Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hades ... - Ordbøgerne: M - marmenteau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1389
Hades—Hadrianus
1390
meget i begrundelsen, men led i det 17 aarh. meget under
krigene med Sverige.
Hades var hos oldtidens grækere dødsrigets
behersker, Zeus’ og Poseidons broder. Hans dronning er
Persefone, Demeters datter, som han efter sagnet med
vold bortførte fra jorden. I ældre tider er H. en barsk
guddom. I sagnene saavel som i gudsdyrkelsen
træder han kun lidet frem. Odysseus ofrede til ham,
med bortvendt blik, en sort væder og et sort faar.
I senere tid sammensmeltedes hans person med
rigdomsguden Pluton, og opfatningen af ham fik et
mildere præg. H. er derefter ikke alene skyggerigels
haarde behersker, men ogsaa den, som af jorden lader
rigdom vokse frem for menneskene. Der fandtes
adskillige helligdomme for ham og Persefone samt
underverdenens andre guddomme, især ved de huler, der
an-saaes for nedgange til skyggeriget. I kunsten fremstilles
han sjelden, mest efter den senere opfatning som en
ældre tronende mandsskikkelse med rigdomshornet og
scepter, eller med Kerberos (smig. O r eus og
Underverdenen).
Hadharï er en arab. betegnelse for byfolk og
fastboende jordbrugere i modsætning til nomaderne.
Hading, se H add in g,
Hading, Jane (d. e. Jeanne Alfrédine Tréfouret)
(1859—), fr. skuespillerinde, f. i Marseille, optraadte
først paa det derværende teater, opholdt sig senere ved
forskjellige andre scener, bl. a. i Kairo, men knyttedes
fra 1883 til Gymnase i Paris. Med dette teaters direktør
Koning var hun gift 1884—87 og udvikledes under hans
ledelse til en fremragende kunstnerinde, hvis omraade er
komedien. Var 1888 med Coquelin i Amerika. Ogsaa
hendes senere optræden i Paris har været afbrudt af
gjestereiser til udlandet.
Hadïth (arab.), fortælling, overlevering, ved siden af
koranen den anden store kilde til kundskab om den
ældste islam, beskjæftiger sig med, hvad Muhammed har
sagt og forordnet, uden at det er kommet med i koranen;
desuden bringer den længere og kortere meddelelser om
profetens gjøren og laden (arab. sunna), som blev den
norm, hvorefter de troende bestræbte sig for at indrette
ogsaa sin handlemaade.
Hadjin el. H ad s j in, by i Lilleasien, tyrk. vilajet
Adana, ved Saros; omkr. 12 000 indb., de fleste
armeniere, der driver livlig industri.
Hadjisj, se Hasjisj.
Hadley [hædli], Arthur Twining (1856—), amer.
socialøkonom, fra 1879 lektor, senere professor og siden
1899 rektor ved Yale-universitetet. Holdt 1907—08
forelæsninger som gjest ved Berlins universitet om Amerikas
økonomiske og sociale forhold. Hans vigtigste arbeider
er 4Railway transportation, its history and laws» (1885),
lærebogen «Economics» (1896), hvis forsøg paa at bringe
den moderne videnskabs metoder i anvendelse paa
forretningslivets problemer vakte megen opsigt, og en
sociologisk undersøgelse ang. «Standard of public morality»
(1907). H. er af den opfatning, at statssocialismen med
det nuværende politiske liv og partivæsen har en gunstig
jordbund i de Forenede stater.
Hadley’ske lov [hædli -]. Den engelske astronom
Hadley (f. 1735) var den første, som, omend i noget
marmenteau—marneux
ufuldkommen form, fremsatte loven for jordrotationens
indfl3^delse paa luftens bevægelse: en bestræbelse hos
luften (vinden) efter at vige af tilhøire paa den nordlige,
tilvenstre paa den sydlige halvkugle. Hadley forklarede
passaternes retning (nordøst og sydøst).
Hadorph, Johan (1630—93), sv. oldforsker. 1679
rigsantikvar, 1692 leder af antikvitetsarkivet i
Stockholm. Var især samler; foretog talrige reiser ledsaget
af tegnere, der afbildede runestene og andre
oldtidsminder. Foretog den første arkæologiske undersøgelse
i Sverige (paa Björkö). Udgav gi. sv. love, rimkrøniker
o. 1. Blandt stormagtstidens fantasirige lærde staar H.
som den nøgterne forsknings repræsentant.
