Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haffner ... - Ordbøgerne: M - marquee ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1395
marron—marsh-trefoil
næstformand i den dansk-islandske kommission; men
da kommissionens forslag fik et flertal imod sig paa
altinget 1909. maatte han træde af som minister. H.
udgav 1903 en mindre digtsamling, men har siden da
sjelden ladet høre fra sig. H. er en udmerket Jyriker,
noget paavirket af Heine og Drachmann, og hans vers
udmerker sig ved stor velklang og er præget af
mandighed, livsglæde og til sine tider af skarp ironi. [Overs,
og biografier i O. Hansen, «Ny islandsk lyrik».]
Hafitore Jonssøn, se Havtore Jonssøn.
Haga, kgl. slot i Sverige, n. f. Stockholm. I dets
nuværende skikkelse er det opført af Gustaf 111 1786—87.
Efter kronprins Fredrik og kronprinsesse Louises
formæling var dette deres første opholdssted.
Hagafoss (Hagefoss), flere steder forekommende navn
paa vandfald, f. eks.: 1. H. i Smaadøla, bielv til
Nume-dalslaagen, faldhøide 17.2 m., 86 eff. hk.; 2. H. i Ottra,
faldhøiile 5 m., 265 eff. hk., der ved udbygning antages
at ville kunne bringes op til 2250; 3. H. i Vosselven,
faldhøide 4 m., 120 efl". hk ; 4. H. i Undalselven,
faldhøide 2.6 m.
Hagar, Saras ægyptiske slavinde, fødte Abraham
sønnen Ismael. Senere blev begge efter Saras begjæring
forstødt. Fortællingerne herom findes 1 Mos. 16; 21, 9 ff.;
25, 12.
Hagbard, den mandlige hovedperson i den danske
folkevise «H. og Signe» fra middelalderen. H., der ligger
i strid med kong Sigar, har fattet kjærlighed til dennes
datter Signe og forklædt som kvinde skaffet sig adgang
til hende. Denne list opdages; Sigar lader H. hænge,
Signe indebrænder sig selv. Visens handling er laan fra
en episode i et ældre sagn med slegtsfeide som kjerne.
Af dette sagn kjendte Sakso en dansk behandling i
kvadform; i Norge ajgav det i middelalderen emne til
folke-^isen «Ysmar og Benedikt». Sagnets historiske baggrund
er kampe i oldtiden ved Sigersted (nær Ringsted).
[«Danmarks gamle folkeviser» nr. 20 og 474; «Tilskueren» 1908.]
Hagberg, Carl August (1810—64), sv.
litteraturforsker og Shakespeare-oversætter. Studerede først græsk
og blev 1833 docent i græsk litteratur ved universitetet
i Upsala. Efter en reise i T3^skland og Frankrige blev
han 1840 professor i sammenlignende litteraturhistorie
i Lund. Han tiltraadte sin stilling med en forelæsning
over Hamlet, og i det følgende halve snes aar
beskjæf-tigede han sig med sin berømte Shakespeare-oversættelse
(12 bd., 1847—51). Han blev 1858 prof. i nordisk sprog
og litteratur og medarbeider ved det sv. akademis ordbog.
Hagborg, Vilhem Nicolaus August (1852—),
SV. maler; gjennemgik først akademiet i Stockholm og
reiste 1875 til Paris, hvor han senere overveiende har
opholdt sig. Under indtryk af den moderne franske
kunst forlod han her sin oprindelige religiøse og
historiske retning; men hans senere realisme har dog aldrig
mistet et anstrøg af sirlighed og elegance, som har gjort
den meget populær. H. har hentet sine hyppigste motiver
fra den franske kyst og fransk fiskerliv.
Hagdahl, Charles Emil (1809—97), sv. læge;
be-skjæftigede sig med økonomiske og diætetiske spørsmaal;
nævnes maa hans «Kokkonsten som vetenskap och konst
med särskildt afseende på helsolärans och ekonomiens
fordringar» (1878—79; d. overs. 1882).
Haftore Jonssøn—Hagemann
1396
Hage, Christopher Fried en reich (1848—), d.
politiker; cand. polit. 1871 fik han 1874 universitetets
guldmedalje for en afhandling om J. St. Mill. 1875—79
kjøbmand i Nakskov, hvorefter han nedsatte sig i Kbh.
og vandt hurtig sikkert fodfæste paa børsen, 1881—88
medlem af grosserersocietetets komité. 1881 — 87 og 1890
— 1903 medlem af folketinget, først som liberal
høire-mand, i den anden periode som medlem af den
Hørupske venstregruppe, hvor han fik stor indflydelse. 1901
finansminister i ministeriet Deuntzer, 1902 tillige
trafikminister, indtil han 1905 udtraadte sammen med Deuntzer.
