Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halkett ... - Ordbøgerne: M - mastodon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1417
Halkett-Hall
1418
sparebank, apotek og en række handelsmænd og hoteller,
og der udkommer tre smaa ugeblade: «Møre», «Stille
stunder» og «Upp og fram». Paa stedet bor 608
mennesker i 78 huse.
Halkett [hélkit], Sir Hugh (1788—1863),
hannove-ransk general, blev tidlig ansat i den tyske legion, som
dannedes i England af hannoveranerne. Deltog i
forskjellige ekspeditioner og udmerkede sig bl. a. ved Kbh.
1807. Blev 1814 oberst i den hannoveranske hær og
deltog ved Waterloo. I 1848 førte han tiende tyske
armékorps mod Danmark og deltog ved Oversø og i
angrebet paa Dybbøl 5 juni. Blev 1862 hannoveransk
friherre.
Halkjelsvik, Sivert Hansen (1834—), reformator
paa baadbygningens omraade, født i V^olden, Søndmør,
fisker, høvedsmand og senest dampskibsfører i ruten
Aalesund—Volden; begyndte som 33-aarig fisker med
forsøg i at forbedre den urgamle, viden berømte
fisker-baad Søndmørs-otringen, først dens seil og rig i 1867
(efter et eks. af sorenskriver Thams), saa dens skrog og
ror i 1868, og byggede endelig til vinterfisket i 1869
efter en helt ny af ham selv bestemt skrogform den
baadtype, som han gav navnet « møringen og som
efter-haanden, inden faa aar, gjorde H. navngjeten hos hele
landets fiskerbefolkning i skreidistrikterne, idet «møringen»
under seilads i to uveirsdage under fisket i 1869 viste sig
at være alle andre baade helt overlegen. Afslutningen
paa det maalhevidste reformarbeide skede dog først i
1874, da H. lod bygge en møring med fast og helt dæk,
h\ormed han førte det opsigtvækkende bevis, at de alm.
fiskerier kunde drives ligesaa godt og meget mere
livsik-kert med dæksbaad end med aaben baad. Derved havde
han faktisk indledet en end mere vidtrækkende reform i
selve fangstarbeidet, fiskeri med dæksbaad, senere med
dæksfartøi og dampbaad, en omlægning i arbeidet, som
efter 1903 har ha\ttil følge en sterkt voksende anvendelse
af motorkuttere, som eies og drives af fiskerne selv.
Søndmørsotringen er nu alene at finde paa
fiskerimuseerne; af H.s aabne «møringer» bj^gges ingen flere,
men hans dæksbaadreform spredes aarligaars videre.
Hall [hål], Anna Maria (1800- 81), eng.
forfatterinde; er født i Irland og egtede litteraten Sam Carter H.
Hun gav gode billeder af livet i Irland i «Sketches of
Irish character», «Lights and shadows of Irish life» og
skrev en række romaner: «The buccaneer»^ «The
out-low», «Uncle Horace», «Marian>, The white boy».
Hall, Anton Christian (1841 — ), n. prest; blev
1871 stiftskapellan i Tromsø, 1875 personelkapellan til
Ullensaker, 1877 kst. tredjeprest paa Hamar, 1882
stiftsprovst i Tromsø og 1898 kst. garnisonsprest i Kra. 1899
— 1902 var han tillige kst. som stiftsprovst sammesteds.
H. har gjort sig særlig bekjendt som forkjæmper for den
kristelige ungdomsbevægelse og var i en aarrække (1889
— 98) generalsekretær og senere formand i det norske
forbund af kristelige foreninger for unge. I 1890
udnævntes han til hofprædikant.
Hall [hål], Asaph (1829 — 1907), berømt amer.
astronom, var først tømmermand, men kastede sig over
astronomien og virke(ie 1862 — 91 ved The naval observatory i
Washington. H. opdagede 11 og 17 aug. 1877 de to
marsmaaner.
mastodon —matamore
Hall, Birger Anneus (1858—-), n. prest og forf.; en
aarrække sjømandsprest i England, senere udsending for
den Norske lutherstiftelse og for ynglingesagen; siden
1902 tredjeprest ved Trefoldighedskirken i Kra. H. har
skrevet «Bibelske spor i Palæstinas naturforhold,
folkeliv og fortidslevninger» (2 bd., 1892—93) og en række
mindre arbeider af kirkehistorisk og opbyggelig art.
