Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton ... - Ordbøgerne: M - med ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1449
Hamilton
1450
William af Selkirk (1635-94), dattersøn af James, første
hertug af H. Grev Williams søn James, fjerde hertug
af H. (d. 1712), medarbeidede unionen mellem England
og Skotland, men svigtede sit parti i det afgjørende
øie-blik. Williams fjerde søn John fik grevskabet Selkirk;
fra ham nedstammer greverne af Selkirk. James
George, syvende hertug af H., arvede 1761 titlerne
marki af Douglas og greve af Angus, som stadig bæres
af den endnu blomstrende familie H. — Fra denne æt
nedstammer den svenske adelsslegt H. (naturaliseret i
begyndelsen af 17 aarh.).
Hamilton [hæmiltdn], Alexander (1757—1804),
nordamer, statsmand; var Washingtons adjutant, 1783
oberst i frihedskrigen; 1786 medlem af den lovgivende,
1787 af den konstituerende forsamling i Philadelphia.
Kjæmpede ivrig for de føderalistiske principer, var
hovedophavsmanden til kompromisset og derigjennem til
unionens grundlæggelse. 1789 — 95 finansminister i det
første Unionsministerium, grundede Nationalbanken.
1799 øverstkommanderende for arméen. Blev dræbt i en
duel med A. Burr (s. d.).
Hamilton [amiltö’], Anthony (omkr. 1646—1720),
greve, forfatter, tilhørte en yngre gren af den skotske
familie H.; levede som barn i Frankrige, hvortil han
efter et længere ophold i England og Irland vendte
tilbage i følge med den landflygtige Jakob II. Hovedverk:
«Mémoires de Gramont» (hans svoger, en type paa
datidens spirituelle og letlivede adelsmænd). Han har
desuden udgivet fortællinger (à la «1001 nat» og
parodierende disse), endvidere endel digte og breve i den lette,
legende manér, som udmærkede tiden efter Voltaire.
Hamilton//îœmzZtoJ, Emma, lady(1761 -1815), berømt
og berygtet for sin skjønhed og sit letsind; hed eg. Amy
Lyon (men kaldte sig Emma Harte), stod model for
kunstnere (malet af Romney), blev 1780 Lord Ch. Grevilles
elskerinde,lærte 1784 hans onkel SirWm. H.(s. d.) at kjende;
han indbød hende til Neapel, holdt hende som elskerinde
og egtede hende 1791. Lady H. forestilledes ved hoffet
og blev intim veninde af dronning Karoline, gjennem
hvem hun intrigerede ivrig for engelske interesser;
hendes politiske betydning er dog overdrevet, især de
tjenester, hun ydede Nelson. Denne besnæredes
fuldstændig af hende og fulgte hende til England 1800.
Kom efter Nelsons død (1805) i stor nød, bortødslede
sin formue, fængsledes 1813 for gjæld og flygtede til
Caiais, hvor hun døde.
Hamilton [hæmiltdn], George Francis, lord
(1845—), eng. statsmand; 1868 medlem af underhuset
(konservativ), 1874—78 understatssekretær for Indien, 1885
og 1886—92 marineminister i Salisburys kabinet; 1895
—1903 minister for Indien, fratraadte paa grund af
uoverensstemmelser med Chamberlain.
Hamilton, Henning Ludvig Hugo, greve (1814—
86), SV. statsmand. Fortsatte sin militære løbebane, indtil
han 1850 blev oberstløitnant, men ved siden heraf havde
H. gjort grundige studier og udfoldet et rigt
militærhistorisk forfatterskab. Oscar I betroede ham prinsernes
opdragelse, og snart efter indtraadte H. i det politiske
liv. 1848, 1853 og 1856—58 var han landmarskalk,
1858 statsraad og 1859—60 chef for
ecklesiastikdeparte-mentet, hvorefter han 1861 blev minister i Kbh. Revet
med—medborger
med dels af Karl XV’s personlige ønsker og sympatier,
dels af den danske udenrigsminister Hall’s overtalelser
havde H. her under det optrækkende uveir givet
Danmark ret bestemte løfter om svensk-norsk hjælp, og da
den svenske og norske regjering ikke saa sig istand til
at føre sin politik i overensstemmelse hermed, søgte
H. sin afsked (1864). Han var imod
repræsentations-reformen, og med sæde i første kammer 1867—81
be-kjæmpede han skarpt de Geer. Han glimrede ved sin
slagfærdighed som en af rigsdagens bedste debattanter,
overhobedes med tillidshverv og æresbevisninger og var
medlem af en mængde lærde selskaber. April 1881
nedlagde han pludselig alle sine mandater og forlod sit
fædreland som en knækket mand. Under tryk af sterke
økonomiske vanskeligheder havde han indladt sig i
pengetransaktioner, som kunde paadrage ham kriminel
tiltale. Han døde i Frankrige.
