Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haar ... - Ordbøgerne: M - margoulinage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
1373 Haandslag—Haandverkerforenînger 178
1379
Marienblume—mariner
Haar. Huder og skind afhaares inden garvningen,
og de derved vundne h. anvendes paa forskjellig maade
efter beskaffenheden. Uld spindes og væves, bæver-,
hare- og kanin-h. anvendes til filt, fæ-Ii. (naut-h.) til
møbelstopning og til isolering, heste-h. til krøl-h., h.-dug
og fiolinbuer.
Haaraffald. Foruden det h., der i regelen følger
med alderen og giver anledning til mere eller mindre
udbredt skaldethed, sees h. ikke sjelden under eller efter
svære sygdomme, navnlig tyfus og syfilis. H. er her dog
1 regelen forbigaaende, og det tabte haar erstattes af
nyt. Dette er derimod ofte ikke tilfældet, naar h. er
begrundet i sygdomme i haaret (se H a ar sy gd o m m e).
Hos nogle mennesker optræder h. i en tidlig alder, i
regelen paa grund af en medfødt disposition.
Hård, SV. siegt. 1. Carl Gustaf H. (1674-1744),
SV. kriger og politiker. Fulgte Karl XII paa alle hans
tog, ledsagede ham til Tyrkiet, deltog i Kalabaliken i
Bender, hvor han saaredes, og ankom 1714 til Stralsund.
1717 udnævntes han til general og guvernør over Skåne.
Under frihedstiden havde H. sæde i raadet (1727—39),
hvor han hørte til Arvid Horns venner. — 2. Johan
Ludvig H. (1719—98), ovenn.s søn, kriger. Efter
deltagelse i krigen 1741—42 drog H. i fremmed
krigstjeneste, fra hvilken han vendte hjem som en
handlekraftig, erfaren mand, hvis virksomme støtte hoffet sikrede
sig for den planlagte revolution (1756). Da denne totalt
mislykkedes, reddede H. livet ved at flygte til Danmark.
Efter en tid at have havt tilhold hos fyrsten af Waldeck,
førte H. en omflakkende tilværelse. 1 syvaarskrigen
tjente han Fredrik II, men fangedes ved Kunersdorf (1759)
og tilbragte over to aar i haardt russisk fangenskab.
Efter at være løsladt drog han atter til Preussen, hvor
han 1763 udnævntes til generalmajor. Amnesteret 1765
for sin deltagelse i hoffets revolutionsforsøg vendte han
tilbage til hjemlandet, hvorefter han paany drog til
Preussen og 1772 forfremmedes til generalløitnant. 1780
gik han af og henlevede sine sidste aar i Paris.
Haard el. hardt (sjøudtr.), mest udtryk om roret og
styringen; haardt (hardt) i borde, om en sterk
dreining af roret, saa langt til siden som det kan komme;
hardt i læ, kommando ved stagvending, naar skibet
skal svinge op mod vinden.
Haarde korn (rigtigere frø) kaldes frø, hvis skal
vanskelig gjennemtrænges af vand og derfor enten helt
har mistet spireevnen eller dog kun spirer efter en lang
hvileperiode. Hyppige hos visse belgplanter, saaledes
fladbelg og kløver, navnlig hvidkløver.
Haardhed. Et minerals h., som bedømmes efter
den modstand, det gjør mod at lade sig ridse, er af
vigtighed at kjende, naar man skal bestemme
vedkommende mineral. Man har derfor i mineralogien opstillet
en egen h.s-skala, hvori h. betegnes med tal fra 1 til 10.
Ordnet efter stigende h. er denne skala saaledes: 1 talk,
2 gips, 3 kalkspat, 4 flusspat, 5 apatit, 6 feldspat, 7 kvarts,
8 topas, 9 korund, 10 diamant. Finder man ved at
ridse i et mineral, at det har en h. som f. eks. flusspat,
siger man, at haardheden er 4. Til videnskabelige
undersøgelser anvendes for at bestemme h. særegne
apparater.
Haardhudede, se Fastkjævede.
Haardmelket kaldes en ko, som er vanskelig at
melke, eller som holder melken tilbage. Haardmelkethed
kan bero paa, at koen som følge af sygdom i jur og
patter føler smerte ved melkningen; der fremkaldes
derved en krampagtig sammentrækning i patternes
muskulatur; men en saadan kan ogsaa opstaa
uvilkaar-lig, naar en ko bliver melket af en fremmed person
eller en uøvet melker. Haardmelkethed vil derfor
forebygges, naar jur og patter holdes i god sundhedstilstand,
og koen melkes ordentlig og rolig til bestemte tider og
af øvede folk.
