Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haffner ... - Ordbøgerne: M - marquee ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1393
Haffner—Hafsteîn
1394
Haffner, Wolfgang Wenzel (1806—92), n.
sjø-officer, statsraad og chef for marine- og
postdepartementet 1861—69. H. blev sekondløitnant 1824. Var i
flere aar lærer for Oscar I’s sønner og uddannede Oscar II
som sjømand. Tog afsked fra tjenesten som kommandør
1870. Var et par gange medlem af interimsregjeringer og
efter rigsretsdommen 1884 kst. som statsminister i Stockh.
Hafid (eg. Abd-ul-H.), Muley (1878—), marokkansk
sultan, søn af Muley Hassan (d. 1894). H. var under sin
halvbroder Abd-ul-Aziz (sultan 1894—1908) statholder i
Marrakesch for den sydvestlige del af Marokko; efter
Casablanca-affæren (se Marokko) aug. 1907
proklameredes han som sultan i Marrakesch (16 aug.), de
mægtigste stammer sluttede sig til ham, og den hellige krig
(djihâd) erklæredes mod Abd-ul-Aziz. Juni 1908 holdt
H. sit indtog i Fez, Abd-ul-Aziz led et afgjørende
nederlag ved El-Kelaa (22 aug. 1908), og H. anerkjendtes af
magterne som retmæssig sultan. Jan. 1909 modtog H.
den franske gesandt Regnault i Fez og afsluttede
overenskomst med ham. H. skildres som energisk, velbegavet,
godt uddannet, hjemme i videnskab (koran, retsvæsen) og
litteratur; har selv forfattet poetiske og filosofiske verker.
Häfis (arab.), «bevarer», æresbenævnelse paa en, som
kan koranen udenad.
Häfis, S he m s ed-din («troens sol») Muhammed,
berømt pers. lyriker, d. 1389 i Schiraz, sluttede sig til
sufismens mystisk-religiøse retning, drev teologiske og
juridiske studier og var en grundig kjender af koranen
(«häfis», s. d.). Hans glimrende sange til vinens og
kjærlighedens pris har man (sikkert med urette) opfattet
allegorisk, som sigtende til den himmelske salighed, og
de fromme troende valfarter til hans grav. Efter hans
død blev hans digte samlet til en «divan» (s, d.), der
gjentagende er udkommet i Orienten, delvis med
persiske eller tyrkiske kommentarer. H.s digtning har havt
betydning for Goethes «West-östlicher Diwan».
Haflidaskrâ kaldes den første samling af islændingernes
nedskrevne love, som sikkert danner grundlaget for de
senere opbevarede lovsamlinger, navnlig «Grâgâs». Den
blev optegnet vinteren 1117—18 paa HafliÔi Mârssons
gaard. Om denne berømte høvding haves den godt
fortalte proces-saga «HafliÖa saga ok 5orgils>. Han er
muligvis forfatter aï det dunkle spottedigt «HafliSamâl».
Haflîôî Mârsson, se foreg. art.
Hafnarfjördur (Havnefjord), handelsplads paa Island,
ved Faxafjördur, i nærheden af Reykjavik. Stedet, som
har en god og sikker havn, var i 15 og 16 aarh. Islands
mest besøgte handelsplads, men har nu liden betydning.
Ha^fnia, det nylatinske navn for Kjøbenhavn.
Hafsfjord el. Hafrsfjord, ca. 9 km. lang fjord, der
i sydøstlig retning skjærer ind i det flade Jæderland, straks
v. f. Stavanger, Haaland herred. H., der ved
mundingen er trang og grund, vider sig senere ud til et bredt
bassin med betydelig dybde. Fra bunden er der et kort,
lavt eid over til Stokkevandet og fra dette igjen over til
Gandefjorden en arm af Boknfjorden. H. er særlig kjendt
derved, at her stod det bekjendte slag, hvori Harald
Haarfagre i 872 beseirede det sydvestlige Norges konger
og vikinger og derved samlede Norge til ét rige. [Litt. ;
G.Storm, «Slaget i Havrsfjord» («Historisk tidsskrift», 1880);
Y. Nielsen, «Slaget i Hafrsfjorden 872» (Stavanger 1906).]
marquee—marron
Hafslo, herred i indre Sogn, væsentlig paa n.v.siden
af Sognefjorden, 582.75 km.^ med 2881 indb.; 5.17 pr.
km.^ Herredet, der svarer til H. prestegjeld med H.,
Solvorn, Fet og Joranger sogne- ligger omkring
Sognefjordens nordøstre (inderste) arm Lysterfjorden og strækker
sig mod nord til høiest paa Jostedalsbræen. Paa
vestsiden af Lysterfjorden omkring Solvorn, H. og Marifjæren,
er der adskilligt dyrket og dyrkbart land. Vegetationen
er her meget frodig, og der drives adskillig frugtavl. I
den nordlige del, fra H.-vandet og nordover mod
Jostedalsbræen, strækker sig det lange smale Veitestrandsvand,
med steile bredder i ø. og v., men med et fladere parti
ved den nordre ende, hvor der ligger en klynge huse med
nærliggende fortrinlige havnegange. Forøvrigt optages
herredet mest af fjeld og is og sne. Af arealet opgives
12.3 km.^ at være aker og eng, 47 km.^ skog (hvoraf
14 km.^ furuskog), resten er udmark, snaufjeld, is og
sne (ialt ca. 139 km.^), ferskvand (ialt ca. 25 km.^).
