Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans ... - Ordbøgerne: M - mellemstor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1485
Hans—Hansa
1486
ind paa at vælge H., som derefter blev kronet i
Trond-hjems domkirke 20 juli 1483. H. udstedte en
haand-fæstning fælles for Danmark og Norge. I den gav han
rigsraadet større magt og lovede at afhjælpe alle de
klager, som nordmændene havde reist mod faderens
regjering. Denne haandfæstning syntes det svenske
rigs-raad saa godt om, at ogsaa det sluttede sig til kong H.
og valgte ham til Sveriges konge; men Sten Sture, som
støttede sig paa almuen, forstod at holde baade konge
og raad hen med underhandlinger lige til 1497, da der
udbrød aaben krig mellem ham og rigsraadet. Da faldt
H. ind i Sverige med en stor hær, indesluttede Sten
Sture i Stockholm og slog dalkarlene, som rykkede frem
til undsætning. Sten Sture abdicerede som rigsforstander
mod at faa Finland til len (1497). H. kunde saaledes
fornye unionen med Sverige netop 100 aar efter mødet
i Kalmar. Det ulykkelige udfald af hans krigstog til
Ditmarsken 1500 gav dog unionens fiender i Sverige
nyt mod, og landet rev sig atter løs under Sten og Svante
Stures ledelse. Skjønt H. kraftig optog kampen og slog
svenskernes forbundsfæller, hanseaterne, lykkedes det
ham ikke at fornye
foreningen. For Norge var
H. en tidlang en langt
bedre konge end faderen.
Vel holdt han ikke alle
sine løfter i
haandfæst-ningen, men han
opmuntrede hollændernes og
englændernes handel paa
Norge og støttede de
norske borgere overfor
hanseaterne. Alligevel
fremkaldte den svenske
reisning 1501 et mislykket
oprørsforsøg ogsaa i Norge
(se Knut Al vssø n),
hvorefter H. sendte sin
søn, Kristian (II), til
landet som vicekonge for at
nedslaa modstanden.
Arbeidet for landets
økonomiske opkomst blev
kraftig fortsat; men
bøndernes reisninger imod de fremmede fogder kuedes med
strenghed, og mod haandfæstningens bud blev rigsraadet
helt tilsidesat. Som dansk konge har H. i det hele faaet
et godt eftermæle; men han var ilde likt i Sverige, hvor
han beskyldtes for troløshed. Var til daglig jevn oggodmodig,
men kunde ved leilighed optræde med kraft og en
hensynsløshed, der minder noget om sønnen. I egteskab med
Kristine af Sachsen havde han 5 børn, hvoraf kun sønnen
Kristian (II) og datteren Elisabet overlevede forældrene.
H. ligger begravet i Graabrødenes klosterkirke i Odense.
Hans (1518—32), d.-n. prins, eneste søn af Kristian II
og Elisabet, fulgte forældrene i landflygtighed 1523 og
bragtes allerede 1524 paa tale som dansk konge. 1532
blev han, der efter moderens død 1526 tilligemed sine
to søstre var blevet katolsk opdraget, anerkjendt som
arving til Norge, men døde kort efter i Regensburg til
ulykke for den fængslede faders sag.
Kong Hans.
(Efter den skaarne altertavle i
St. Knuds kirke, Odense.)
mellemstor—melodi
Hans (1583—1602), d.-n. prins, yngste søn af Fredrik II
og Sofie, sendtes 1602 til Rusland, hvor han skulde egte
Boris Godunovs datter, men døde under de forudgaaende
forhandlinger herom.
Hans (Johan) (1825—), prins af Glücksburg, yngre
broder af Kristian IX. Indtraadte 1842 i den preus. hær,
studerede siden statsvidenskab i Bonn og tog 1855
bolig i Danmark. 1864 udtraadte han af den preus. hær
og blev s. a. officer i den danske, 1867 generalmajor.
Mars—^nov. 1867 ledede han regentskabet i Grækenland.
1894 ordenskansler.
Hans (den ældre) (1521—80), hertug af Slesvig og
Holsten. Som ældste søn af Fredrik I i hans andet
egteskab var han af rigsraadet udseet til tronfølger og
opdroges fra 1531 i Danmark. Grevefeiden bragte imidlertid
kronen i hans halvbroder Kristian Ill’s besiddelse.
