Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsret ... - Ordbøgerne: M - meieri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1473
Handelsret—Handelsstatistik
1474
er «faste» h. bemyndiget til paa sin principals vegne at
afslutte bindende salgskontrakt, derimod ikke til at
kjøbe og neppe heller til at indkassere kjøbesummer
for tidligere salg uden efter særskilt dertil given
bemyndigelse. Væsentlig samme stilling som h. indtager
de saakaldte bysælgere. Udenlandske h. har straks ved
aukomsten til Norge hos nærmeste politimyndighed at
løse et handelspas, der udfærdiges mod en afgift af 100
kr. for hvert tidsrum af 30 dage, hvori det skal gjælde.
Der er Norge (1909) syv h.-foreninger, hvoraf de tre
samvirkende hovedforeninger i Kra., Bergen og
Trond-hjem tællier ca. 1600 (indenlandske) medlemmer og har
eget fagorgan, «Den norske h.». De andre foreninger
har tilsammen ca. 100 medlemmer.
Handelsret. 1. Se Handelsdoms to le. — 2. Ret
til at drive handel, seHandelsberettiget. — 3. For
handels- og dermed nær beslcgtede forhold har der i
tidens løb, navnlig med oprindelse i Italien, dannet sig
en række særlige regler, der efter forholdets egen natur
i ikke liden udstrækning er nogenlunde ensartede uanseet
landegrænser. Disse regler pleier man at sammenfatte
under betegnelsen h., hvortil gjerne ogsaa regnes
saa-danne bestemmelser, som, om de end gjælder alle, dog
har væsentlig interesse for handelsforhold (f. eks.
vekselretten), samt tillige bestemmelser af mere politimæssig
eller administrativmæssig art, f. eks. saadanne. som
fastsætter viikaarene for at drive handel. I flere lande har
man kodificeret h. (Frankrige, Tyskland) ; hos os har
man kun spredte lovbestemmelser (merk særlig lov om
kjøb af 24 mai 1907, jfr. ogsaa lov om handelsregistre
m. V. af 17 mai 1890 , medens ellers de særlige
handelsretslige regler skylder sedvanen sin oprindelse (jfr.
Handelssedvaner). Som et fremragende verk
vedkommende h. kan nævnes Goldschmidt, «System des
Handelsrechts», jfr. Gareis, «Die Literatur des Privat- und
Handelsrechts». Hos os haves paa h.s omraade
adskillige specialarbeider, saaledes af L. Aubert, F. Hagerup,
E. Hambro og O, Platou.
Handelssedvaner. Sedvanens evne til at stifte
bindende ret (jfr. Sedvaneret) har paa handelsrettens
omraade havt en stor betydning, bl. a. fordi her
lige-artede forhold saa ofte kommer igjen, medens positive
lovbestemmelser ofte mangler. Vor lov om kjøb af 24
mai 1907 udtaler derfor ogsaa som regel, at dens
bestemmelser kun kommer til anvendelse, naar ikke andet
. . . «følger af handelsbrug eller anden sedvane». Ogsaa
andre bestemmelser i l iven henviser til god
forretnings-skik, koutume o. 1. Om h. foreligger en række, i aarenes
løb trykte udtalelser fra Kristiania handelsstands
forenings femtimandsudvalg.
Handelsselskaber, se Interessentskab.
Handelsskibe (international ret). Angaaende h.s
forhold under sjøkrig se Frit skib, frit gods,
Opbringeise og Pariserdeklarationen.
Handelsskoler meddeler de for handelsvirksomhed
nødv. forkundskaber. De inddeles efter sin organisation
og sit formaal i lavere og høiere h. samt i handelshøiskoler.
De lavere h. er i de fleste lande knyttet til folkeskolen
(saak. fortsættelsesskoler) eller er lærlingeskoler,
i hvilke handelslærlinge, som arbeider i forretningen,
faar anledning til at tilegne sig teoretisk faguddannelse
meieri—Meissel
i en forholdsvis kortere tid. Det er enten selvstændige
skoler, eller de er knyttet til en høiere h. De h ø i e r e
h. medeler sine elever foruden en høiere fagdannelse
samtidig en høiere almendannelse, og deres kurser varer
i de fleste lande fra 2—4 aar. Den ældste skole af
denne art var det i 1768 af Büsch oprettede
Hamburger Handelsakademie, som kun eksisterede i 30 aar. I
1820 oprettedes i Paris École supérieure de commerce,
i 1830 Öffentliche Handelslehranstalt i Leipzig, i 1840
handelsakademiet i Moskva, i 1852 L’institut supérieur
de commerce i Antwerpen, i 1856 Prager
Handelsakademie. Kristiania handelsgj^mnasium begyndte sin
virksomhed i 1875 og Bergens handelsgymnasium i 1903.
