Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarkis ... - Ordbøgerne: M - marinesoldat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
Haandslag—Haandverkerforenînger
1382
som her strømmer forholdsvis langsomt, gjennem de
tynde vægge afgiver surstof og i blodvædsken opløste
næringsstoffe og igjen optager kulsyre og andre
produkter fra cellernes stofskifte. Blodet taber herved sin
friske farve og bliver mørkt, det gaar fra arterielt over
til venøst (se ogsaa Blod).
Haarkis, se Miller it.
Haarklou. Johannes (1847—), n. komponist og
musikforfatter; organist ved Gamle Akers kirke, elev af
Leipzi gerkonservatoriet,
Bungert og Kiel i Berlin.
Han holdt i 1880-aarene
med statsunderstøttelse
populære
symfonikoncerter i Kra. og har, foruden
at virke som lærer,
skrevet værdifulde kritiske og
musikhistoriske artikler i
dagspressen. Han har
komponeret operaerne
«Fra gamle dage»,
«Væringerne i Myklagard» og
«Emigranten», oratoriet
«Skabelsen» med tekst
fra Wergelands epos,
re-formationskantate, symfonier og andre
orkesterverker, korverker,
hvor-ibl. det populære «Varde»,
pianostykker, talrige
romancer o. a.
Haarlem [har-], Gornelis Cornelisz van, se
Gornelisz van H.
Haarlem [här-], Nederlandene, by (hovedstad) i prov.
Nord-Holland nær Nordsjøen; 70 000 indb. En
uregelmæssig, men vakker by, gjennemskaaret af kanaler og
omgivet af parker og blomsteranlæg. St. Bravo-kirkeu
(Groote Kirk) ved Groote Markt midt i byen har et af
de største orgler, som findes. I raadhusets malerisamling
er især Frans Hals godt repræsenteret, i Vleeschhal,
landets vakreste renaissancebygning, har nu rigsarkivet
plads. H. er især berømt for sin blomsteravl, indbyg-
(Fot. af L. Szacinski.)
Johannes Haarklou.
Haarlem : Stadhuis.
marinesoldat-mark
gernes vigtigste indtægtskilde. I H. studerede Linné
1735—37, og her skrev han nogle af sine vigtigste
arbeider. 1572 — 73 blev H. efter syv maaneders beleiring
erobret af spanierne.
Haarlemer Meer [här-], Nederlandene, var tidligere
en indsjø mellem Haarlem, Amsterdam og Leiden. Flere
gange havde havet udvidet den, saa det saa truende ud
for de nærliggende byer. 1840—53 blev den tørlagt og
danner den saakaldte Haarlemer Polder, 183 km.^
frugtbart agerland, 18 000 beboere.
Haarlingen [här-], se Harlingen.
Haarmennesker, hundemennesker, mennesker,
hos hvem den i fosterlivet normalt tilstedeværende
haarklædning (lanugo) holder sig gjennem hele livet
(se ogsaa Hypertrichosis).
Haarmode, se Frisure.
Haarmyg (bibio), en artrig gruppe af myg, med
forholdsvis plump, fluelignende bygning. Han og hun har
et ganske forskjelligt udseende. Nærmere omtale
fortjener alene have-h. (b. hortulaims). Hannen er
glinsende sort, hunnen har rødgul ryg og bagkrop. Myggen
naar en længde af 8—9 mm., viser sig i mai maaned
og sværmer i godt reir selskabelig omkring. Hunnen
lægger sine talrige eg i jorden, hvor larverne ernærer
sig af planterødder og derved stundom kan gjøre skade
i haver og paa marker.
Haarnaale, naale til at fæste opsat haar med.
Allerede benyttet af stenalderens folk, der forarbeidede dem
af horn, ben og træ. Bronce- og jernalderens folk brugte
h. af bronce og guld. I udgravningerne i Hissarlik fandt
Schliemann h. af guld. Romerne benyttede h. af
elfenben udskaaret i form af figurer, samt af bronce. I
Øst-Asien, særlig i Japan, bæres lange h. med meget rig
forsiring af naalens hoved.
Haarolje, parfumeret fed olje til haarets pleie.
Haarpleie tager væsentlig hensyn til en fornuftig
behandling af haarbunden, den del af huden, hvori
hoved-haarene har sit sæde. Paa grund af talgkjertlernes nære
forbindelse med haarroden afsondres der rigeligt hudfedt
i haarbunden. Dette danner sammen med hudens
afskalning haarfedt, som kan samle sig i store flager,
skjæl, der kan give anledning til sygdom i haaret og
haaraffald. Det er derfor nødvendigt at forhindre en
for sterk ophobning af hudfedt og af skjæl. Dette sker
bedst ved at holde haarbunden ren ved vaskning med
varmt vand og sæbe og børstning med en ikke for stiv
børste og paafølgende aftørring, hos kvinder med varme
haandklæder. En saadan rensning bør finde sted mindst
én gang om maaneden. Derimod er kolde afvaskninger
af haarbunden skadelige og befordrer haaraffald.
Vaskning med spiritus, som hurtig fordamper, er bedre. Den
daglige rensning sker med børste, som fjerner skjæl,
støv og smuds og giver en let stimulation af haarbunden.
Kammen ordner haaret. Dens tænder maa ikke være
for spidse, da der derved let kommer saar og rifter i
huden. Brugen af fedt til haaret er i regelen skadelig
og maa kun anvendes hos saadanne, som paa grund af
sparsom fedtafsondring er tilbøielige til at faa for tør
hud. Den alm. anvendte madolje eller rent svinefedt
tilsat med parfume er den bedste pomade. Ved
klipning tæt til haarbunden styrkes haarveksten. Hoved-
marinesoldat — ®
Marinesoldat m - (e) marine — ©soldat
(m) de l’infanterie de marine.
marine-store @ skrabhandel,
m. dealer skrabhandler,
maringouin ® m, moskito,
marinier (?) m, sjømand,
baad-fører (paa elv).
marinisme (?) m, svulstig stil.
mariniste (f) m, marinemaler.
mariolater (e) Mariadyrker,
mariolatry (e) Mariadyrkelse,
marionetdukke, -figur — (t)
Marionette, Drahtpuppe f — ©
puppet - (D marionette f.
marionetspil, -teater - ®
Marionetten-, Puppentheater n —
© puppet-show, -play - (^
(théâtre (m) de) marionettes f pl.
marish © lav, sid jord, myr.
marital @ & ® cgtemands-.
maritalement (fj som
egte-mand; som mand og kone.
maritime @ & (?) kyst-, sjø-,
maritim; ved havet, tilsjøs.
maritorne (?) f, slurve, sjuske,
marivaudage (f) m,
affekterthed.
marivauder (?) være (tale,
skrise) affekteret.
marjolaine ® f, marjoram
© (bot.) merian.
mark I - (t) Feid n - @ field,
ground, land — (?) champ m ;
campagne f.
mark II — ® Made f, Wurm
m — @ maggot ; worm — (?) ver m.
mark III - ® (mynt) Mark f;
(vegt) ein halbes Schalpfund n —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
