Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haloider ... - Ordbøgerne: M - matsch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1429
Haloider—Halsaa og Hartmark
1430
Haloider, se_H alogener.
Halorrhagidaceæ, se V a n d s p i r e n e.
Halo’scias, se Strandkjæks.
Halo^xylon ammode^ndron, en i Mellem-Asiens
ørken- og steppeegne udbredt, indtil over 6 m. høi
buskvekst med trinde, leddede grene, og skjællignende blade,
i hvis hjørner de uanselige blomster har sin plads.
Halphen [alfæ’], Georges Henri (1844-89), fr.
matematiker; deltog i krigen 1870—71 som løitnant og
var fra 1872—86 ansat ved L’école polytecnique. 1886
blev han medlem af akademiet og kom samme aar igjen
i aktiv tjeneste som oberstløitnant. Hans arbeider angaar
nyere algebra og funktionsteori.
Hals, holl. kunstnerfamilie, hvis mest berømte
medlem er Frans H. den ældre (ca. 1580—1666). Hans
lystige liv kan endnu følges af arkivdokumenter; han blev
irettesat for mishandling af sin første hustru, giftede sig
inden et aar efter hendes død og havde 9 dage efter et
barn til daaben. Han nød ikke
destomindre stor anseelse, men døde
i største fattigdom; hans hustru fik
tilslut underholdning af fattigkassen.
F. H.s kunst svarer til dette
løsslupne liv. Den er mesterlig bred
og kraftig, fjern fra alle
akademiske forskrifter. I sine mange
portræter giver han glimrende udtryk
for tidens sterke og sunde siegt.
H. naar ikke sin landsmand
Rembrandt, men er næst efter ham
sikkert den største maler, Holland har
frembragt. Foruden portræterne har
han malet en række improviserede
folkelivsbilleder af en djerv og
skisse-mæssig karakter. Bedst er han
repræsenteret i museerne i Amsterdam
og Berlin. Af hans mange barn blev
ikke mindre end seks malere; af dem
er Frans H. den yngre mest
bekjendt for sine store stilleben i
faderens maleriske stil. Ogsaa en
broder, Dirk H. (ca. 1600—56), har
i lignende brede og feiende billeder
malet en række grovkornede selskabsscener, hvor datidens
lapser morer sig med piger, vin og sang.
Hals, Karl Anton Marius Johan (1822—98), n.
pianofabrikant og politiker; grundlagde 1847 sammen
med broderen Petter Martin Emil H. (1823—71) i
Kra. under firma Brødrene H. en pianofabrik, som
snart blev landskjendt. Foruden alle slags pianoer har
det siden 1886 ogsaa fabrikeret orgelharmonier. 1887
—1908 drev firmaet ogsaa musikhandel og -forlag med
koncertbureau, knvttet til en 1880 opført egen bygning
ved siden af fabriken. 1888 optoges K. À. M. J. H.s
sønner T hor (1852—) og Sig u r d (1859 —) i forretningen.
1900 gik denne over til et aktieselskab. Fra 1 jan. 1909
udskiltes musikforlaget og blev slaaet sammen med
Warmuths musikhandel og den norske afdeling af
Wilhelm Hansens musikforlag til det nye firma Norsl
musikforlag, medens det gamle firma Brødrene H.
uforandret fortsætter sin pianofabrik, som indtil 30 juni
matsch—maturation
1909 har udsendt ’•9 289 pianoer og fl3\gler. —
Grundlæggeren Karl H. var ogsaa levende interesseret og
virksom for udviklingen af landets industri i det hele, var
1877—97 formand i den Norske haandverks- og
industriforening, medlem af toldkommissionerne af 1879 og
1887 og stortingsmand for Kra. 1889—91. Han var en
ivrig beskyttelsesmand og udarbeidede forslag til en helt
ny toldtarif (Kra. 1891), som dog ikke blev vedtaget.
Hals (collum) kaldes den mellem kroppen og hovedet
værende del af et dyrs legeme, naar den er smalere end
disse dele. (Se Menneskets anatomi.)
