Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsforretning ... - Ordbøgerne: M - megalosaurus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mehrbetrag—Meierei
uh Handelskorrespondance—Handelsreisende 1472
Handelskorrespondane^ er en forretningsmands
brevveksling i og for sin forretningsvirksomhed. Klarhed,
saglighed og korthed er hovedfortrin ved h. Det er dog
en misforstaaelse at tro, at disse egenskaber bør
fremtræde paa bekostning af udtrykkenes sprogrigtighed og
de almindelige fordringer til god brevstil. Visse fraser
og ordstillinger, der i strid hermed ofte sees anvendt,
bør meget mere undgaaes. Herved udelukkes selvfølgelig
ikke bestemte faste former og handelstekniske udtryk.
Saa meget mere er h.s logiske og korrekte udformning
at anbefale, som handelsbreve kan komme til at
fremkalde retshandler af betydelig rækkevidde. Handelsbreve
er derfor at betragte som vigtige dokumenter; de
opbevares omhyggelig (indtil 20 aar), ordnes systematisk og
gjøres til enhver tid let tilgjængelige for forretningens
indehaver og hans kontorfolk. Udgaaende breve bliver
altid kopieret. Ved h. anvendes stedse mere tekniske
hjælpemidler, skrivemaskiner,
mangfoldiggjørelsesappa-rater og sindrige brevordningsmetoder. H. er et særligt
og vigtigt fag i enhver handelsskole.
Handelskredit, se Kredit.
Handelskriser, se Kriser.
Handelskoutumer, se Handelssedvaner.
Handelslovgivning, se Handelsret
Handelslære, se H an dels v ide ns ka b
Handelsministerium, se H a n d e 1 s d e p a r t e m e n t.
Handelsmonopol, se Monopol.
Handelsmuseum er en metodisk og oversigtlig ordnet
fast udstilling af vareprøver og fabrikata, modeller,
billeder og andre gjenstande til belysning af handelen,
dens virkemidler, naturhistorie og geografi for
deri-gjennem at give industridrivende, handlende og
eksportører nyttige vink. H. oprettedes i Brüssel 1883,
Amsterdam 1884, Vien 1886, Frankfurt a. M. 1887, Washington
1891, Rom 1892, Marseille 1893, Stockholm 1895. Norges
oplysningskontor for næringsveiene har i en mindre
samling vareprøver den første begyndelse til et h.
Besiegtet med h. er de saakaldte eksport-mønsterlagere,
der dog har en mere privat karakter, og som nu findes
mange steder; et par af disse er «flydende», idet de er
anbragt paa skibe, som forløégges fra havn til havn.
Handelsmøder er den sedvanlige benævnelse paa
den Norske handelsstands fællesforenings møder til
behandling af aktuelle spørsmaal af interesse for landets
handelsstand. Det første, konstituerende, h. inden denne
organisation sammentraadte 2 okt. 1889 i Porsgrund og
talte 20 delegerede fra 14 foreninger. Senere har li.
været afholdt som regel hvert andet aar paa vekslende
steder i landet. Det niende ordinære generalmøde af
repræsentanter for Norges handelsforeninger
sammentraadte i Fredrikshald 16 aug. 1909 og talte 92
delegerede fra 60 foreninger. H. har behandlet en lang
række betydningsfulde sager og har oftere formaaet at
øve indflydelse paa lovgivningen og de administrative
myndigheder.
Handelspolitik er sammenfatningen af de
grundsætninger, efter hvilke en stat varetager sine interesser
paa handelens omraade. Den kan være indre eller ydre
h., eftersom dens formaal er at virke blot indenfor egne
grænser eller ogsaa i statens forhold til udlandet. I
ældre tider hemmedes landenes indre handel af mange
baand, som privilegier og monopoler, toldskranker ogsaa
mellem provinser, sterke indskrænkninger i handels- og
næringsrettigheder o. s. v. I den nyere tid har overalt
den opfatning brudt igjennem, at handel og samfærdsel
i landets indre bør være mest mulig fri for dets egne
borgere. I den ydre h. spiller spørsmaalet om frihandel
eller beskyttelse den største rolle; afgjørelsen heraf faar
udslag i toldsatserne, der kan være saa høie, at de
praktisk talt udelukker den fremmede vares konkurranee
paa det hjemlige marked; de kan fastsættes med
forskjellig høide for forskjellige lande for derigjennem at
ramme særlige handelspolitiske interesser ligeoverfor det
enkelte land. Og de kan helt ophæves. Man har i
sidste tilfælde den rene frihandel. I de fleste landes h.
