Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansteen ... - Ordbøgerne: M - mention ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1505
Hansteen—Hapi
1506
direktør (1817—72) for den Geografiske opmaaling,
medlem af tilsynskommissionerne for rigets maal og vegt og
for de private forsørgelses- og understøttelsesselskaber,
medlem af direktionen
for det Kgl. selskab for
Norges vel, medlem og
tilsidst formand i
direktionen for den
Kgl.kunst-og tegneskole foruden en
mængde andre hverv.
Han var chef for den
gradmaaling, som 1845—
50 blev udført mellem
Fuglenes ved
Hammerfest (70° 40’) og Atjik
(68 ° 54 ’). Som astronom
har H. væsentlig
fortjeneste af at have grundet
det nuværende
observatorium, 1833 (før havde
han et interimistisk paa
Vippetangen), men dets
instrumenter arbeidede
han mindre med. H.
redigerede almanakken
1815—62 og har udgivet
to ufuldendte lærebøger i astronomi foruden en lærebog
i mekanik og en i geometri. Han diskuterede den hos
Snorre omtalte solformørkelse under Stiklestadslaget (s. d.),
og dette arbeide henledede opmerksomheden paa de i
historiske annaler optegnede meddelelser om tidligere
under historiske begivenheder indtrufne formørkelser.
1861 fratraadte H. som direktør for observatoriet. Hans
besvarelse af ovennævnte prisopgave blev udgivet i 1819
(«Untersuchungen über den Magnetismus der Erde» I,
anden del er ikke udkommet). Han kom hér til det
resultat, at jordmagnetismen bedst forklares ved at
antage to magneter i jordens indre, saa der bliver fire
punkter, hvor dens styrke er størst, to paa den
nordlige halvkugle, det ene i Amerika, det andet i Sibirien,
og to paa den sydlige halvkugle. H.s arbeide var
foranledningen til Gauss’ grundlæggende studier, som den
senere tid har videre udbedret. For at bestemme
beliggenheden af polen i Sibirien reiste H. derhen med
stats-understøttelse. Sin reise (1828—30) har han populært
beskrevet i sine «Reiseerindringer», der ogsaa indeholder
hans Bergensreise 1821, da han opdagede Vøringsfossen.
Dens videnskabelige resultater blev udgivet først i 1863
og danner afslutningen af H.s bidrag til studiet af
jordmagnetismen.
Hansteen, Christopher (1822—), n. jurist ; var
1867—1903 assessor i høiesteret og har som dommer
altid nydt en særdeles stor anseelse. H. har ogsaa
op-traadt som juridisk forfatter (væsentlig paa strafferettens
og processens omiaade), ligesom han var medlem af
den i 1859 nedsatte kirkekommission.
Hansteen, Christopher (1865—1906), n.
anarkistisk forfatter, sønnesøn af prof. Chr. H. Tog artium,
men fortsatte ikke studierne og blev typograf. Grebet af
idealistisk-radikale strømninger havnede han snart i en
yderliggaaende teoretisk anarkisme. Da han ved 1 mai-
mention—mercenaire
demonstrationen 1898 udfoldede en fane med indskriften
«anarkisk kommunistisk gruppe», kom det til et
sammenstød mellem ham og politiet. Herfor fik han fire
maa-neders fængsel. Han udgav en brochure «Det frie
samfund» (efter J. Most, Kra. 1898) og de smaa,
uregelmæssig udkommende blade «Anarkisten» (1898—99) og dens
fortsættelse «Til frihed» (1901—04).
Hansteen, Nils Severin Lynge (1855—), n. maler,
uddannet først paa Morten Müllers og Bergsliens
malerskole i Kra., senere hos Gude i Karlsruhe. Efter skiftende
ophold ude og hjemme bosatte han sig i begyndelsen
af 1890-aarene i Kra., hvor hans talrige skog- og
marine-billeder nyder megen popularitet.
Hanstein, Johannes von (1822—80), t. botaniker.
