Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haloider ... - Ordbøgerne: M - matsch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1431
mature—Mauerziege
Halsbaandshistorien—Halsklædning
1432
Halsbaandshistorien, en berømt fr skandalproces.
En dame af aristokratiet, af tvilsomt rygte, grevinde
La-mothe, henvendte sig til kardinal-fyrsten af Rohan, som var
faldt i unaade hos dronning Marie Antoinette, og lod
ham forstaa, at han kunde vinde dronningens gunst ved
at give hende et kostbart halsbaand, der var blevet hende
forevist af en pariser-juvelér, men som hun ikke havde
turdet kjøbe, fordi det var for dyrt. Grevinden viste
yderligere Rohan et (falskt) brev fra dronningen om
sagen. Rohan søgte raad hos den berømte svindler
Gagliostro (s. d.), som spaaede ham held. Et stevnemøde
om natten i Versailles-parken med en som Marie
Antoinette udklædt kvinde, der rakte kardinalen en rose og
hviskede: «De ved, hvad dette betyder», afgjorde sagen.
Rohan kjøbte halsbaandet for 1 600 000 frc. og overdrog
grevinde Lamothe at bringe dronningen det; men
grevinden og hendes mand beholdt det og solgte diamanterne
til f^ngland. Da Rohan imidlertid ikke betalte juveleren
de iftalte afdrag, gik denne til dronningen og fortalte
hej de alt, hvad man havde sagt ham. Kardinalen
arresteredes 1785 og faa dage efter grevinde Lamothe (hvis
mand i tide var flygtet) og Gagliostro. Grevinden dømtes
til livsvarigt fængsel, hvorimod Rohan og Gagliostro blev
frikjendt. Processen om erstatning til juveléren varede i
flere aar. Sagen fremkaldte et utal af flyveskrifter, hvori
dronningen ofte blev ilde medfaret. [Litt.: F.
Funck-Brentano, «Dronningens halsbaand» (overs, ved G. Nærup,
Kra. 1903).]
Halsbetændelse, den godartede h., se Angina; den
ondartede h., se Difteri.
Halsbrand, halsbrænde, er en fornemmelse fra
midten af brystet opover i halsen, som ofte er ledsaget
af opstød af surt vand (haubit) og luft og skyldes
for-døielsesforstyrrelser i mavesækken.
Halsbury [hëhhdri], H ardinge Stanley Giffard,
jarl af (1823—), eng. statsmand; 1850 sagfører, 1875—80,
solicitor general, 1877 medlem af underhuset, var
lordkansler 1885—86, 1886—92 og 1895—1905; fik
jarletitel 1898.
Halsbyld (angina phlegmonosa) er en betændelse i
mandlerne og det udenfor disse liggende bindevæv.
Sygdommen udgaar oftest fra en alm. angina (s. d.). Der
kommer sterk svulst og smerte i svelget, synkningen
bliver vanskelig og smertefuld. Der er ofte høi feber.
I løbet af nogle dage udvikler der sig en ansamling af
materie, en byld, som aabner sig gjennem slimhinden
ind i munden eller bag i svelget. Ofte er det
nødvendigt at udtømme bylden ved operation. Lidelsen er
tilbøielig til at komme igjen.
Halse, herred i Romsdals amt straks ø. f.
Kristiansund, 136.11 km.’ med 1401 indb.; 10.48 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. sogn af H. prestegjeld, ligger
0. f. H.-fj orden og s. f. Arisvikfjorden, omkring den
krogede Skaalvikfjord. Herredet er opfyldt af afrundede
fjelde, der i Saksen i syd naar op til 891 m. Langs
kysterne er der en smal stribe dyrket jord, og ved de
to eid, H.-eidet mellem H.-fjorden og Skaalvikfjorden og
eidet mellem sidstnævnte Ijord og Arisvikfjorden, er der
store myrer, der egner sig for opdyrkning. Af arealet
opgives 9.6 km.^ at være aker og eng, 40 km.^ skog
(furu- og løvskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og
vand (ferskvand ialt 2.4 km.^). De vigtigste næringsveie
er fædrift og fiskeri. Der er et meieri. Udbyttet af
fiskerierne var i 1907 5960 kr., deraf falder 2100 kr. paa
skreifisket og 2100 kr. paa laks og sjøørret. Der findes
adskillige sagbrug. Antagen formue 1908 932 700 kr.,
indtægt 171 340 kr.
Halse (rundt) (sjøudtr.), vende med vinden (modsat
stagvende); ogsaa d. s. s. bære rundt, kuvende.
