Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handicap ... - Ordbøgerne: M - melankoli ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1477
Handicap—Hangtschou
1478
kundskab med teknologi, kontorkundskab (omfattende
bogholderi, handelskorrespondance og handelsregning),
ogsaa kaldt praktisk h., handelshistorie, handelsgeografi,
handelsstatistik, handels- og vekselret, handelspolitik,
handelskundskab med handels- og usancelære (ogsaa
kaldt teoretisk h.).
Handicap [hændikæp], fremgangsmaade, hvorved
deltagere i en konkurrance faar sine chanser mest mulig
udjevnet. De hensyn, som gjør sig gjældende ved
handicap! ng, er i første række tidligere præstationer, men
dernæst ogsaa alder, kropsvegt o. a. omstændigheder,
som kan have indflydelse paa konkurrancens udfald.
Ved hesteveddeløb handicappes som regel ved hjælp af
den vegt, hestene skal bære. Ved travløb, cykleløb,
fodløb o. 1. handicappes sedvanlig ved tillæg eller
fradrag i distance. Under roning og seilads (se
Maalings-re^ler) ved tidstillæg. Handicapper, upartisk
sagkyndig mand, som udregner chansernes udjevning.
Handingmand, n. adelig siegt, der ogsaa betegnes
ved navnene Hardingmand, Hartgenger eller Hosensværd.
Efter traditionen blev siegten adlet 1458 af Erik af
Pommern, og i 1580 og 1584 fik den kgl. stadfæstelse
paa sin adel. Til siegten, der har eiet betydeligt
jordegods i Norge, især paa Oplandene (Skapal, Nordvi m. m.),
hører Christopher Mogensen til Brandstorp, der havde
indehavt flere forleninger og i 1564 var befalingsmand
paa Holmen ved Kbh., og som faldt ved Öland i 1566.
I midten af det 18 aarh. sank siegten ned i bondestand,
hvor den muligens endnu eksisterer.
Handnesøen, en bjergrig 38.30 km.^ stor aflang ø n. f.
Ranenfjorden, Nesne herred. Nordlands amt. Fjeldene naar
op til 594 m. (Stokkatind). Langs kysten er der
adskillig bebyggelse; ialt bor der 431 mennesker i 70 huse.
Handsjar (chandsjar), et tveegget, sigdformet og
bredbladet, ca. 50 cm. langt orientalsk vaaben; forarbeides
navnlig i Persien og Kaukasus. »
Handsel (de første penge en handlende faar en dag)
er oldn. handsal, haandslag til besegling af en
overenskomst (eg. given i hænde, af sal, overrækkelse).
Handsw’orth [hændzwdp]. 1. By i England,
grevskabet Stafford, 4 km. n.n.v. f. Birmingham; 61 721 indb.
(1905). Fabrikation af galanterivarer. — 2. By i
England, West Riding, grevskabet York, 6 km. s.ø. f.
Sheffield; 14161 indb. (1901).
Hane, se Høns.
Hane (folklore). H. har spillet en stor rolle i
mytologi og folketro. Paa grund af sin kamplyst blev den
symbol paa krigsguden Ares, og da den ved sin galen
forkynder solens gjenkomst, ogsaa paa Helios og Apollon.
Hellenerne pleiede at bringe Asklepios, lægekunstens
gud, en h. som offer. I norrøne skaldekvad nævnes en
h. med guldkam hos guderne og en sort h. hos Hel. I
folketroen antages h.s galen paa usedvanlige tider at
varsle død eller ulykke. Ved h.-gal maa aanderne, som
færdes ude om natten, forsvinde. I den kristne kirke har
h. været symbol paa aarvaagenhed.
Hane (gevær) kaldes den del af geværlaasen, der
bevirker affyringen. I de ældste geværlaase (se
Haand-skydevaaben) holdt hanen lunten, svovlkisen eller
flintestenen, ved perkussionsgeværer slog den direkte paa
tændhætten og ved baglademekanismerne udøver den
melankoli — mele
slag paa eller staar den i forbindelse med slagbolten
(tændstemplet). H. har i alm. en helspændro og en
halv-spændro, i hvilken sidste den staar i sikring og ikke
kan aftrækkes, saaledes at geværet ikke utidig kan gaa af.
Hane, tidligere benyttet betegnelse for et
afspærrings-organ, en kran (s. d.).
