Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halle ... - Ordbøgerne: M - matelot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1421
Halle—Halfred Vandrædaskåld
1422
samlinger til en isl.-latinsk ordbog, som sendtes til Kbh.
1786 og udkom med tilføiede danske oversættelser,
tildels besørget af Rask, 1814.
Halle (Grautar-H. el. Sneglu-H.), isl. skald fra midten
af det 11 aarh., knyttet til Harald Haardraade, var af
ringe herkomst, men yndet af kongen paa grund af sin
evne til at more med djervt spasmageri. Af hans
digtning kjendes kun nogle løse vers. En fortælling om
ham, udgivet i seks s0gu{)ættir, er delvis optaget i
Harald Haardraades saga. [Litt. F. Jonsson,
«Litteraturhistorie» I, 635.]
Hallé, Sir Charles, opr. Karl H al le (1819- 95), t.
pianist og dirigent, æresdoktor i England, hvor han
virkede fra 1848 til sin død. Ledede bl. a. Gentlemens
concerts i Manchester, hvis orkester han bragte op til
et af de første i verden, samtidig indtog han ogsaa en
ledende stilling i Londons musikliv. Tidligere havde
han virket i Paris, hvor han sammen med Alard og
Franchomme holdt høit anseede kammermusiksoiréer,
Hans hustru Lady H., f. Wilhelmine Neruda (1838—),
berømt fiolinistinde af den kjendte böhmiske
musiker-slegt, begyndte som vidunderbarn og har foretaget
omfattende koncertreiser bl. a. til Stockholm, hvor hun blev
gift med hofkapelmester Norman. Fra begyndelsen af
1870-aarene har hun været en af Londons mest anseede
kunstnerinder. Gjentagne gange i Kra., senest 1908.
Halle (an der Saale), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Merseburg, Sachsen, ved Saale; 174 487 indb. (1907). H.
bestaar af den egentlige eller gamle by paa Saales høire
bred med fem forstæder og to tidligere byer, Glaucha i
syd og Nordmarkt i nord, der først i 1817 er forenet med
den. De nye bydele er ved parker og anlæg adskilt fra
den gamle. Byens centrum dannes af Marktplatz. Her
ligger raadhuset og Marienkirche. Paa torvet staar det
84 m. høie Rote Turm, foran hvilket er en Rolandsstatue
og et springvand. V. f. torvet ligger Die H. eller Das
Tal, hvor de gamle saltverker findes. De nye findes paa
en 0 i Saale. Aarligen giver de 8500 tons salt.
Arbeiderne ved saltverkerne kaldes h a 11 o r e r og danner en
korporation, der i seder og dragt afviger meget fra de
øvrige indb. I H. findes mange fabriker, og der tilvirkes
øl, sprit, stivelse og chokolade. Byens bogtrykkerier og
boghandel er af stor betydning.
Halleck [hæ’lek], Harry Wager (1815—72),
nord-amer. general; uddannedes som ingeniørofficer,
udmer-kede sig i krigen mod Mexico 1846; deltog i borgerkrigen
paa nordstaternes side, erobrede Korinth i Missouri 1862,
fik s. a. overkommandoen, men udviste ikke s^^nderlig
energi og afløstes i mars 1864 af Grant. H. blev
generalstabschef i Washington; var en dygtig teoretiker, skrev
«Elements of military art and science».
Hallein, by i det østerrigske hertugdømme Salzburg,
ved Salzach, nær den bayerske grænse; 4 700 indb. (1900).
H. har bekjendte saltsyderier, til hvilke saltet ledes fra
det nærliggende Dürnberg.
Halleluja (hebr.), eg. (hiallelu Jab», «lover Gud»
(Jahve), en hyppig betegnelse i det gamle testamentes
salmer. De saakaldte h.-salmer er 104—105; 111 —113;
115 — 117; 135; 146—150, hvor h. forekommer enten i
begyndelsen eller i slutningen eller begge steder. Gruppen
113 — 118 benævntes hallel, «lovsangen» ; disse salmer
matelot—materialhandler
blev sunget i templet ved de tre store fester og paa
tempelvielsesfesten, samt i hjemmene ved
paaskemaal-tidet Qfr. Matt. 26, 30).
Hallén, Andreas (1846—), sv. komponist og dirigent,
stifter og leder af musikselskaber i Göteborg, Malmö og
Stockholm, hvor han en tid var operakapelmester. H.
er en af W^agner, Liszt og Berlioz tildels paavirket
nyromantiker, men har i senere operaer søgt en
mellemform. Hans styrke ligger i korballaden («Skogtroldet»,
«Styrbjørn sterke» m. ti.) og programsymfonien («Sten
Sture», «Gustaf Vasas saga»,« Dødens 0»). Operaerne «
Heksefærden», «Harald Viking», Waldemarsskatten», «Gildet
paa Solhaug», orkesterverker, tiere hefter sange m. m.