Blev professor i botanik i Bonn og offentliggjorde flere
betydelige arbeider over planternes anatomi og
morfologi, hvoraf især kan nævnes: «Untersuchungen über
den Bau und die Entwickelung der Baumrinde» (1853)
og «Die Scheitelzellgruppe im Vegetationspunkt der
Phanerogamen» (1869). Fra 1870 udgav han «Botanische
Abhandlungen aus dem Gebiete der Morphologie und
Physiologie», hvortil han selv har leveret flere bidrag.
Hanstholmen, en liden høide paa Jyllands n.v.kant,
der paa 3—4 mils afstand vest i Nordsjøen fortoner sig
som en holme. Stedet er mest kjendt blandt sjøfolk for
det elektriske lynblinkfyr, et af de kraftigste i verden.
Hanswurst (jfr. Faust, Harlekin) er en nar i de
tyske farcer fra reformationstiden. Navnet forekommer
først i Seb. Brandts «Narrenschiff» (1519). Luther skrev
«Wider Hans Worst)> mod Henrik VIII af England 1541.
I det 17 aarh.s drama efteraber H. det, som heltene
foretager sig, og giver anledning til grove og plumpe
løier. Gottsched aabnede i 1730-aarene en kamp mod H.
og alt hans væsen og fik ham fordrevet fra det litterære
teater, men figuren holdt sig i Wien i de lokale farcer
gjennem hele det 18 aarh.
Hants [hænts], se Hampshire.
Hanuman, d. e. «forsynet med sterke kjæver», i den
indiske mytologi en abegud; i eposet «Rämäyana»
optræder han som Ramas kampfælle. Han æres navnlig
blandt Vishnu-dyrkerne, ved hvis templer derfor ogsaa
findes talrige aber.
Hanwell [hænwel], by i England, grevsk. Middlesex,
ved Brent, 12 km. v. f. Hyde Park i London; 10 438 indb.
(1901). H. har et stort sindssygeasyl.
Hanyang, se H an j ang.
Hao, kornmaal i Anam — 28 liter.
Haoma, en plantesaft, der i den gamle persiske religion
blev betragtet som hellig og spillede en vigtig rolle ved
ofringerne. Man tillagde den evne til at skaffe sønner,
rigdom, visdom og salighed.
Hapalmi, se A ret o pith ec i.
Haparanda, den nordligste by i Sverige, Norrbottens
län, 2 km. fra Torneelvens munding i den Botniske bugt;
1359 indb. (1907). H. driver handel med skogprodukter.
Hapax lego’menon el. h. eireme’non (græ.), «sagt
kun én gang», betegnelse for et ord, der kun forekommer
én gang i litteraturen, især hos de græ. eller lat. forfattere.
Hapi, H a p e (ægypt.), navn paa Nilguden, der blev
fremstillet med hængende bryster, og som man forestillede
sig som den, fra hvem velstand og rigdom skrev sig.
(2 op og 3 in m.) je pose deux et
retiens trois.
mention @ & ® f, omtale,
mention mentionner ®
omtale, nævne,
mentir ® lyve.
menton ® m, liage,
mentonnière (f) f, hagebind;
hagestykke.
menu® tynd, smal; fin; liden.
ringe; (adv) smaat; m, (d’un repas)
spiseseddel.
menuaille ® f, smaapenge;
smaafisk; smaating.
menuet - ® Menuett n (m) —
(e) minuet — ® menuet m.
menuiser ® gjøre
snedker-arbeide.
menuiserie ® f,
snedker-arbeide, haandverk.
menuisier ® m, snedker,
méphite (g f, kvælende luft.
mephitic (e^, méphitique (f),
mephitisch (Î) forpestet,
sUn-kende.
méprendre (f) : se m. tage feil.
mépris (f) m, foragt,
méprisable (f) foragtelig,
méprise (?) f, feiltagelse;
vildfarelse.
mépriser ® foragte,
mer ® f, havsjø.
mercandier (g m, spækhøker,
mercantile @ & ® kjøbmands-,
handels-, merkantil.
mercantille ® f, kram;
han-del(svare).
mercelot ® m, kramkar,
skræppekar.
mercenaire ®, mercenary
Christopher Hansteen.
(Efter daguerreotypi.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
