Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamar ... - Ordbøgerne: M - mawkish ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1443
mealies—measurable
Gudbrandsdalen staar H. i dampskibsforbindelse med
Mjøsbyerne og trakterne omkring Mjøsen. [Litt.: G.
Ramseth, «H. bys historie» (Hamar 1899); «Fra H. og
omegns næringsliv ved beg. af 20 aarh.» (Kra. 1908).]
Hamarkrøniken kaldes en gammel skildring af Hamars
bispesæde og kjøbstad i den katolske tid indtil
bispedømmets undergang ved reformationen. Skriftet er
historisk lidet paalideligt; byens grænser, udstrækning,
institutioner, folkemængde m. m. er dels forstørret, dels
ligefrem opdigtet. Men det eier en egen sterk elegisk
stemning og synes at være forfattet af en mand, der
har personlige barndoms- eller ungdomsminder fra Hamar
i den sidste katolske biskops tid. Man har antaget, at
forfatteren skulde være en fjern slegtning af biskop
Magnus ved navn Lars Hummer, der senere blev luthersk
kannik i Oslo. [Litt.: G. Storm, «Historisk topografiske
skrifter om Norge etc.», side 24—41 og 115—146.]
Hamar stift (bispedømme) omfatter Hedemarkens og
Kristians amter med Hamar kjøbstad som stiftsstad.
Det bestaar af 10 provstier og 54 prestegjeld og 3
by-menigheder. H. bispedømme oprettedes i 1152, men
inddroges igjen ved midten af det 16 aarh., da H.
forenedes med Oslo. I 1864 gjenoprettedes H. s.
Hamarøy (tidligere Hammerø), herred i Nordlands
amt paa østsiden af Vestfjorden nær indløbet til
Ofotfjorden, 1058.83 km.^ med’3190 indb., deraf 36 finner;
3.10 pr. km.^ Herredet, der svarer til H. prestegjeld og
sogn, bestaar dels af øer, hvoriblandt den 50.80 km.^
store Finnø (s. d.), dels af fastland. Kysten er sterkt
opspaltet af dybe fjorde og bugter, saaledes Sagfjorden,
der først har en østlig og senere sydøstlig retning. Fra
Sagfjordens bund fortsætter et langt dalføre mod syd,
hvori ligger en række (syv) større vande (Sagvandene).
I den sydøstlige del af herredet, der grænser mod Sverige,
naar fjeldene i Tjorrovarre og Kirkivarre henholdsvis
1360 og 1308 m.; denne del af herredet er endnu ikke
detalj kartlagt. I den nordvestlige del af herredet er
den saakaldte Hammerø, der kun ved det ca. 0.5 km.
brede, lave Presteid er forbundet med fastlandet.
Omtrent midt paa denne halvø ligger den sylspidse fjeldtop
Hammerøskaftet (612 m.). Af arealet opgives 7.9
km.^ at være aker og eng, 60 km.^ skog (dels naaleskog
og dels løvskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og
indsjøer; ferskvand ialt ca. 52 km.^ Der er gode
havne-gange, udstrakte myrstrækninger, dels egnet for
opdyrkning, dels gode torv- og multemyrer. Ved Sagfjordens
bund er nogle mindre sagbrug. Fiskeriet spiller en
væsentlig rolle, men er noksaa variabelt. For 1907
opgives udbyttet til 8908 kr., for 1902 til 65 300 kr. Elve
og vande er fiskerige, og der drives adskillig jagt paa
ryper og aarfugl. Flere oldfund, hvoriblandt to fra
stenalderen. Hammerø sparebank, oprettet 1875. Antagen
formue _1908 666 900 kr., indtægt 408 900 kr.
Hamasa (arab.), «tapperhed», titel paa forskjellige
gamle arab. digtsamlinger, hvori navnlig tapperhed
lovprises. Mest kjendt er den, som i 9 aarh. e. Kr. blev
samenstillet af digteren Abu Tammäm, og som indeholder
heltedigte, klagesange, smædeviser, kjærlighedssange etc.
Oversat (1846) til tysk af F. Rückert.
Hamat el. Hamath, se H a ma.
Hambaaranes, befæstet nes paa sydsiden af den lille
Hamarkrøniken—Hamburg
1444
bugt Selven paa vestsiden af Trondhjemsfjorden i dens ytre
del, Agdenes herred. H. indgaar i Agdenes befæstninger.
Hamberg, Axel (1863—), sv. geograf og naturforsker,
siden 1907 professor i geografi ved Upsala universitet.
H. har baade som geograf og som mineralog, geolog,
hydrograf og fysiker udført betydelige arbeider. Han
har beskrevet fire nye mineraler, konstrueret flere
fysiske apparater, offentliggjort grundlæggende arbeider over
naturforhold i sv. Lappmarken, Spitsbergen, Grønland o. s.v.
