Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hakkelsesmaskinen ... - Ordbøgerne: M - masse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1409
Hakkelsesmaskinen—Hal
1410
Hakkelsesmaskinen er allerede en gammel opfindelse,
idet den anvendtes i England for over hundrede aar
siden. Det system, som nu mest anvendes ved disse
maskiner, er tillige det ældste: halmen afskjæres ved
hjælp af krumme knive, som anbringes efter radier
i et svinghjul, der sættes i bevægelse foran
hakkelseeller madningskassen ved hjælp af haand-, heste- eller
motorkraft.
Hakkespetfamilien tilhorer de parrettaaede fugles
orden (zygodactyli; s. d.). Smaa eller middelsstore fugle
med ret, sterkt, spidst neb, korte og svage ben med-to
tær vendende forover og lo (eller én) bagover. Klørne
er skarpe og krogede, mellemlaaens klo symmetrisk
bygget ligesom de øvrige. Tungebenene er bagtil sterkt
forlænget, gaar 1 en bue rundt hovedet og ender først
paa oversiden ved nvbroden; derved er hakkespeJ terne
istand til at trække sin smale, spidse tunge meget langt
ud. De synger daarlig, flyver mindre godt, men klatrer
udmerket. Begge forældre deltager i rugningen og i
opdragelsen af ungerne, som udkhekkes nøgne, blinde og
ubehjælpelige. H. deles i to underfamilier: vendehalsene
(iijngini) og de eg. hakkespetter (picini). De
sidstnævnte har et kileformet neb med skarp kjøl.
Næseborene er dækket af børster. Underarmens øvre dækfjær
er faatallige og korte. Stjertpennerne er stive og spidse,
de midterste længst; de tjener til støtte under klatringen.
Kun en kort tid om høsten holder familierne sammen,
ellers streifer de parvis om fra træ til træ og hakker huller
i S3’ge eller raadne trær under sin
søgen efter insektlarver og andet
kryb, som de spidder og trækker
ud med tungen. Sine hvide eg
lægger de paa et underlag af
træfliser i bunden af huller, som de
selv hakker ud. De er standfugle,
enkelte dog delvis strøgfugle. Her
i landet findes syv arter, som her
hensigtsmæssigst kan henføres til
én siegt:picus. Gjertrudsfuglen
el. sortspetten (p. martins) er
vor største art. Hannen er sort
med rød isse, hunnen sort med
rød nakke. Længden ca. 445 mm.
Hækker alm. i barskog over hele
landet, sjeldnere nordover. —
Den store flagspet (p. major)
er oventil sort med en stor hvid
flek paa hver skulder og et rødt
tverbaand over nakken, under
graahvid med rød undergump. Vingerne er sorte med
hvide flekker. Stjertens fire midterste penner er sorte,
de øvrige mod spidsen hvidgraa med sorte tverbaand.
Længden ca. 255 mm. Hunnen mangler det røde baand
over nakken og har urenere farver. Hækker alm. i de
sydlige dele af landet. — Mellemspetten (p. medius)
er oventil sort med rød isse og en hvid flek paa hver
skulder. Under hvid med rødlig anstrygning og
langs-gaaende, sorte streger paa maven og brystets sider,
undergumpen rød. Vingerne og halen som hos foreg. art.
Længden ca. 214 mm. Hunnen har urene farver.
Forekommer sparsomt i Syd-Norge. — Den hvidryggede
Gjertrudsfuglen el.
sort-spetten (picas martins).
masse—masser
flags pet (p. leuconatus) er oventil sort med hvid
overgump og bagryg, den sidste med sorte Iverflekker. Hove
dets overside rød. Maven og undergumpen er j’ød,
undersiden forøvrigt hvid med smale, sorte længdestreger.
Vingerne og halen som hos de to foreg, arter. Længden
ca. 265 mm. Hunnen er sortfarvet paa hovedet. Den
hækker sparsomt i de centrale og sydlige landsdele. —
Den lille f 1 a g s p e t (p. minor) er oventil sort med
rød isse, bagryggen hvid med smale sorte tverbaand.
Under hvidgraa med fine sorte længdestreger paa siderne.
Længden ca. 155 mm. Hunnen har en bagtil sort, fortil
hvidlig isse og er mere sortfarvet paa siderne. Den
hækker aim. i birkeskog nordover helt til Varanger. —
Grønspetten (p. viridis) er oventil gron med rød
hætte, Ira nuuulvigen bagover gaar der en sort, i midten
rod streg. Under er den askegraa, gulaglig paa brystet
og maven. Vingerne er mørkfarvede med hvide flekker.