Ved hertugdømmernes deling 1544 fik H. Nord-Slesvig
og dele af Holsten og st^^rede siden fra Haderslev sine
lande med jevn dygtighed. Til Danmark var forholdet
godt, men først 1579 anerkjendte han kongen som
lensherre. Han deltog i Ditmarskerkrigen 1559, og 1581
deltes den ugifte H.s lande mellem kongen og.hertug Adolf.
Hans (den yngre) (1545—1622), hertug af
Sønderborg, yngre søn af Kristian III og Dorothea, fik 1564
ved deling med Fredrik II Als, Ærø, Sundeved og Ploen
m. m., dog uden at blive anerkjendt som regjerende
fja-ste. Ved hans død deltes hans lande i fem dele, Ærø,
Sønderborg, Nordborg, Glücksburg og Ploen, men kun
linjerne Sønderborg (Augustenborg) og Glücksburg (Beck)
blomstrer endnu.
Hansa betyder i gotisk og gammelhøitysk en skare,
særlig en skare væbnede mænd; det forekommer endnu
i 9 aarh. Fra begyndelsen af 12 aarh. (1119, 1127 og
senere) forekommer det paany i dokumenter fra England,
Flandern og alle vigtige tyske handelsbyer og betegner
nu: først en sammenslutning af en eller flere byers
kjøbmænd paa en fremmed plads, hvor de driver handel,
dernæst tillige den afgift, som af vedkommende
lands-eller byherre eventuelt blev forlangt for retten til at
danne en saadan sammenslutning, endelig den afgift,
som hver kjøbmand maatte udrede til «Hansaen» ved
sin optagelse deri. Saadanne sammenslutninger kjendes
vel fra 12 aarh., særlig i London; her havde
kjøb-mændene fra St. Omer og Köln hver sin «Hanse», 1266
fik Hamburg, 1267 Lübeck af den engelske konge ret
til hver at danne egen H. ganske saa frit som Köln.
Men særlig interesse knytter sig her til den saakaldte
«flanderske H.», en fællesorganisation i London for
kjøb-mændene fra 15 flanderske byer, blandt hvilke Brügge,
Ypern og Lille var de betydeligste; thi dette fællesskab
mellem disse byers kjøbmænd i udlandet virkede tilbage
paa hjembyerne selv og bragte dem til at slutte sig
sammen i et forbund. — Ganske saadan var ogsaa den
tyske H.s udviklingshistorie. Fra meget tidlig tid havde
kjøbmænd fra westfalske byer søgt til Visby paa
Gotland; eftersom nye tyske byer grundlagdes langs
Nord-sjøens og Østersjøens kyst, reiste ogsaa fra dem
kjøbmænd til Visby. I det mindste tidlig i 13 aarh. har
disse tyske kjøbmænd i Visby dannet en sammenslutning,
en «H.», hvor der som medlemmer kan paavises
kjøbmænd fra mere end 30 byer, lige fra Köln og Utrecht
mellemstor — ® mittelgross
- Ce) middle-sized — (f) moyen.
mellemstørrelse — (t)
Mittelgrösse f — @ middle (medium)
size — (f) grandeur (grosseur f) moy-
mellemtid: i m.en — ® in
der Zwischenzeit, unterdessen — (è)
in the interval, in the meantime
— (f) pendant re temps, cependant,
sur ces entrefaites, en attendant.
mellemting - (t) Mittelding;
Zwittergeschöpf n — (e)
intermediate thing - (î) être (m) moyen;
chose (f) intermédiaire.
mellemværende sb — ®
Rechnung f; (afføre sit m.) mit
eim. abrechnen — (i) (regning)
account; (strid) difference — (î) (reg-
ning) compte m; (gjæld) dette f;
(uenighed) démêlé m.
mellier (g m, bladmave,
mellifère (î), melliferous,
mellifie honningfrembringende,
-ydende.
mellification (e) tilberedelse
(frembringelse) af honning.
mellifluent (ê) glat-,
sødtfly-dende, honningsød.
melligenous honningagtig,
mellite (f) m, honningsaft.
mel livore (f) honningædende
m, honninggrævling, jerv.
mellow (e) blød, mør, moden;
jovial; pirum (fuld); modne;
afdæmpe, give en blødere tone;
løsne, smuldre; gjøre sig, modnes,
melodi — ® Melodie, Weise f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