Hamberg, Hugo Emanuel (1847—), sv.
meteorolog, siden 1902 professor og leder af det meteorologiske
centralinstitut i Stockholm. H. har skrevet en mængde
afhandlinger inden sit fag; særlig bør nævnes «Om
sko-garnes inflytande på Sveriges klimat» (1884, 1887, 1895).
Hambergi’t, et rombisk mineral af sammensætning
Be2(0H)B03. Farveløst el. hvidt. Opdaget af prof. Brøgger.
Hambro, Edvard I sak (1847 —1909), n. skolemand,
oprettede 1878 i Bergen en privatskole, som blev meget
anseet og fik artiumsret i 1888. Arbeidede i begyndelsen
af 1880-aarene for et menighedsuniversitet i Bergen. H.
var en af grundlæggerne af «Bergens aftenblad» og deltog
ofte i den offentlige diskussion. Har havt stor
indflydelse som kulturagitator baade i vidensk. og etisk retning.
Hambro, Edward Isak (1851—), n. jurist, assessor
i Kra. byret. H. er en frugtbar og skarpsindig juridisk
forfatter, navnlig paa romerrettens og privatrettens
om-raade. Hans seneste større arbeide, «Das Handelsrecht
und Konkursrecht Norwegens», er en del af det bekjendte
tyske verk «Die Handelsgesetze des Erdballs». H. har
tillige udgivet flere domssamlinger. Han har gjentagne
gange holdt forelæsninger for de juridiske studerende.
Hambro. 1. Joseph H. (1780—1848), d.
forretningsmand, søn af uformuende jøder. Etableret 1880 i Kbh.
som kræmmer; grundlagde en stor og indbringende
bankierforretning og flere industrielle bedrifter.
Adskillige dygtige forretningsmænd fik sin uddannelse hos ham.
Fra 1840 bankier i London, hvor han døde. Stiftede
store legater.— 2. Garl Joakim H. (1807—77), ovenn.s
søn. Grundlagde i 1830-aarene et bankhus i London,
som selv efter denne bys forhold var betydeligt.
Ordnede, ligesom faderen, gjentagne gange danske og norske
statslaan og deltog i andre større foretagender, især danske.
Hamburg, Tysklands næst største by og i videre
omfang som byrepubliken H. en af det Tyske riges 26
forbundsstater. l.Bvrepubliken H., «Freieund Hanse-Stadt
H.», 415 km.2 med 930 000 indb., indbefatter 1. byen H.,
850 000 indb., 2. et til byen stødende landomraade
(Vierlande), det kort ovenfor ved Elben liggende Geesthacht
i Lauenburg, de fire «Walddörfer» Farmsen, Volksdorf,
Wohldorf og Grosshansdorf i Holstein, samtlige omraader
tilhøire for Elben, endvidere sj^dhjørnet ved
Elbmundingen med Kuxhaven og Bitzebüttel og de mellem
Kuxliaven og Helgoland liggende øer Neuwerk og
Scharhörn, samt landsbyerne Moorburg og Gudendorf i
Hannover, alt paa Elbens venstre bred. Bepubliken H.s
nugjældende forfatning traadte i kraft 1 jan. 1861,
revideret 1879 og 1906. Styret udøves af et senat paa 18
medlemmer og et borgerskab paa 160 medlemmer. Som
senatets præsidenter fungerer en første og en anden
borgermester. En komité paa 20 medlemmer af
borgerskabet udøver en kontrollerende myndighed. Borger-
(amerik.) maismel ; mele,
pulverisere.
mealies (e) pl, melvarer.
mealiness @ melenhed.
mealy (e) melagtig; melen;
støv-dækket. m.-mouthed sødmælt.
mean © I simpel; lav(sindet),
smaalig; luset, paaholden.
mean © II mellem-, middel-;
mellempunkt, -sted, -led; middel-
tal; middelvei, maade, moderation,
m. proportional
mellempropor-tionalled.
mean © tænke, have i sinde;
mene; s’gte til; ville sige, betyde.
meander © bugte (slynge) sig.
m.ing bugtet.
méandre ® m, elvs krumning,
slyngning; mæanderforsiring.
meaning © betydningsfuld,
megetsigende; mening, betydning,
meaningless © meningsløs,
meanness © simpelhed,
lavhed; smaalighed.
means © (penge)midler; middel,
midler, by all m. endelig,
fremfor alt. by no m. paa ingen
maade, slet (endelig) ikke. by m.
of ved hjælp af.
mean-spirited© lavttænkende;
feig, forsagt.
meantime ©: in the m.
imidlertid, imedens, under alt dette.
measles © meslinger, krille,
krægde; (fleske)tinter.
measly © syg af meslinger;
tintet.
measurable © maalbar;
moderat, ikke meget stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