Haardstøbning el. c o q u i 11 e s t ø b n i n g er støbning
i en metalform, hvorved bevirkes hurtig afkjøling.
Støbejern faar ved h. paa de afkjølede partier stor haardhed,
idet de ydre lag antager karakteren af hvidt støbejern,
medens de øvrige dele forbliver graa.
Haardt liv, d. e. forstoppelse (s. d.).
Haardug væves enten alene af hestehaar til sold,
halsbind o. 1., eller hestehaarene danner alene islæt, medens
rendingen er lin eller bomuld for møbelbetræk o. 1.
Haardyr, af Oken benyttet betegnelse for pattedyr.
Haarek, d. konger. 1. H. den gamle (d. 854),
konge omkr. 814—54, søn af Godfred, maatte sammen
med sine brødre kjæmpe om magten med Harald (Klak)
og dennes forbundne, frankerne, som med obotritisk
hjælp gjorde indfald paa dansk grund. H. gik seierrig
ud af kampen og gjengjældte frankernes indfald med
angreb paa Friesland, Paris og Hamburg (845). Han
viste stor velvilje mod Ansgar, dog uden at blive kristen.
Faldt 854 i kamp med tronprætendenten, 2. H. den
unge (d. 870), konge 854—70, søn eller sønnesøn af
ovenn.; paavirkedes først i kristenfiendtlig retning, men
blev siden vundet af Ansgar, hvem han tillod opførelse
af en kirke i Ribe. Heller ikke han blev dog kristen.
Døde ung.
Haarek af Tjotta, søn af Eyvind Skaldaspiller,
boede paa øen Tjotta (nu Tjøttø) i det sydligste
Haaloga-land, blev lendemand hos Olav Trygvessøn og fik store
forleninger, men maatte til gjengjæld opgive sin
modstand mod kristendommen og modtage daaben. Efter
Olavs fald sluttede han sig til jarlerne Erik og Svein og
senere til Olav Haraldsson; men da denne overdrog en
del af hans forleninger til Aasmund Grankelssøn, blev H.
kongens uven. Han deltog vistnok paa Olavs side i
slaget ved Helgeaaen (1027), men forlod ham straks efter
og hyldede kong Knut, da denne det følgende aar kom
til Norge. I 1030 var H. en af bondehærens førere paa
Stiklestad. Da han flere aar senere reiste til Nidaros
for at søge udsoning med Olavs søn Magnus, der nu
var blevet konge, blev han dræbt af sin gamle uven
Aasmund Grankelssøn. Hans søn Einar Fluga hevnede
senere faders drab.
Haarfilt, se Galmidder.
Haarformet kaldes mineraler, som optræder i
tætsiddende, haartynde krystaller.
Haarfrytle, se Fry tie.
Haarhygrometer, se Fugtighedsmaaler.
Haarkar el. kapillærer, de fineste, yderst
tyndvæggede blodkar, gjennemsætter hos hvirveldyrene
saa-godtsom alle dele af legemet som et tæt net. Formidler
legemets indre stofskifte (vævenes stofskifte), idet blodet.
Marienblume ® f, gaaseblom,
tusenfryd.
Marienfäden (t) pl, -garn,
•gespinst n, flyvende sommer.
marier ® vie; (bort)gifte;
forene, forbinde; spleise (taug), se
m. gifte sig; holde bryllup; (fig.)
passe sammen.
mariesalope ® f, skidtso,
slubbe; mudderpram.
marieur, -euse ® giftekniv,
marigold ringblom(st),-rose.
m. window rosetvindu.
marihøne — ® Marienkäfer m
- (g) lady bird - (f) bête à bon
Dieu, coccinelle f.
marikaabe (bot.) - (t)
Frauenmantel, gemeiner Sinau m — (e)
padelion - ® pied-de lion m.
marin (D, marine @ sjø-,
hav-, marine ; (f) m, sjømand,
matros. chien (veau) m. ®
sæl(hund).
marinade (f) f, sait , syltelage;
marineret ret.
marine - (t) Marine, Seemacht
f - (ê) navy - (f) marine f.
marine @ & (f) f, sjøvæsen;
sjømagt, flaade, marine; ® ogs.
marinemaleri; sjølugt; ©ogs.
marinesoldat.
mariné ® havareret; marineret,
marinemaler — ®
Marinemaler m — © marine painter —
(F) peintre de marine ; mariniste m.
mariner © sjømand, matros,
mariner marinieren (t)
(ned)salte, (-)sylte, nedlægge;
marinere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
