
paa kundskaber og fantasi, men manglede kritik; var
en glimrende stilist. — 1876 oprettedes et
G.-Gesellschaft, der virker i katolsk retning.
Görres-selskabet, se Gör r es, J. J.
Görtz, se G o ert z.
Gørvel (Gyrvhild) Fadersdatter (ca. 1509—
1605), stor godsbesidderinde, datter af væbneren Fader
Nilsson (Sparre) til Hjulsta i Uppland (Sverige) og Knut
Alvssøns datter Bodil, var gift tre gange, de to sidste
gange med de danske rigsraader Truid Ulfstand og Lage
Brade. Hendes eneste søn Nils Ulfstand døde 1548. G.
eiede en mængde jordegods i alle tre riger. I Norge
arvede hun de store adelige godser sønden- og
nordenfjelds, som efterhaanden var samlet i ætten Tre Rosers
besiddelse, og var ved siden af Erik Ottessøn Rosenkrands
landets største private godseier. Hele sit norske
jordegods (610 navngivne gaarde) afstod hun i 1582, 1586 og
1599 til kronen og levede sine sidste aar paa Binninge
kloster i Skaane. Hun ligger begravet i Lunds domkirke.
[Liit.: L. Daae i «Historisk tidsskrift» 3 r. III (1894).]
Görz (slov. Gorica, ital. Gorizia), by i Østerrige,
kronlandet G. og Gradisca, nær Isonzo; 25 432 indb. (1900).
G. har et gammelt slot, domkirke, gymnasium og flere
klostre. Paa grund af sit milde klima er G.
(«Østerriges Nizza») et meget besøgt vinterkursted. I nærheden
fransiskanerklostret Gastagnavizza.
Görz og Gradisca, grevskab («fyrstegrevskab») i
Østerrige, i den nordlige del af det østerrigsk-illyriske
kystlandskab, grænser mod nord til Kärnten og Krain,
mod øst til Krain, mod syd til Istrien og Adriaterhavet
og mod vest til Italien ^2927 km.^ med 232 897 indb,
(1900). Hovedelven er Isonza, landet er opfyldt af de
Juliske Alper, og hovednæringsveien er akerbrug, vin-,
frugt- og silkeavl. Næsten halvparten af landet er eng,
og \ 4 er skog. G. har sin egen landdag og sender 5
medlemmer til det østerrigske repræsentanthus.
Göschen, Georg Joachim (1752 — 1828), t.
boghandler, grundlagde 1785 i Leipzig en boghandel, som
bl. a. forlagde de første samlede udgaver af Goethes,
Wielands og Klopstocks verker. Forretningen, som endnu
bestaar, siden 1868 overflyttet til Stuttgart, udgiver bl. a.
den kjendte populær-videnskabelige serie «Sammlung G.»
Göschen, se G o sehen.
Gesehenen el Gesehenen, by i Schweiz, kantonen
Uri, ved Reuss og den nordlige indgang til
Gotthards-tunnelen; 1100 m. o. h.; 792 indb. (1900). 2 km. s. f.
G. findes Djævlebroen (s. d.).
GÖSS, se Guz.
Gössnitz, by i Sachsen-Altenburg, ved Pieisse; 5790
indb. (1900). G. har kamgarnsspinderi og maskinfabriker.
Göta kanal, Sveriges største kanal, forener
Østersjøen ved Slätbaken med sjøerne Vättern og Vänern.
Gjennem Trollhättakanal (af 1800) staar Vänern i
skibs-forbindelse med Kattegat. G. er anlagt (1810—32) efter
initiativ af daværende statsraad friherre Baltzar von Piaten
(s. d.). Omkostningerne udgjorde 14 mill, kr., idet tildels
tropper udkommanderedes til arbeidet. Længde fra
udmundingen i Slätbaken (ved Mem) til udmundingen i
Vänern (ved Sjötorp) 182 km., deraf i Vättern 31 km.
Tillægges sjøveien over Vänern og Göta älf, bliver
vand-veien Østersjøen—^^Kattegat 387 km. Den gravede eller
udsprengte del af G. udgjør 87^/2 km., det øvrige falder
foruden paa Vättern paa sjøerne Asplången, Roxen, Boren
i Östergötland, og Bottensjön og Viken (kanalens høieste
punkt 91 5 m.) i Västergötland. Dybde 3 m., bredde
26 m., 58 sluser. 1906 passerede 1600 dampskibe, 1700
seilskibe, ialt 263 000 tons, foruden prammer og baade.