Hanebjelke, et horisontalt led, der forbinder to spær
i en tagkonstruktion og afstiver disse. I en aaben
tagstol er den ofte dekorativt behandlet.
Hanebolt el. s 1 a g b o 11 kaldes i et gevær med
cylindermekanisme den bolt, der ligger inde i skitvstykket og selv
udgjør tændstemplet eller danner forbindelsen mellem
dette (eller tændspidsen) og hanen, samtidig som den
danner kjerne for slagfjæren.
Hanefod (sjøudtr.), flere korte stjerter (tynde tauge),
som løber sammen til ét punkt; bruges f. eks. til at
udspænde solseil o. 1.; en h. paa underkanten af
raa-seil holder bugen af dette oppe, naar seilet er fastgjort.
Hanefoss, 65 m høit vandfald
i Uldalselven, en bielv til
Topdals-elven, Herefoss herred, Nedenes"
amt. Vandfaldet repræsenterer
uden regulering 1430 eff. hk.
Hanekam (lychnis flos cucAdi),
en omtrent ^/a m. høi, slank plante
med smale blade og en kvast af
temmelig store lyserøde blomster
i stængelspidsen. Hvert af de
fem kronblade er dybt fire-fliget.
H. er i Norge en alm. engplante,
som især paa Vestlandet har stor
udbredelse.
Hanekam, se G el os i a.
Hanelven, se Hankian g.
Hanetrin,
bevægelsesforstyr-relse af ét, sjeldnere begge bagben
hos hesten. Benet løftes raskt og sterkt hvert skridt eller
med mellemrum af normale skridt. Aarsagen er uklar,
nervøse forstyrrelser eller sygelig kontraktion af
senebladet (fascien) omkring skankens muskler. Ved sværere
tilfælde nedsætter feilen hestens brugs- og handelsværdi.
Hanfstängl, Franz von (1804—77), t. litograf og
fotograf; grundlagde 1834 en forretning i Dresden, som
ti aar senere overførtes til München og særlig har
omfattet gjengivelsen af gamle mesteres arbeider. Den var
oprindelig et knudepunkt for det tyske litografi, men
beskjæftiger sig i de senere aar udelukkende med
fotografiske reproduktioner.
Hanger (sjøudtr.), kort sterkt taug (eller kjetting) ved
toppen af en mast eller stang, med en kaus i enden; til
at huke et takkel i.
Hangtschou (-tscheou), by i Kina, prov. Tschekiang,
ved Tsin-tang-kiang, lidt ovenfor dens udløb i H.-bugten,
samt ved den sydlige ende af Keiserkanalen ; omkr.
350 000 indb. H. er omgivet af en høi mur med 14
taarne, har trange gader og smaa huse, driver betydelig
handel med silke og pelsverk, har silke- og
guldbrokade-fabriker, er sædet for en romersk-katolsk mission og
flere protestantiske missioner, og i den afholdes store
mandarin-eksamener. Dens havn aabnedes for
europæerne 1896.
melankoli — ® Melancholie,
Schwermut f, Trübsinn m — (e)
melancholy - (f) mélancolie f.
melankolsk — (t)
melancholisch, schwermütig, trübsinnig —
@ melancholy, (dagligtale) hipped
— (f) mélancolique.
mélange (?) m, blanding;
(racers) krydsning; (pl) blandede
skrifter, emner.
mélanger (?) (sammen)blande.
mélasse (?) f, sirup,
sukker-honning.
melde — ® melden — (e)
report, noUfy; (forkynde) announce;
(bebude) intimate; (omtale,
fortælle) (make) mention (of), state;
(lade sig m.) send in one’s name
(card); (m. sig ud af) withdraw
one’s name from a society — ®
annoncer; avertir (q de qc);
(indberette) rendre compte (faire
rapport) de; (med respekt at m.) sauf
votre respect; (i kortspil) avoir la
parole; (m. sig) se présenter.
melding - (t) Meldung f —
announcement ; statement ;
(indberetning) report — (?) annonce f;
avis ; avertissement m ;
notification f; rapport m.
meldrøie - (t) Mutterkorn n.
Brand m — ergot — (f) ergot m
(du blé).
meldug — (t) Mehltau m —
@ mildew — (?) nielle f.
mele — ® mit Mehl bestreuen;
(m. sin egen kage) sein Schäflein
scheren — @ springle with fiour;
(m. sin egen kage) feather one’s
nest, line one’s own purse — @
Hanekam (lychnis flos
cuculij.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