Senere har han forgjæves søgt valg. H. var 1890—94
redaktør af den udmerkede «Haandbog i
handelsviden-skab» (2 udg. 1906).
Hage, Johannes (1842 -), d. godseier og politiker;
har paa sit gods Nivaagaard skabt en, ikke bare efter
nordiske forhold, værdifuld samling af gammel dansk,
nederlandsk og italiensk malerkunst. Samlingen
testamenterede han 1908 til den danske stat. H. var fra
1876—1907 medlem af folketinget, hvor han sluttede sig
til høire.
Hage, Johannes Dam (1800—37), d. pressemand
og politiker; 1830 overlærer i Roskilde; skrev
opsigtvækkende artikler i «Dansk ugeskrift», planlagde 1834
sammen med C. G. N. David (s. d.) bladet «Fædrelandet»,
opgav lærergjerningen og var dette blads redaktør fra 1835
indtil sin død. Hans greie, sagkyndige og djerve artikler
giver ham navn som en af Danmarks ypperste politiske
forfattere. Magthaverne søgte at faa has paa ham, og
1837 blev han ved høiesteretsdom sat under livsvarig
censur for fornærmelse mod den franske konge i en
«Oversigt over Europas historie i 1835». I Stege kirke
er et marmormonument over H. af Bissen.
Hage. 1. Norsk benævnelse paa indhegnet græsgang
eller beite for kreaturer og heste. Ordet er identisk med
det d. have og betyder eg. indhegning. — 2. Se Hake.
Hagebøsse, se Haandskydevaaben.
Hagedorn, Friedrich von (1708—54), t. digter;
var i sin ungdom et par aar sekretær hos den danske
gesandt i London, men levede siden i sin fødeby
Hamburg. Hans digte udmerker sig ikke ved nogen dyb
følelse, men er kvikke og lette selskabssange i
oplysningstidens stil, hvor vin og elskov lovprises paa mange slags
vis, og karakterbilleder tegnes i raske træk.
Hagel, se Hagl.
Hagelstam, Otto Julius (1785—1870), finsk-sv.
militær, kartograf og økonomisk forfatter. Gjorde tjeneste
i den svenske marine og deltog med udmerkelse i krigen
1808—09. Forblev i sv. tjeneste efter krigen og ansattes
ved sjømaalingskorpset. Han blev adlet 1818; deltog
med iver i rigsdagsarbeidet, virkede med held for
skjær-gaardsforsvarets udvikling og har udarbeidet en mængde
karter over Sverige og Norge («Karta öfver Norge» 1815).
Hagemann, Axel Otto Christian (1856—1907),
n. forstmand. H. blev student i 1874 og studerede
derefter forstvidenskab i Stockholm 1876—78. Efter i nogle
aar at have været skogfoged i Saltdalen blev han i 1887
ansat som forstassistent i Alten og 1896 som skogforvalter
i Vest-Finmarken. Fra 1900 til sin død var H.
skog-inspektør i det nordlandske. H. har været en meget
produktiv forfatter saavel paa det kulturhistoriske som
marron (g m, (spiselig) kastanje ;
kastanjebrun (farve).
marronnage (f) m, undvigelse,
rømning.
marronner ® trykke (bøger) i
smug, uden tilladelse; være
græt-ten, ærgre sig.
marronnier (f) m, kastanjetræ.
marrow @ marv. m. fats
en sort pilleerter.
marrowy @ marvfuld.
marrube ® m, (bot.)
tandbæger.
marry (e) forene i egteskab;
(egte)vie; bortgifte; gifte sig (med),
egte.
mars — ® März m — (e) March
— (D mars m.
Mars ® m (f), mers,
mastekurv.
marsch — ® Marsch m — @
march — (f) marche f.
Marsch (t) f, marsk(land).
Marschal ® m, marskalk.
Marschbauer (t) m,
marsk-bonde.
marschere — ® marschieren
— @ march — (f) marcher.
marschordre — (t)
Marschbefehl m, -ordre f — (g) marching
order — (f) ordre (m) de marcher.
Marsfall (t) n, mersefald.
marsh @ myr, morads,
marshal @ marskalk; (amerik.)
foged; ordne, opstille; føre,
berede veien for.
marsh-elder ©kross-, benved,
marsh-mallow @ lægealtæa.
marsh-marigold (g soleihov.
marsh-trefoil @ bukkeblad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
