Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakon ... - Ordbøgerne: M - manufacturier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
map—maraskino
1373
Haandslag—Haandverkerforenînger
1368
brede Hafsfjord (som regel skrevet Hafrsfjord; s. d.) sig
dybt ind i landet. I denne fjord stod som bekjendt det
store slag i 872, hvor Norges samling ved Harald
Haar-fagre fuldbragtes. Ved sydenden af Hafsfjorden, mellem
denne og havet ligger Sole kirke i en gruppe af gaarde.
Dette sted var i det 10 aarh. sæde for den mægtige
P>ling Skjalgssøn. Der er gjort mange oldfund fra sten-,
bronce- og jernalderen, Inden herredet drives en del
fiskeri (sild, laks og hummer); det samlede udbytte
for 1907 var 32 200 kr. Ud mod havet vest for
Hafs-fjordens indløb ligger Tananger udhavn med post, telefon,
told- og lodsstation (236 indb., 46 huse). Paa nordsiden
af Hafsfjorden ligger Mallesletten eksercerplads for
Stavanger og Kristiansands bataljoner. Inden herredet er et
teglverk. H. sparebank, oprettet 1890. Antagen formue
1908 2 483 000 kr., indtægt 399 020 kr.
Haalandsdalen, herred i Søndre Bergenhus amt, s.ø.
for Bergen, 102.53 km.^ med 647 indb.; 6.93 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. sogn af Fuse prestegjeld, ligger
mellem Bjørne- og Fusefjorden i vest og den ytre
Hardangerfjord i øst. Det er et indlandsdistrikt,
gjennem-skaaret af dybe dale med tildels ret store vande,
Skogs-eidvand (4 km.^), Gjøen (2.5 km.^) og flere. Fjeldene naar
i Tveitekvitingen i n.ø. op i 1276 m. Der er ikke saa
lidet skog, blandet naale- og løvskog. Opgaver over
arealer af dyrket mark m. v. foreligger ikke. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug, særlig kvægavl.
Herredet staar ved offentlige veie i forbindelse med
Eikelandsosen ved Fusefjorden i vest og med Mundeim ved
Hardangerfjorden i s.ø. Antagen formue 1908 458 200
kr., indtægt 73 050 kr.
Haalogaland, det nordligste fylke i Norge, omfattede
i middelalderen det nuværende Nordlands amt og søndre
del af Tromsø amt. Navnet forklares almindelig som
«den høie lues (d. e. nordlysets) land», af oldn. har, hoi,
og logi, lue; jfr. håleygir om indbyggerne: oldn. leygr, lue.
Denne forklaring er dog neppe rigtig. I formen
Helgeland er det nu navn paa det sydligste fogderi i
Nordlands amt.
Haamær, se Haier.
Haand (manus), overlemmernes yderste afsnit, bliver
ved tommelfingerens evne til at kunne modsættes de
andre fingre, ved disses særlige bevægelse og ved den
sterke udbredning af følenerver, især i fingerspidserne,
et fint virkende redskab, der i dyreriget kun findes hos
mennesket og, om end mindre udviklet, hos aberne. H.
er sammensat af talrige ben, som med dens mange led
bevæges ved talrige muskler (se Menneskets anatomi).
Haand, Døde, se Døde haand.
Haandaare, kort aare, som en mand kan bruge to
af, modsat langa are; h. kaldes ogsaa paraarer.
Haandalfabet, se Fingeralfabet.
Haandfaaet pant. Kontraktmæssig panteret i løsøre
kan efter lov af 12 okt. 1857 som regel kun stiftes «ved
at overleveres i panthaverens besiddelse» (saakaldt h. p.
eller haandpant), og panthaveren taber sin beskyttelse
ligeoverfor tredjemand ved at tilbagelevere pantet til
pantsætteren. Undtagelse findes med hensyn til skibe,
forlagskontrakter og hypotekforeninger, hvor pant i
løsøre ogsaa kan stiftes uden overleverelse. (Jfr. Hagerup,
«Den norske panteret», s. 109 ff.).
Haanddelt, -fliget, -lappet kaldes bladet, naar det
er haandnervet og indskaaret i randen og efter
ind-skjæringernes dybde delt, fliget eller lappet. (Se
forøvrigt Blad.)