Fjeldene naar i Torstadnakken 1660 m., og i
Jostedalsbræen endog 2036 m. De vakre bræarme,
Austerdals-bræen og Langedalsbræen skyder fra Jostedalsbræen ned
i Veitestrandsdalen. Den vigtigste næringsvei er jordbrug
(fædrift) og havebrug. Der er et meieri og flere mindre
sagbrug. Paa østsiden af Lysterfjorden ligger den gamle
Urnes (eller Odnes) stavkirke. Der er gjort mange
oldfund, hvoriblandt 4 fra stenalderen. H. sparebank,
oprettet 1848. Antagen indtægt 1908 379 175 kr., formue
1 889 100 kr.
Hafslovand, 6.7 km.^ stort vand paa nordsiden af
Sognetjorden, Hafslo herred. H., der ligger i en høide
af 166 m., falder gjennem Aarøelven ud i Sogndalsfjorden.
Hafslund, n. herregaard i Skjeberg herred, Idde og
Marker sorenskriveri, Smaalenenes amt, af over 200
skyldmark. H. synes oprindelig at have været en del af det
vældige godskompleks, som Haakon V’s svigersøn, den
norske rigsraad hr. Havtore Jonsson, samlede sig i
Skjeberg, Tune og omliggende prestegjeld. Gjennem hans
datter kom H. til slegterne Gyldenhorn og Rosensværd
og derfra videre til siegten Bildt, der i det 17 aarh.
eiede stort jordegods paa de kanter. I slutn. af det 17
aarh. eiedes H. af siegten Werenskiold og kom derpaa
ved arv i siegten Huitfeldts eie. I 1745—73 var
forskjellige medlemmer af kristianiasiegten Elieson eiere
af gaarden, der i 1774 kjøbtes af generalkrigskommissær
Peder Holther, der ligeledes eiede Borregaard, Ljan og
mange andre store eiendomme. Hans enke bragte den
til sine to mænd generalauditør O. G. Wessel og statsraad
M. G. Rosenkrantz, efter hvem den i 1825 blev kjøbt
af konsul Ernst Rode. Den store eiendom, hvor der til
forskjellige tider har været forskjellige industrielle
bedrifter, gik nu gjennem en række eieres hænder, indtil
den i 1895 blev indkjøbt af et konsortium med
væsentlig tysk kapital. Den nuværende anseelige hovedbygning,
en toetages murbygning med to fløie, er opført 1761 af
justitsraad Peter Elieson og frue, f. Collett.
Hafstein« Hannes I>örd ur (1861—), isl. politiker og
digter; sysselmand i IsaljôrÔur 1895, altingsmand 1901 og
siden 1903. Blev fører for selvstyrepartiet, medvirkede til
gjennemførelsen af forfatningsændringen 1903 og blev
1904 Islands første indfødte minister. H. har
gjennem-ført en mængde gode reformer, bl. a. telegrafsagen. 1908
bevis; ytring; (pl) jetons;
landmerke ; maaned.
marquee (ê) stort telt.
marquer (|) merke, betegne;
stemple ; angive ; (ud)vise ;
bestemme, fastsætte ; notere, optegne ;
fremhæve; tilkjendegive, bevidne;
sætte flekker; vække opsigt.
marquess, marquis ® marki,
m.ate markisat.
marqueter ® gjøre spettet;
indlægge.
marqueterie ® f, marquetry
(ê) indlægning, indlagt arbeide,
mosaikarbeide.
marqueteur (f) m,
kunstsnedker.
marquette ® f, kage
jomfruvoks.
marqueur (f) m, markør (i
billard); stempler, merker; opvarter,
marquis (î) m, marki,
marquisat @ m, markistilling,
-titel, -gods.
marquise (f) f, markise;
sol-seil, -telt; regntag; knækparosol;
(slags) pære.
marquoir (f) m, navnedug.
marquois (éj : m. scales
krum-linjaler.
marraine ® f, gudmoder,
fadder.
marri (f) bedrøvet,
marriage (e) egteskab;
gifter-maal; bryllup, m. finger
ringfinger. m. license kongebrev,
married (e) gift; egteskabelig.
marron ® (m), bortløben,
bortrømt (neger); (om husdyr) forvildet;
ubereUiget, ubestaltet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