HsimiMon [hæmiltdn], Sir Ian Standeith Monteith
(1853—), eng. officer, udmerkede sig under Boerkrigen
som brigadechef ved Elandslaagte og Ladysmith. Efter
fredsslutningen blev han generalkvartermester for den
britiske armé og fik 1905 som generalløitnant (siden 1907
general) kommandoen over arméens søndre fordeling.
Hamilton [hæmiltdn], James (1775 — 1831), bekjendt
eng. sproglærer, født i London, var en tid kjøbmand i
Hamburg og levede senere som sproglærer i Amerika og:
England. H.s metode gik ud paa at lære eleverne
sproget gjennem sammenhængende sætninger med en
ordret oversættelse til modersmaalet mellem linjerne,
saaledes at hvert ord oversættes med sin grundbetydning.
Han udgav 1829 «The principles and results of the
Hamiltonian system for the last twelve years».
Hamilton [hæmiltdn], Patrick (omkr. 1500(1504)
—28), skotsk adelsmand, kom 1527 til Wittenberg, hvor
han lærte Luther og Melanchton at kjende og blev
vundet for reformationen. Da han ved sin hjemkomst
begyndte at virke for den evangeliske lære, blev han
brændt som kjetter. Det trosmod, hvormed han
fastholdt sin overbevisning til det sidste, gjorde dybt
indtryk og vandt mange for reformationen. Hans «Loci
communes» (overs. «Common places») giver en
fremstilling af retfærdiggjørelseslæren.
Hamilton [hæmiltdn], Sir William (1760—1803),
eng. arkæolog; 1764 eng. gesandt i Neapel, virkede ivrig
for udgravningen af Pompeji og Herculanum («Account
of the discoveries at Pompeji», 1777) og skaffede sig en
stor samling af græske vaser. Egtede 1791 Ladv Emma
H. (s. d.).
Hamilton [hæmiltdn], Sir William (1788—1856),
eng. filosof, studerede i Oxford, blev 1821 professor i
Edinburgh, først i historie og civilret, senere i filosofi.
Han bygger paa Reid, hvis verker han har udgivet,
samt paa Kant og repræsenterer den kritiske filosofi i
England. Hans første filosofiske arbeider fremkom som
artikler i «Edinburgh review» (1829—32) og blev
udgivet 1852 som «Discussions on philosophy and
literature, education and university reform». Hans
forelæsninger, som havde samlet mange interesserede tilhørere,
udkom under titelen «Lectures on metaph3^sics and
logic». S. a. som H. døde, udkom Stuart Mills bog
«Examination of Sir W. H.s philosophy».
m, intenUon f; (uden maal og m.)
au hasard.
med præp. — (t) mit — @ with
- (f) avec.
médailler ® give medalje;
prisbelønne, dekorere.
médailleur ® m,
medaljestikker.
médaillier ® m, myntskab;
mynt-, medaljesamling.
médailliste (f) m, medalist
(e) myntkjender, -samler.
medalje - ® Medaille, Schau-,
Denkmünze f - © medal — (f)
médaille f.
medaljon — (t) Medaillon n
-(e) locket, medallion - ®
médaillon m.
medansvarlig — ® mitverant-
wortlich - @ co-responsible - ®
corresponsable.
medarbeider — (t) Mitarbeiter,
Gehilfe m — (e) fellow-, co-labourer,
collaborator, cooperator ; (i et blad)
contributor; (de faste m.e, ved et
blad) the staff — (f) compagnon de
travail; coopérateur; (litterær)
collaborateur; (ved avis) rédacteur
m.
medarving — (g) Miterbe m
-(e) co-heir(ess), joint heir(ess) — ®
cohéritier m, -héritière f.
medbeiler — (t) Nebenbuhler,
Mitbewerber m — © rival - (f)
concurrent; rival m.
medbestemmende — ®
mitwirkend — © a concurrent motive
— (f) concourant, coopérant.
medborger — (t) Mitbürger m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