Hall, Carl Christian (1812—88), d. politiker. Søn
af en velhavende bødkermester. Student 1829, juridisk
eksamen 1833, ansattes efter en længere udenlandsreise
(1834—35) som auditør 1837, blev overauditør 1844 og
1847 tillige eskstraordinær docent i romerret ved
universitetet, 1851 professor og generalauditør; medlem af
den grundlovgivende rigsforsamling. Ved det første valg
til folketinget valgtes H. paa Frederiksberg, hvilken kreds
han siden repræsenterede til 1881. H. blev hurtig centrum
for folketingets nationalliberale parti. Under de
nationalliberales kamp med helstatsministerierne 1852—54 hørte
han til dem, der stadig anbefalede en forsigtig taktik.
Alligevel afskedigedes han i april 1854 fra sit embede
ligesom adskillige andre oppositionelle embedsmænd.
Men i dec. s. a. faldt ministeriet Ørsted, og 12 dec. 1854
dannedes et nyt blandingsministerium, hvoraf H. blev
medlem. Lidt efter lidt blev han ministeriets ledende
mand. 1857 blev han førsteminister, og 1858 overtog han
udenrigsministeriet. Dec. 1859 traadte ministeriet tilbage,
men allerede feb. 1860 dannedes atter et ministerium,
hvori H. var førsteminister og udenrigsminister. Han
kom da til at lede udenrigspolitiken i de vanskelige aar
før 1864. Han gjorde længe sit yderste for at undgaa
konflikt og søgte gjennem lange, ofte noget uklare noter
forgjæves at overbevise de tyske magter om Danmarks
ret. Men drevet frem af stemningen i Danmark
gjen-nemførte han 1863 novemberforfatningen og gav derved
Preussen og Østerrige anledning til at gribe ind.
Samtidig søgte han forbund med Sverige-Norge. Ligeledes
saa han altfor forventningsfuldt paa stormagternes
stilling. Den n3^e konge, Kristian IX, ønskede, at
forfatningen skulde tages tilbage, men dertil vilde H. ikke
være med. Efter mange rivninger traadte han da af i
slutningen af dec. 1863. Efter krigen vedblev H. at
være det nationalliberale partis leder i folketinget. I
1870 traadte H. ind i ministeriet Holstein-Holsteinborg
som kultusminister, men holdt sig tilbage under dettes
strid med venstremajoriteten i folketinget. 1874 opløstes
ministeriet. En stor overskridelse af det beløb, der var
bevilget til det Kgl. teaters bygning, bevirkede en
rigsretssag mod H., der dog endte med frifindelse 1877.
1881 opgav han sin plads i folketinget. Sine sidste aar
var han syg og svækket.
Hall, Carl C h ristian (1848- 1908), d. tindebestiger,
søn af foreg.; fra 1873 ansat som assistent i koloniernes
centralstyrelse; ivrig forsvarsven. H. var en
lidenskabelig dyrker af tindesporten, som en lang række af
sommere kaldte ham til det norske hoifjeld. 1882—1900
udførte han i vort land 66 tindebestigninger, deraf 51
førstebestigninger. Blandt hans største bedrifter regnes
bestigningen af Mellemste Skagastølstind og Tilthornet
samt af Romsdalshorn.
Hall [hål], Charles Francis (1821—71), amer.
nordpolsfarer, var først smed, saa gravør og tilslut redaktør
mastodon mastodonte (f)
m, (zool.) mastodont, uddød
ele-fantlignende dj’reart.
mastoid @ et ben i kranium;
(adj) (bryst)voitelignende.
mastroquet (?) m,
vertshus-holder, vinkjøbmand.
Maststange (t) f, raa.
masturbation © & (f) f, onani,
masturber (g: sem. onanere.
masure (f) f, rønne; ruin.
masurka — (t) Mazurka f ~
(e) mazurka — (f) masurka m.
masurker (ï) danse masurka,
mat — ® matt, kraftlos,
entkräftet, schwach — @ faint,
Ian-guid; (om drikke) flat, vapid;
(ikke skinnende) dim, dull, dead,
not glossy, (fig.) dull, flat ; (i schak)
mate — ® (træt; las, épuisé, ex-
ténue, énervé; (svag) faible, abattu,
languissant; (glansløs) mat, terne;
(glas) dépoli; (blik) languissant;
(stemme, øie) éteint, mourant; (i
schak) mat.
mat (e) matte; brikke; floke;
mattelægge; sammenflette, filte,
-tave; (dagligtale) blive intim;
flette, filte sig sammen.
mat (£) mat (glansløs); dump;
fast (deig); m, mat sted. mer (f)
m.e lange sjøer.
mât (g m, mast; klatrestang.
matador - (t) Matador m —
(e) matadore; mighty man, big-wig,
swell — (g matador; (fig.) ogs. gros
bonnet m.
mâtage (f) m, indsætning af
master.
matamore (F) m, matamoros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