Handelshøiskoler er bestemt til ved hjælp af
forelæsninger, praktiske øvelser, ekskursioner o. s. v.
at meddele de studerende den høieste merkantile
uddannelse for at forberede dem til at kunne overtage de
mest ansvarsfulde stillinger i den merkantile og
industrielle verden. Samtidig uddanner disse skoler lærere for
de høiere og lavere h. og giver handelsmænd og
næringsdrivende anledning til uddannelse i merkantile
specialfag. Handelshøiskolerne er enten selvstændige skoler
som de i Köln, Berlin, Paris, Brüssel, Wien, Milano,
Tokio o. s. v., eller de er knyttet til universiteter som
de i Leipzig og Frankfurt am Main, Zürich eller til
tekniske høiskoler som i Aachen og Birmingham eller til
land-brugshøiskoler som i Fort Collins, Colorado og Washingtons
Agricultural college, Pullmann, Washington. De fleste
af dem er grundlagt og holdes af handelsstanden, kun
undtagelsesvis er de overtaget af staten som
eksportakademiet i Wien, der er knyttet til handelsmuseet, og
det orientalske handelsakademi i Budapest. I Sverige,
hvor bankdirektør K. A. W^allenberg i 1903 skjænkede
100 000 kr. som grundfond for en handelshøiskole i
Stockholm, dannedes mai 1906 en forening til fremme af denne
sag; den havde indtil feb. 1909 indsamlet IV2 mill. kr.
til anvendelse for øiemedet og forberedt oprettelsen af
en stort anlagt skole, som med et beregnet aarligt budget
af 110 000 ki\ begyndte sin virksomhed okt. 1909. Ogsaa
i Norge er tanken om handelsundervisningens udvidelse
oppe. April 1906 opnævnte Kra. handelsgymnasiums
bestyrelse konsul W. Duborgh, førstearkivar K. V. Hammer
og direktør Polaczek som komité til udarbeidelse af
udkast til plan for en tredje, valgfri klasse ved gymnasiet.
I en som kommunalt dokument trykt betænkning af
mars 1909 foreslog komitéen en 1-aarig høiskoleafdeling
i to parallelklasser knyttet til gymnasiet med bibehold
i det væsentlige af dettes nuværende organisation og
undervisningsplan. — Som en ny post paa
handelsstandens program er i det sidste reist krav paa
statsunderstøttede h. [Litt.: Dlabac, Zolger und Gelcich,
«Das kommerzielle Bildungswesen der europäischen und
ausserenropäischen Staaten» (Wien 1903 flg.)-]
Handelsstandens fællesforening, se Norske
handelsstands fællesforening.
Handelsstatistik. Herved forstaaes alm. Statistiken over
den udenrigske handel, og denne er bygget paa opgaver
fra landets toldkamre. Ordningen er forøvrigt forskjellig
i de enkelte lande. Foruden varemængde meddeler h.
ogsaa opgaver over værdien af de ind- og udførte varer.
Herved benyttes to fremgangsmaader, enten deklarationer
meieri — ® Melkerei, Meierei
f — (e) dairy ~ ® laiterie f.
meigle ® f, spidsliakke.
Meile ® f, mil.
Meilenzeiger ® m, milepæl,
afviser(sten).
meilenweit (t) milevidt.
Meiler (t) m, (kul)mile.
Meilerliöhler ® m,
kulbrænder, -svier.
meilleur (f) bedre. le m.
(den) bedst(e); det bedste,
mein ® min.
Meineid ®m, mened, falsk ed.
meineidig ® menedersk,
men-svoren. der M.e meneder.
meinen ® mene; tro; tænke;
holde af, elske.
meinerseits ® fra min side.
meinethalben, -wegen, um
meinetwillen (t) for mia skyld;
for mig ejerne; hvad mig angaar.
meinige (der, die, das) (t) min.
Meinung (t) f, mening,
meis - (t) Netsbeutel ; Korb (m)
an einem Saumsattel — @ pannier
— (f) hotte f.
meise — ® Meise f - (e)
tomtit, titmouse — ® mésange f.
meisel — ® Meissel m - (e)
chisei — ® ciseau m.
Meisenkönig ® m,
gjærde-smutte.
Meisenmönch ® m,
sump-meise.
Meisenpfeife ® f, lokkepibe.
meisle — ® meisseln — @
chisel, carve, chip — ® ciseler.
Meissel ® f, charpi, linskav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