Haandfæstning (middelhøitysk hantveste, skriftlig
tilsikring) betegner efter dansk sprogbrug de tilsagn,
som de fleste konger siden Kristoffer II (1320) maatte
give før sin tronbestigelse. Som den første h. kan dog
betragtes Erik Klippings forordning af 1282; den
fremtræder som et løfte, aftvunget kongen af stormændene,
og samme karakter har de følgende h., kun at rigsraadet
fra 15 aarh. bliver den faste repræsentation for
stormændene. I unionstiden mellem de tre nordiske riger
blev der i h. optaget bestemmelser vedrørende Norge og
Sverige; stundom udstedtes ogsaa særlige h. for disse
lande, saaledes for Norge af Kristian I og Fredrik I. —
H.s bestemmelser, der især gaves i form af privilegier
for stænderne, prægedes sterkt af den øieblikkelige
situation, dog synes visse af dem at være overgaaet i
retsbevidstheden som et fast, stadig fornyet grundlag. Den
sidste h. annulleredes 1660.
Haandgemæng, kamp mand mod mand med blanke
vaaben, var i tidligere dage den hovedsagelige eller
ial-fald den afgjørende kampmaade. De letbevæbnede
bueskyttere og slyngekastere (psiliter eller veliter) havde
væsentlig at indlede kampen, de tungtbevæbnede
hopliter (hastater, principes, triarier) gjennemførte den.
Ogsaa længe efter ildvaabnenes indførelse organiseredes
infanteriet i musketerer for fjernkampen og pikenercr
for h. Eftersom ildvaabnene udvikledes, traadte
imidlertid h. stadig mere i baggrunden. Piken afskaffedes^
bajonetten indførtes i dens sted; men ogsaa denne
kommer sjelden til anvendelse i aabent feltslag.
Bajonetanfaldet vil dog ogsaa nutildags kunne spille en vigtig
rolle: ved kamp om befæstede stillinger, i mørke og i
skogterræn, hvad den russisk-japanske krig 1904—05
gav mangt et eksempel paa. For kavaleriets
hovedkampform, tilhest, vil h. altid komme til at danne attakens
afslutning; ved dette vaaben spiller derfor
vaabenførin-gen, sabelhugning (og i udlandet lanseføring), en meget
vigtig rolle.
Haandgranat er et med sprængstof fyldt projektil,
der udslynges med haanden (se Grenaderer). H. kom
til megen anvendelse under krigen mellem Busland og
Japan, væsentlig i fæstningskrigen. Der foreligger nu
flere konstruktioner, deriblandt en norsk (af sergent i
fæstningsartilleriet Aasen); der angives at være gaaet af
med seieren i konkurranceprøve i Serbien iaar (1909).
Haandgreb, se Greb.
Haandheste kaldes ved kavaleriet hestene til den
afsiddede styrke, naar der siddes af for strid tilfods,
d. e. for i skytterlinje at gjøre brug af karabinen. Naar
der siddes af med bevægelige h., forbliver en
tredjedel af styrken tilhest og holder de øvriges heste; afdelingen
kan da forflytte sig. Siddes af med ubevægelige h.,
bliver kun nogle faa mand ved hestene, der sløifes
sammen og da ikke kan flyttes. Det sidste bruges
ikke hos os.
Haandhjul, et hjul med afrundet krans, som
fast-gjøres til en aksel eller spindel for at muliggjøre dennes
dreining ved haandkraft.
map @ (land-, stjernejkart;
tegne; kartlægge.
maple (e) (bot.) løn.
mappe - (t) Mappe f - (ê)
postfolio, paper-case, (skrive-)
blotting-book — (f) (sagførers) serviette
f; (skrive ) buvard; (omkring
aviser, blade o. 1.) carton m.
mappemonde (D f,
verdenskart.
maquereau ® m, makrel ;
ruffer; bordelvert; sutenor.
maquerellage ® m, rufferi,
maquerelle ® f, rufferske;
bordelvertinde.
maquette (f) f, skisse, model,
maquignon (f) m, hestebytter;
kjeltring, hallunk.
maquignonnage (?) m,
heste-bytteri; snyderi, bedrageri.
maquignonner (g bvtte, handle
med heste; (med fordel) ordne,
bringe istand.
maquillage (g m, sminking;
snyderi.
maquiller (D sminke, male (sig);
snyde (særl. i spil).
maquilleur (f) m, snyder,
falskspiller.
maquis (f) m, krat(skog).
Mär ® f, efterretning, budskab,
mar © beskadige, skjæmme,
spolere.
maraîcher (?)m, -èref,
kjøk-kengartner(ske);grønthandler,-kone;
grønt-, kjøkken-.
marais (î) m, morads, myr,
sump.
marasme ® m, (hen)taering.
maraskino (likør) — (t) Mara-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