hyldes for tiden (1909) under paaberaabelse af
forskjellige hensyn en mere eller mindre udpræget
protektionisme. Det vigtigste middel til gjennem en aarrække
at befæste det handelspolitiske forhold mellem to lande
er afslutning af handelstraktater. Under h. falder
forøvrigt samtlige saadanne forholdsregler, der fra statens
side tages for at befordre eller hemme handel,
samfærdsel og økonomisk samvirke [Litt.: Grunzel, «System
der H.» (2 udg. 1906).]
Handelsregistre. I lighed med, hvad der finder sted
i omtrent alle lande, har hos os lov af 17 mai 1890
indført pligt for enhver, enkeltmand eller selskab, der vil
drive handel eller dermed besiegtet virksomhed,
herunder fabrikdrift, til at anmelde dette for offentlig
myndighed, i byerne magistraten, paa landet fogden
(sorenskriveren). Anmeldelsen skal indeholde oplysninger
om saadanne forhold, som det er af betydning for
tredjemand at kjende, saaledes om firma, hvem der er
forretningens indehaver, og hvem der er signaturberettiget,
i selskaber om selskabets art og ansvar til tredjemand
o. s.v. Det registrerede offentliggjøres. Ogsaa forandringer
i det engang anmeldte bliver at anmelde og
offentliggjøre. Lovens princip kan siges at være, at hvad der
saaledes er offentliggjort, betragtes som kjendt af
tredjemand. [Litt.: Aubert, «Det norske thinglysnings- og
regi-streringsvæsen», side 315 ff.J
Handelsregning, den i forretningslivet anvendte
regning, adskiller sig fra alm. regning derved, at
opgaverne søges løst ad den korteste vei for at spare tid
og for at undgaa feil. Regneren maa være fuldstændig
bekjendt med de forretningsforhold, som foranlediger
beregningen. Endvidere maa han kjende mynt-,
maal-og vegtforholdene i sit hjemland og i fremmede lande,
ligesom han bør have rede paa kurserne for veksler,
obligationer og aktier samt paa usancerne i vare-,
veksel-, fonds- og aktiehandelen.
Handelsreisende er en person, som i et
fabrikeller handelsfirmas tjeneste reiser fra sted til sted for at
optage bestillinger paa de af dette producerede eller
forhandlede varer, som regel efter medbragte prøver. En h.
kan være ansat i et enkelt firmas tjeneste mod fast løn,
gjerne da med tillæg af havte udlæg under reisen,
eller han kan være provisionsreisende, d. v. s. en
selvstændig forretningsmand, som da som regel for egen
regning reiser for flere firmaer samtidig, og hvis indtægt
bestaar i en vis provision af de omsætninger, han
formidler. Efter handelssedvane i Norge og andetsteds
Mehrbetrag ® m,
overskydende beløb.
mehrdeutig ® nertydig, tve
tydig.
mehren ® formere, forøge;
multiplicere.
mehrenteils ® for
størstedelen, som oftest.
Mehrer ® m, formerer,
forøger, udvider.
mehrerwähnt (t) oftere omtalt,
mehrfach ® mang(foldig)e ; i
flere henseender, paa flere maader.
Mehrgebot ® n, overbud (ved
auktion).
mehrgliederig (t) flerleddet.
Mehrhaberei (î) f,
begjærlig-hed.
Mehrheit (t) f, flerhed, flertal,
pluralis.
mehrjährig (t) fleraarig.
mehrmals (t) flere gange,
oftere.
mehrseitig ® flersidig,
mehrsilbig (t) flerstavelses-.
Mehrung (t) f, formerelse,
forøgelse.
Mehrzahl ® f, flertal,
mei — ® Schlittenkufe — ©
runner - (f) patin m.
meiden ® sky, undgaa, gaa af
veien (agte sig) for.
meie — ® mähen — @ reap,
mow (down) — (f) faucher,
moi-sonner.
meier — ® Mäher m — (e)
reaper — ® faucheur m.
Meier ® m, forvalter, forpagter;
herredsordfører.
Meierei ® f, bygselgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
