Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammarsten ... - Ordbøgerne: M - medfaren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1455
medgjørlighed—medic
uden en del garverier, isforretninger og mindre fabriker.
Inden herredet, ved Radøfjordens forening med
Oster-fjorden, ligger Fiatøen (s. d.) (i sin nordlige del benævnt
Haaøen) med befæstningsanlæg. Herredet staar i livlig
dampskibsforbindelse med Bergen. Adskillige oldfund.
H. og Aasene sparebank, oprettet 1904. Antagen formue
1908 1 210 200 kr., indtægt 375 680 kr.
Hammer. Næsten i alle haandverk benyttes haand-h.,
men formen og størrelsen varierer i høi grad efter
anvendelserne. Urmager-h. og guldsmed-h. er ganske
smaa, den alm. snedker h. har en kløft eller split for
at kunne bruges til udtrækning af spiker, lægte-h. har
ligeledes split, men den ene af fligene er forlænget til
en spids. Blikkenslagere benytter h. med hoveder af
bly eller træ. Til smedning anvendes firkantet h., paa
den ene side afskraanet til en h.-pen, som enten er stillet
paa tvers af skaftet eller parallel dermed, men aldrig
kløftet. Den mindste smede-h. veier indtil 4 kg., en
opslager-h. (slægge) ca. 10 kg. Sæt-h. (se Smedning)
er egentlig ikke nogen h., da den kun skal optage
slag. Mekanisk drevne h. er enten transmissions h. eller
damp-h. Vand-h., hvis h.-klods løftes ved hjælp af
kamme paa vandiijulets aksel, anvendes lidet. Ved
transmissions-h., som
drives fra en roterende aksel,
er h.-klodsen styret i
lodret retning og løftes enten
ved friktionsvalser, der
periodisk trykkes sammen
om det lodrette skaft, eller
ved en rem, der ligger om
en stadig roterende skive,
saaledes at klodsen løftes,
naar remmen strammes,
og falder, naar den
slappes. Fjær h, bevæges ved
en vevtap, dog ikke
direkte, men gjennem en
fjær som mellemled,
hvorved opnaaes. at slagene
kan følge meget hurtig
efter hinanden. Damp-h.
har h.-klodsens skaft
forbundet med et stempel,
hvis tilhørende cylinder er understøttet af et stativ,
ved hvis fodstykke ambolten er anbragt. Naar damp
indledes under stemplet, hæves h., og den falder, naar
dampen under stemplet slippes ud. Virkningen af
slaget kan forøges, naar man tillige giver overdamp. Ofte
findes der en automatisk indretning, som bevirker,
at der aabnes for dampens indstrømning, saasnart h.
er faldt ned, og tillige midler til at dæmpe slaget
og til at begrænse og regulere slaglængden.
Pneumatiske og elektriske h. er i modsætning til
damp-h. mest smaa transportable apparater, men meget
hurtiggaaende, og de egner sig derfor godt til
klinkning o. 1., hvor mange lette slag virker bedre end
færre kraftigere. Det er i det hele en regel, at hvor
man ønsker en overfladisk virkning, skal der gives smaa,
hurtige slag med en let hammer; men hvor slagets
virkning skal trænge gjennem hele stykket, skal h. være
Hammer—Hammerfest
1456
Damphammer
tung og føres med ringe hastighed. Ved store valseverks-h.
kan h.-klodsen veie 100 tons eller mere og løftes flere
meter, f. eks. O m.
Hammerbarhed, egenskab hos metaller, der taaler
at bearbeides ved slag uden at springe istykker. H. er
afhængig af temperaturen. Zink er hammerbar ved
100° G., men sprød ved alm. temperatur.
Hammerfest, kjøbstad i Finmarkens amt paa vestsiden
af Kvaløen ved en liden bugt, Norges og den civiliserede
verdens nordligste by. Den ligger paa 70° 39’ 48" n. br.
Byen vender mod nordvest og ligger langs en smal
tildels ganske steil strandbred under det bratte fjeld Sadlen.
Navnet H. antages da ogsaa at betegne havnen (festet)
ved det bratte fjeld (hammer). I 1900 havde byen en
folkemængde paa 2365 indb., deraf var 124 kvæner og
18 finner. Efter den store brand i 1890 er byen tildels
godt bebygget, særlig gjælder dette den vestlige del,
hvor kirken, raadhuset, middelskolen og folkeskolen
ligger. Byens hovedgade, der følger parallelt med
strandlinjen, aflirydes af flere tvergader, der fører fra stranden
og opover mod fjeldet. Sneen, der i store masser samler
sig opunder Sadlens bratte nordskraaning, ligger ofte
til henimod midtsommers i byens gader. I sommertiden
og i fisketiden er havnen meget livlig og afgiver et
Kart over Hammerfests omegn.
broget skue: finner og kvæner i sine farverige dragter,
russere paa sine fiskeopkjøberfartøier og turister fra alle
verdens kanter. H. blev kjøbstad allerede i 1787 ved
forordning af 5 september. Før den tid var den et
fiskevær, med betydelig fiskeomsætning. Den ligger
bekvemt til for handel og fiske med sin gode havn lige i
leden, men savner forøvrigt opland, og omgivelserne er
ikke tiltalende. 1 1809 bombarderedes og indtoges byen
af engelske krigsskibe efter et ivrigt forsvar af byens
indvaanere (28 mand med 4 smaa kanoner), erindret ved en
mindestøtte, afsløret paa hundredeaarsdagen : 22 juli 1909.
I 1825 havde byen 341 indb., og havnen besøgtes af 150 —
200 fartøier, i 1865 var der 1547 indb. Fra H. drives og
har op igjennem tiderne været drevet en betydelig
fiskeribedrift og ishavsfangst, og der foregaar en livlig
omsætning af alle slags fiskeprodukter og tildels ogsaa af
vildt og pelsverk. I 1821 opgives der saaledes at være
complying — (F) accommodant,
facile, traitable.
medgjørlighed — (t)
Umgänglich-, Freundlich-, Nachgiebigkeit f
- @ pliancy, facility — ®
caractère (m) accommodant; facilité f.
medhjælp se hjælp,
medhjælper — (î) Gehilfe m
— @ assistant, coadjutor — ®
aide, assistant, compagnon; col-
laborateur; (i embede) adjoint m.
medhold - ® Billigung,
Bei-sUmmung, Genehmigung f, Beifall
m — @ approbation ; countenance,
support; (give m.) applaud — (?)
(bifald) approbation f; (støtte)
appui m.
medhustru - (t) Neben-,
Kebsweib n — (e) concubine,
fellow-wife — (f) concubine f.
medial @ middel-, mediums .
médial (f) medial, i indlyd.
m.e f, indlyd.
médian midt-, mellem-; m,
(mat.) médian.
mediant (e), médiante (f) f,
mediant, mellemtone, ters.
médiat (f), mediate @
middelbar; mellem(liggende)-; (e) ogs.
mægle.
médiateur (f) m, mediator
@ mellemmand, mægler; (f) ogs.
mæglende = mediatorial
mediation médiation (f) f,
formidling, mægling.
médiatiser mediatize ®
gjøre middelbart afhængig,
media-tisere.
mediatrix (e) mæglerske
medic (e) (bot.) sneglebelg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