Hals (sjøudtr.). 1. Det forre^ undre hjørne af et seil;
ogsaa om det taug eller bændsel, som fæster det. Paa
det underste raaseil er h. fæstet i luv side af fartøiet,
paa de andre raaseil til raaen; paa sneiseil (s. d.) er
h. fæstet midtskibs, ved masten eller ved staget. — H.
og skjød, kommando ved stagvending med raaseiler,
eg. løs h. og skjød I (paa underseilene). — F o r b a b o r d s
(styrbords) halser, med h. paa
babord (styrbord) side, d. v. s. med
vinden ind fra den side. — 2. Bord
eller planke, som er nærmest
stævnen i et fartøi.
Hals kaldes paa de alm.
strengeinstrumenter det lange, smale stykke
træ, som er fæstet ovenfor kassen
til anbringelse af gribebrettet og
hovedet med strengene.
Halsaa og Hartmark, herred i
Lister og Mandals amt ved kysten
omkring Mandal, 116.90 km.^ med
3426 indb.; 30.42 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. og H. sogn af
Mandal prestegjeld, er Norges
sydligste herred. Det bestaar dels af
øer (24.4 km.^) og dels af fastland.
Kysten er sterkt indskaaret med en
indviklet skjærgaard foran.
Herredets indre er opfyldt af kollede,
lave, for det meste træbare knauser
(Haalandsfjeld straks n. f. Mandal
er 211 m.) med en række større og
mindre vande indimellem knauserne
(ferskvand ialt 4.3 km.^). Ved den brede, fiskerige
Mandals-elv, hvorover fører bro ved Mandal, er herredet delt i en
østlig og en vestlig del. Af arealet opgives 9.5 km.^ at være
aker og eng, 30 km.^ skog (blandet løv- og furuskog).
Be-b3^ggelsen ligger for det meste samlet i klynger.
Vegetationen er frodig. Der er lidet land egnet for opdyrkning
og ikke synderlig gode havnegange. Fiskeriet spiller en
væsentlig rolle, udWtet for 1907 var ialt 105 810 kr.,
deraf falder 23 060 kr. paa laks og sjøørret og 38 000 kr.
paa hummer. Der er ogsaa en del fabrikdrift (et garveri,
et skibsverft, fire dampsage, et dreieri, et meieri, et
ysteri m. fl.). Inden herredet er gjort adskillige
old-fund, deriblandt 9 fra stenalderen. Ryvingen, første
ordens kystfyr (s. d.), og Hatholmen, anden ordens fyr,
ligger inden dette herred. Ved Mandalselvens udløb
ligger Mandal ladested med forstaden Kievene. H. og
H. sparebank, oprettet 1865. Antagen formue 1908
3 225 600 kr., indtægt 529 850 kr.
Frans Hals: Mandolinspilleren
(Rijksmuseum, Amsterdam.)
matsch ® blød, raadden.
Matsch ® m, grødagtig masse,
slem.
matschig (t) blød, raadden,
sjusket.
matt (t) mat, kraftløs, svag;
falmet, glansløs ; flau ; mat (i schak).
matte vb - (t) ermatten, müden
— (e) enfeeble, exhaust - (?)
fatiguer, lasser, épuiser.
matte sb — (t) Matte f - ©
mat - ® natte f; (halm )
paillasson m.
Matte ® f, matte; eng, beite;
surmelksost.
matte (f) f, raasten.
matter @ materie, stof; sag,
gjenstand; vædske, vaag;
manuskript; sats; være af betydning,
what is the m. hvad er der paa
færde, i veien’.’ no m. ligemeget;
(det) gjør ikke noget! for the
m. of that for den sags skyld.
matter-of-fact ie) prosaisk
(anlagt).
mattery (e) vædskende.
Mattheit, Mattigkeit (t) f,
mathed, træthed.
mattieren (t) mattere.
matties © pi, norsk fedsild.
matting © (belægning med)
matter; mattemateriale,
mattock © hakkegræv.
mattress © madras,
maturatif (?: (m), maturative
© trækkende, modnende (middel),
maturant© modnende middel,
maturate © modne(s).
maturation © & ® f, mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
