Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hainichen ... - Ordbøgerne: M - Maskenanzug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1405
Hainichen-Haïti
1406
indb. (1900). H. tilvirker tobak og synaale. Paa en
klippe i Donau ligger den maleriske borgruin Röttelstein.
Ved udgravning er fæstningslinjerne af det gamle
Gar-nuntum (s. d.) kommet tydelig frem. Paa Haimberget
staar ruiner af den i Nibelungenlied omtalte Heimburc.
Hainichen, by i Sachsen, regjeringsdistrikt Leipzig,
ved Striegis; 7932 indb. (1900). H. har en teknisk skole
og er bekjendt for sin store tilvirkning af flanel. I H.
er digteren Geliert født 1715.
Haiphong (Haifong), den vigtigste havneby i den fr.
koloni Tonkin, Bagindien, ved Songkoi, 10 km.
fraTonkin-bugten; 16 088 indb. (1900). H., der anlagdes 1874, har
en vel beskyttet havn og gode dokker.
Haissin, se Gajsin.’
Haïti (karib., fjeldland; sp. San el. Santo Domingo,
i ældre tider Hispaniola og La Espanola) er en af de
Vestindiske øer, næst Cuba den største, ligger mellem
17° 37’ og 19° 58’ n. br. samt 68° 21’ og 74° 30’
V. 1. Bredden veksler mellem 60 og 264 km., og den
største længde er 660 km. Størrelsen er 77 253 km.^
heri iberegnet smaaøerne Tortuga, Gonave, Beata Saona
o. fl. I øst skilles øen fra Portorico ved det 120 km.
brede Monasund, i vest ved Windward-passagen
(Jamaicakanalen) fra Cuba (90 km.) og fra Jamaica (185 km.).
Gonavebugten deler den vestlige del i to halvøer, af
hvilke den nordlige, kortere (90 km.), er rettet mod
Cuba, den sydlige, længere (230 km.) og smalere, mod
Jamaica. Paa nordøstkysten udskydes den smale halvø
Samana, og paa den sydlige kyst findes den brede
Neyba-bugt, som kan ansees at have en fortsættelse i sjøerne
Enriquillo, Antillernes største indsjø, 400 km.^, og Laguna
del Fondo, begge med salt vand. Forøvrigt er kysten
meget indskaaret og rig paa naturlige havne. Øens
geologiske dannelse er kun ufuldstændig kjendt. Af
mineraler findes jern, kobber, sølv, tin, svovl, jaspis og marmor,
men benyttes lidet. Af fjeldkjederne er den nordligste,
Sierra de Monte Gristi, lavest (600—700 m.). Syd for
denne ligger et lavland, «Vega real» (120-220 m.), som
er meget frugtbart. Øens mellemste del gjennemstryges
fra Kap Foux til Kap Engano af en kjede, som i sin
høieste del heder Sierra de Gibao, hvis høieste toppe er
Pico de Yagui (2955 m.) og Loma Tina (3140 m.),
Antillernes høieste top. En anden høi parallelkjede gaar fra
Neybabugten i øst til Kap Dame Marie; dens høieste
toppe er Mont la hotte (2225 m.) og Mont la selle
(2712 m.). Mellem begge kjeder flyder øens største elv,
Artibonite, ud i Gonavebugten. — Klimaet er varmt,
aars-middeltemperaturen i Port-au-Prince er 26
Begn-mængden er paa nordsiden rigelig, planteveksten og
dyrelivet ligner Cubas (s. d.). Ved spaniernes ankomst
beboedes vestkysten af cibuney-indianere og øens indre
og østkyst af arovaker. Men 50 aar efter fandtes neppe
nogen indfødte igjen. Fra 1505 begyndte negere at
indføres som slaver. Deres antal oversteg tilslut de hvides,
saa at omkr. 1800 hele den vestlige del var befolket af
negere. Øens hele befolkning anslaaes nu (1909) til 1 900 000
indb. I politisk henseende deles øen i den
Dominikanske republik og republiken H. 1. Dominikanske
republik (Bepublica Dominicana) omfatter øens
mellemste og østre del, samt de smaa øer Saone, Beata
m. fl.; 48 577 km.^ med omtrent 416 000 indb. Hoved-
Maskenanzug-maslin
sproget er spansk, men i b3’erne tales ogsaa engelsk og
fransk. Der dyrkes sukkerrør, bomuld, tobak, kaffe,
kakao og bananer. Udførselen havde i 1906 en værdi af
$ 6 543 872 og indførselen $ 4 281 337. Havnene besøgtes
1905 af 772 skibe paa tiis. 875 586 tons. Landet mangler
gode veie, det har 209 km. jernbane, 690 km.
telegraflinje og 69 postanstalter. Bepublikens forfatning er af
18 nov. 1844. Den lovgivende magt tilkommer
nationalkongressen, bestaaende af 24 medlemmer valgt paa fire
aar af folket. Præsidenten vælges paa fire aar af et
valgkollegium. Landet er delt i seks provinser og seks
kystdistrikter, der hver styres af en guvernør, udnævnt
af præsidenten. Statsindtægterne for 1906 beregnedes
til $ 3191 916, statsgjælden til udlandet var $ 21 526 550
og til indlandet $ 8 710 180. Hovedstaden er San
Domingo. — 2. Bepubliken H. omfatter den vestlige og
mindste del af øen med de nærliggende øer Tortuga,
Gonave, Cayemite og La Vache; 28 676 km.^ med 1 500 000
indb. (1906), hvoraf Vio er negere, resten mulatter.