Hallenberg, Jonas (1748 — 1834), sv. historiker og
numismatiker. Efter at have været knyttet til Upsala
universitet blev H. 1784 rigshistoriograf, men mangel
paa støtte og opmuntring bevægede ham efterhaanden
til at forlade de historiske studier og hellige sig
numis-matiken. 1802 blev han myntkabinettets forstander.
Hans hovedverk er det vægtige «Svea rikes historia
under konung Gustaf Adolfs den stores regering» (4 bd.,
1790—96).
Halle- og Hunneberg, to fjelde paa sydsiden af
Vänern, adskilt ved en 500 m. bred dal. De danner
tilsammen en «kronopark» og er 6524 ha. Paa
Hunne-berg tindes en forstskole.
Haller, Albrecht von (1708—77), schw.
videnskabsmand og digter, f. i Bern. Hans fag var medicin, som
han studerede i Tübingen og Leiden, i London, Paris
og Basel. I sin ungdom skrev han digte, som forener
dybde og lidenskab med ren og sikker form. Hans digt
«Alperne» er et af de første tyske digte, hvori moderne
natur- og naturlighedsbegeistring fremtræder. Fra 1736
— 53 var han professor i anatomi, kirurgi og botanik
i Göttingen og nød overordentlig stor anseelse. Hans
lære om musklernes irritabilitet er af grundlæggende
bet\^dning for den eksperimentelle fysiologi. Hjemve
efter Schweiz bragte ham paa sine gamle dage til at
tage imod et ubetydeligt embede i sin fødeby. Her
foretog han bl. a, grundlæggende undersøgelser om fosterets
udvikling, om udviklingen af hjertet og bensystemet,
og skrev tre politiske romaner, «Usong», «Alfred, König
der Angelsachsen» og «Fabius und Cato» (1771—74).
Haller, Bert ho Id (1492 — 1536), Berns reformator.
Blev 1513 lærer og 1519 prest i Bern. Under mange
kampe mod det rom.-kat. parti og gjendøberne
lykkedes det ham at indføre reformationen i Bern og omegn.
Halley [luéli], Edmund (1656 — 1742), berømt eng.
astronom. Neppe 20 aar gl. iagttog han fra St. Helena
den hidtil næsten ukjendte sydhimmel, som han beskrev
i «Catalogus stellarum australium». Der iagttog han
merkurpassagen 27 nov. 1677 og begreb den store
betydning, en venuspassage maatte have for beregningen
af jordens afstand fra solen. H. lagde grunden til læren
om jordmagnetismen, paaviste, at kometerne 1531, 1607
og 1682 er identiske, samt at denne komet, der bærer
H.s navn, maatte vise sig igjen 1759, hvilket ogsaa
indtraf. H. blev 1703 professor i Oxford og var fra 1720
til sin død direktør for observatoriet i Greenwich.
Halîfred Vandrædaskåld (d. e. den vanskelige skald)
(ca. 967—ca. 1007), ypperlig islandsk skald, bekjendt for
matelot ®m, matros; matros-,
sjø mandsdragt; (d’avant, d’arrière)
skib nærmest forud, nærmest agter
(i eskadre).
matelotage ® f, matrostjeneste,
-hyre.
matelote (f) f, en fiskeret, à
la m. paa sjømandsvis.
matematik - (t) Mathematik f
— (e) mathematics pl - ®
mathématiques f pl.
matematiker — ®
Mathematiker m — @ mathematician —
(f) mathématicien m.
matematisk - ®
mathematisch — (g) mathematical — ®
mathématique.
mater ® gjøre mat (i schak);
udmatte, spæge; nedslaa, ydmvge;
bøle, tæmme; gjøre, slibe mat;
bag-e fast.
måter (f) sætte master i; reise
(op).
màtereau ® m, liden mast.
material matériel (f) ma
teriel, legemlig, stoflig; (e) ogs.
alvorlig, vegtig; væsentlig; materialer,
stof, emne ; (pl) forarbeider ; (f) ogs.
massiv, klodset, plump; jordbun-
den, sanselig, d^ m, stof; materiel’
materiale — (t) Material n’>
Stoff m — (e) material — (f)
matériaux m pl.
materialforvalter - ®
Ma-gazinverwalter, -aufseher m — (è)
store-keeper, material man — (f)
chef (m) de magasin.
materialhandler — (t)
Materialist, Droguist, Materialwaren-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