Hadramaut, kystlandskab i Arabien ved bugten af
Aden, strækker sig omkr. 500 km. fra Merbat til Aden,
og fra kysten ind mod ørkenen Ahkaf, omfatter med
Dschauf, Barath, Nedschan og Mahra 238 400 km.^ med
500 000 indb. Kysten er siden 1888 engelsk.
Ha-dria, se Atri.
Hadrian, paver. 1. H. I, pave 772—95. Da
langobarder-kongen Desiderius drog mod Rom, bad han Karl den
store om hjælp. Efter nogen betænkning ydede Karl
denne og kom 774 til Rom. Det er omstridt, i hvilket
omfang han ved denne leilighed tilsikrede paven hans
verdslige besiddelser. Senere blev forholdet paa flere
punkter spændt mellem dem. — 2. H. II, 867—72, besteg
pavestolen 75 aar gl. Hans forsøg paa at blande sig i
de frankiske anliggender blev afvist af Hinkmar af Reims.
Det lykkedes ham at faa Fotios fordømt, derimod maatte
han finde sig i, at den bulgariske kirke blev henlagt under
patriarken af Konstantinopel. — 3. H. III, 884—85. —
4. H. IV, 1154—59, opr. Nikolaus Breakspear, englænder af
fødsel. Som kardinal havde han 1152—53 ordnet Norges
og Sveriges kirkeforhold under et personligt ophold i
disse lande. Det lykkedes ham at faa Arnold af Brescia
(s. d.) i sin magt. Senere kom han i strid med kong
Vilhelm I af Sicilien, som han maatte gjøre mange
indrømmelser. Herover følte den tyske keiser Fredrik I
sig krænket, men inden striden kom til udbrud, døde
paven. — 5. H. V, 1276. — 6. H. VI (1459—1523), pave 1522
—23, fremragende teolog, blev 1507 lærer for den senere
Karl V, 1517 kardinal og 1520 i forbindelse med
Xime-nez (s. d.) Spaniens styrer. Han var tilhænger af den
spanske reformation, d. e. en reformation af kirkeretten
og kirketugten, navnlig fjernelsen af de aabenlyse
skrøbeligheder, simoni, nepotisme, misbrug af
aflads-læren, men ikke af kirkelæren. Hans reformbestræbelser
som pave strandede paa kardinalernes modstand.
Ligeledes faldt hans forsøg paa at gribe ind i den tyske
re-formationsbevægelse til jorden.
Hadrian, keiser, se Hadrianus.
Hadrianöpolis, d. s. s. Adrianopel (s. d.).
Hadrians vold, en grænsevold med grav foran,
anlagt af keiser Hadrian langs Britanniens grænse mod
pikterne i Skotland. H. v. gik omtr. fra Newcastle til
Solway-bugten.
Hadrianus, Publius Ælius (76—138 e. Kr.), rom
keiser 117 — 38; stammede fra Spanien; tidlig faderløs,
men fik i Trajan (s. d.) en udmerket formynder, der
skaff’ede ham en udmerket baade almindelig og særlig
(krigsførelse, administration) dannelse. Som keiser Tra-
marmenteau (f) m,
høitstam-met prydtræ.
marmite (f) f, gryde; (mil.)
kogekar.
marmitée ® f, gryde (fuld),
marmiteux ® stakkar(s);
skrøbelig.
marmiton (f) m, kjøkkengut.
marmonner (f) brumme,
mumle.
marmor — ® Marmor m —
© marble — ® marbre m.
marmorbrud — (t)
Marmorbruch m — © marble-quarry —
(f) marbrière ; carrière (f) de marbre.
marmoreal ©, marmoréen
(f) marmor(agtig)-.
marmoreret — (t) marmoriert
- © marmorated, marbled - ®
marbré; jaspé.
marmorn (t) af marmor,
mar-mor-.
marmose © art pungrotte,
marmoset © liden ekornabe.
marmot {©, marmotte (f) f,
murmeldyr.
marmot(te) (f) m (f), liden gut,
pige; krabat, rolling, unge.
marmottage (Î) m, mumling,
marmotter (?) mumle.
marmouset (g m, grotesk
figur, karrikatur; unge; ung fyr,
laps, hvalp.
marnage ® m, mergling.
marne ® f, mergel,
marner ® mergle; stige over
alm. høivande.
marneron ® m, mergelgraver,
marneur (D m, mergler,
marneux ® mergel(agtig)-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>