En udvidelse af kanalen er under drøftelse, og først
en saadan vil give den dens fulde betydning som
færdselsvei.
Götaland, d. v. s. goternes land, er en omdannelse
af den ældre form Gotland (oldn. Gautland), foretaget
i det 15 aarh. under paavirkning af navnet Svealand
(d. e. svearnes land). Goternes ældste tilholdssted synes
at have været sletten syd for Vänern, hvorfra de har
udbredt sig over Dal, Östergötland, Vermland og Nerke.
Beowulfdigtet (fra begyndelsen af 6 aarh.) omtaler göterne
som et folk, der dannede et eget kongerige; senere synes
de at have staaet under upsalakongen, men reiste sig
i det 11 aarh. mod svearnes hegemoni, hvoraf fulgte en
strid, som først endte med Karl Sverkerssons
tronbestigelse (1161). I tidens løb begyndte man at anvende
navnet G. (Göta rike) om hele det sydlige Sverige,
nemlig landskaberne Øster- og Västergötland, Dalsland,
Småland og (siden 1658) Bohuslän, Halland, Bleking og Skåne
samt øerne Gotland og Øland.
Göta lejon, sv. fæstning, som i aarene 1687—98
opførtes paa det sted, hvor Gullberg (s. d.) havde ligget.
Den nye fæstnings oprindelige navn var Västgöta lejon;
den anvendes siden 1822 som magasin.
Göta rike, se Götaland.
Göta älf, Sverige, Vänerns aflob til Kattegat, 90.5
km. Vänern-vasdraget, om hvilket som helhed ogsaa
navnet G. bruges, har sin oprindelse i indsjøen Fæmund
(s. d.) i Norge og er halvøens længste elv, 706 km., med
et vanddistrikt 48 160 km.’^, hvoraf i Norge henholdsvis
187 km., 5244 km.^ Fra Vänern til havet er 44 m.s
fald, samlet paa nogle faa steder, hvis stryk eller fosser
omgaaes ved sluser. Saaledes udgjør Trollhättafaldene
(Gullö-, Toppö-, Stampeström- og Helvetes-faldene)
tilsammen 33 m. fald og omgaaes ved den 3 km. lange
Trollhättakanal. Det sidste fald er ved Lilla Edet, 55
km. ovenfor mundingen. Den svenske stat har indkjøbt
flere betydelige vandfald i G. Ved Kungälf deler elven sig
i to løb, som omslutter øen Hisingen; det s. løb (23 km.)
beholder navnet G., danner Göteborgs havn og munder
i Älfsborg- eller Hakefjorden, det n. løb munder i
Älfve-fjorden. Kort nedenfor Trollhättafaldene naar G. grænsen
af Bohuslän, og dannede saaledes herfra i ældre tid
grænsen mellem Norge og Sverige.
Göteborg, Sverige, Västergötland, paa begge sider af
Göta älfs (s.) munding; 160 000 indb. og saaledes Sveriges
næst største by. Sæde for landshøvdingen over Göteborg
och Bohus län og biskopen over G. stift. Byens hoveddel
ligger indenfor vallgrafven med Gustaf Adolfs torv ved
den b3’en gjennemskjærende Stora Hamnkanalen. I denne
del af byen ligger G. museum. N.ø. for denne bydel
manglier ® m, (bot.)
man-grovetræ, skjdertræ.
mango mangue (f) f, (bot.)
mango.
Mangold ® m, rødbete,
mangold m. (wurzel)
hvidbete.
mangoustan (D m,
mangostan-træ.
mangouste (f) f,
mangostan-frugt: (zool ) faraorotte.
mangrove @ mangrovetræ.
manguier ® m, mangotræ.
mangy (^ skabbet,
manhood @ menneskelighed;
manddom(salder); mandighed,
mandsmod.
mani —(t) Manie; übertriebene
Vorliebe f - @ mania, craze —
(f) manie f.
maniable (f) haandterlig,
hæn-dig, bekvem ; smidigt (sprog);
medgjørlig, omgjængelig. temps (m)
m. magsveir.
maniac (e), maniaque (f) gal,
afsindig, forrykt; (e) (sb) vanvittig.
Manichäer (£) m, manikæer;
rykker.
manicle (f) f, (arbeids)hanske ;
haandlæ(de)r; haandtag.
manicon @ slags galnebær.
manicure ® f, haandpleie.
manicurer (f) pleie hænderne,
maniement, manîment (f) m,
beføling, befingring; haandtering,
behandling, brug, omgang; ledelse,
forvaltning.
Manier (t) f, maade, maner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