Halse. Under jagt med støver halser denne, naar
det efterstræbte vildt er reist og forfølges. Støveren
kaldes løs, naar den halser paa svag og usikker tæft
efter det forfulgte dyr, men trang, naar den kun
halser under nær forfølgelse. Stand hals er halsen paa
stanset, staaende vildt (elg, bjørn), siddende fugl, for
berg, i hvilket hare f. eks. er tyet ind under forfølgelsen
i revner eller urer, o. 1.
Halsen, Østre, strandsted ved Numedalslaagens udlob
i havet, straks ø. f. Larvik, Tjølling herred, Jarlsberg
og Larviks amt. I strandstedet, der nærmest er at
betragte som en forstad til Larvik, bor der 617 mennesker
i 107 huse. Der er to skibsbyggerier og et sagbrug
med baadbyggeri. Tjølling sparebank har sit sæde i H.
Halsfistel er en medfødt lidelse, som beror paa en
mangelfuld tillukning af de i fosterlivet eksisterende
halsspalter (se Foster). H. kan være fuldstændig som
en kanal mellem halsens overflade og svelget, eller
ufuldstændig, udmundende enten i svelget eller udenpaa
halsen. Den viser sig udvendig som en fin aabning i
huden, hyppigst over leddet mellem bryst- og nøglebenet.
Undertiden er den udvendige aabning tillukket, og der
kan da danne sig en cystisk svulst.
Halsjern, se Gabestok.
Halsjøen, 4.38 km.^ stort vand paa grænsen mod
Sverige, Vaaler herred, Hedemarkens amt. H., der ligger
i en høide af 298 m., flyder til Flisa (Glommen).
Halske, Johann Georg, se Siemens, E. W. v.
Halskjertler. Paa halsen findes talrige lymfekjertler,
navnlig under underkjæven og langs halsens sider, saavel
mere overfladisk under huden som i dybden langs de
store blodkar. Ved de ofte forekommende, paa
bakterie-smitte beroende, betændelsesagtige sygdomme i mund
og svelg kan smittestoffet ofte trænge frem til h., og
disse bliver da selv sædet for betændelsesagtige
sygdomme. De svulmer da op til mere eller mindre
ømfindtlige, haarde knuder, der enten kan svinde igjen
eller kan falde hen til bylder. Af større betydning er
den paa tuberkulose beroende betændelse i h.
(kjertel-syge, skrofulose), der oftest findes hos børn.
Halsklædning. Halskraven bestod oprindelig i en
liden kruset strimmel, der sad fast paa linnedet
(begyi:-delsen af 16 aarh.). Da den voksede i størrelse, blev
den et selvstændigt klædningsplag (slutten af 16 aarh.).
Den havde i denne tid form af pibekrave (spansk mode),
hvorfra vore prestekraver nedstammer. Damerne brugte
omkring 1600 saavel «møllestenskraver», som de
op-staaende «Maria Stuart-kraver», de sidste med blottet
hals. Derefter fulgte nedhængende, glatte, firkantetle
kraver med kniplingskanter for saavel mænd som
kvinder (Kristian IV’s tid). Paa Ludvig XIV’s tid brugtes
et smalt halstørklæde med nedhængende kniplingsbesatte
ender. I 18 aarh. begyndte mændene med halsbind, et
ning; modenhed; vædskedannelse,
materiesætning.
mature @ moden; modne(s),
bringe til modenhed; forfalde (til
betaling).
mâture (D f, master, reisning
(paa skib); mastekran.
maturescent (e) som nærmer
sig modenheden.
Maturitätsprüfung (t) f,
afgangseksamen, studenteksamen,
maturité ® f, maturity (g)
modenhed; (e) ogs. forfald (til
betaling). avec m. © med modent
overlæg.
Matz ® m, Mads; enfoldigt
menneske; idiot.
Matze (t) f, usyret brød,
paaskebrød.
Mätschen (t) n, løier.
maucheln ® sjakre.
Mauchler (J) m, sjakrer,
maud (e) ufarvet uldplæd, - sjal ;
graat, stribet plæd (i Skotland),
maudire ® forbande,
maudlin (g sentimental,
mauen (t) mjaue.
Mauer (g f, mur(verk).
Mauerblende ® f, nische
murhulning.
Mauerbrecher ® m,
murbrækker, stormbuk.
Mauermeister ® m,
murmester.
mauern ® mure.
Mauerschwalbe 0 f, taarn-
svale.
Mauerziegel (t) m, mursten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