Stjertpennerne mørke med grønlige tverbaand. Længden
ca. 340 mm. Hunnen mangler den røde streg bag
mundvigen. Ungen har rødprikket hætte med en sort,
hvid-prikket streg fra mundvigen; overgumpen er gul med
sorte og hvidlige pletter. Grønspetten forekommer alm.
i løvskog søndenfor Dovre, men paatrætfes tilfældig helt
op i Nordland. Den liker myrer og afviger sammen
med graaspetten noget fra de øvrige hakkespetter i sin
livsførsel. — Graaspetten (p. camis); hovedet og
halsen askegraa, fra mundvigen bagover en sort streg;
oversiden forøvrigt grøn. Undersiden askegraa med grøn
anstrygning. Vingerne mørkebrune med hvide flekker.
Stjertpennerne mørkebrune med grønne kanter. Længden
ca. 300 mm. Hunnen har ikke rød pande. Ungen er
under graagrøn med sortgrønne flekker, paa ryggen og
skuldrene mørkt olivengrøn. Den hækker sparsomt
syd-paa landet. — Den tretaaede hakkes pet (picoides
iridactijlus) er oventil sort med gul isse, et hvidt baand
langs ryggen og hvid overgump. Under hvid med
rosenrød anstrygning og sorte tverstreger paa maven og
undergumpen. Vingerne sorte med hvide flekker. Stjerten
sort, de yderste penner hvidgule med sorte flekker.
Længden ca. 232 mm. Hunnen har hvid isse med sorte
flekker. Den er temmelig alm. i det nordlige Norge
helt til Øst-Finmarken.
Hakloa, 1.52 km.^ stort vand i Nordmarken, straks
n. f. Kra. H., der ligger i en høide af 373 m., flyder til
Maridalsvandet. Ved nordenden ligger pladsen af samme
navn med nattekvarter for skiløbere og fodvandrere.
YiaXiluyt [hækim], Richard (1552 — 1616), eng.
geograf, var den første, der holdt forelæsninger over geografi
i Oxford. Han indførte globusen i skolerne. Hans
hovedarbeide er «The principali navigations, voiages, traffiques
and discoveries of the English nation» (1589). 1846
stiftedes i London H. society, som nu har udgivet over
100 reisebeskrivelser.
HakodaMI el. Hakodate, by paa s^^dkysten af den
japanske ø Jesso; 85 313 indb. (1903). Havnen, der er
befæstet og tilgjængelig for de største fartøier, aabnedes
for alle sjøfarende nationer 1858.
Hâkonarmâl, se Eyvind Skaldaspiller.
Hal (flamsk Halle), by i Belgien, prov. Brabant, ved
Senne; 13 335 indb. (1903). Berømt valfartssted. H. har
papir- og sukkerfabriker.
Haute m - (e) mass, bulk; (bos)
assets, estate ; (en m. mennesker) a
crowd ; lots of; (m n) the great body
(of people) — (f) masse, quantité;
(stof) matière, substance; (m.n) la
foule.
masse (f) f, masse; mængde;
sum, beløb; tilgodehavende; bundt;
balle; tolv gros; (svær) hammer;
(d’armes) stridsklubbe; stav; tyk-
ende (af billardkø). m. active,
passive aktiva, passiva.
massemord — (t) Massen mord
m — (e) wholesale murder — (?)
massacre m.
massemøde — (t)
Massenversammlung f — (ê) mass-meeting,
(rei.) revival(-meeting) — (?) réunion
(f) monstre.
Massen (t) pl: mit M. med
maade. über die (alle) M. over
al maade.
massen (t): bekannterm.
som bekjendt. derm, i den grad.
einigerm. nogenlunde. Ul en vis
grad. erwähnterm. som
omtalt, nævnt, gewisserm. i visse
maader, paa en maade.
Massenaussperrung ® f,
lockout.
Massenausstand ® m,
generalstreik, almindelig streik.
massenhaft, -weise ® i
massevis.
massepain (g) m, marsipan,
masser (f) ophobe, opdynge;
samle (i masser); sammentrænge
(tropper); fordele, gruppere (paa
maleri); massere; støde med den
tykke ende (i billard).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