Sproget er opblandet fransk. Der dj^rkes sukker, kaff’e,
kakao, bomuld, mais. Indførselen var i 1905 $ 3.9 mill.,
udførselen næsten 9 mill. Statsgjælden 1 jan. 1906
udgjorde: i guld $ 25 760 610 og i papirpenge $ 14 342 044.
I den vigtigste havn, Port-au-Prince, indløb 1905 206
skibe paa tilsammen 313 000 tons. Andre for udlandet
aabnede havne er Jacmel Gap H., Gonaïves, Petit-Goave,
St. Marc, Aux Cayes, Jérémie, Port-de-Paix, Miragoane
og Aquin. H.s handelsflaade er (1909) fem dampskibe
paa 908 tons og 13 seilskibe paa 2280 tons. I 1906
var der 45 km. jernbane. Bepublikens forfatning er
af 9 okt. 1889. Præsidenten vælges paa syv aar af
nationalforsamlingen. Senatet bestaar af 39
medlemmer valgt for seks aar af repræsentantkammeret. Dette
(chambre des communes) bestaar af 95 deputerede,
valgt for tre aar. Landet er delt i fem departementer.
Hovedstaden er Port-au-Prince. H. er henlagt under
det norske generalkonsulat i Havana. — Historie.
I 1492 opdagedes øen af Columbus og fik navnet
Hispaniola. Under spaniernes herredømme svandt den
indianske befolkning sterkt ind, og negere indførtes
i massevis. 1625 besattes H. af boucaniers (s. d.), og 1697
maatte Spanien afstaa den vestlige del til Frankrige,
under hvis styrelse en sterk opblomstring fandt sted.
1791 bevirkede den fr. revolution et stort slaveoprør med
frygtelige myrderier paa de hvide, og 1801 erklærede
Toussaint l’Ouverture H. for uafhængig og indførte en
forfatning. Napoleon sendte en hær til H. under Ledere,
og Toussaint blev fanget; men da franskmændene vilde
gjenindføre slaveriet, reistes et nyt oprør; de franske
forjoges af Dessalines, som blev udraabt til keiser (1804—
06). Efter kampe mellem en negerrepublik (se
Christophe) mod nord og en mulatrepublik (se P e t i o n)
mod syd forenedes begge under Boyer (s. d.) 1820,
hvortil 1822 sluttede sig den østlige del, som aaret for havde
løsrevet sig fra Spanien. Ved Boyers fordrivelse 1843
løsrev Øst-H. sig som republiken Santo Domingo,
medens negerrepubliken H. en tid var keiserdømme
under den forr3’kte despot Soulouque (se Faustin I),
indtil denne blev fordrevet af den dygtige præsident
Geffrard (1859 — 67). Siden har der hersket den vildeste
forvirring og et tøilesløst barbari under stadig skiftende
Maskenanzug ® m,
maskeradedragt.
Maskenscherz (t) m,
karne-valsspøg.
maskepi — ® Gemeinschaft,
Kameradschaft f — (e) fellowship
— (D commerce m; intelligence f.
maskerade — ® Maskerade f,
Maskenfest n — (e) masquerade,
mask, mummery — (f) mascarade f.
masker @ maskeret person,
maske.
maskere — ® maskieren,
vermummen — (e) mask; (sig) ogs.
put on a mask ~ (f) masquer;
déguiser.
maskering — ® Maskieren,
Vermummen n, Vermumung f —
© masking — (f) déguisement m.
maskine - (t) Maschine f - ©
machine; (navnl. større, damp-)
engine; (te-) (tea-)urn — (|)
machine f.
maskineri — ® Maschinerie f
- © machinery — ® mécanisme
m, mécanique, machinerie f;
rouages m pl.
maskinist — ® Maschinist m
— © engineer - (f) mécanicien m.
maskinmester (paa teater) —
® Maschinenmeister m — © master
of the scenery — (f) maître
machiniste m.
maskinmæssig — (f)
maschi-nenmässig, -haft - © like a
machine, mechanical — ® machinal,
mécanique.
maskulinum se hankjøn.
maslin © blanding, is.
blandkorn; blandet, blandings-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
