Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald ... - Ordbøgerne: M - mercury ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1509
Harald—Haraldstøtten
1510
hed, men tilslut under kampen hentede ham til sig.
Sakso øser i 7 og 8 bog baade af dansk og nørrøn
tradition ; hans udførlige opramsning af deltagerne i
Braa-vallaslaget grunder sig paa et norsk kvad fra det 11
aarh., der har taget sine navne dels i flæng fra den
samtidige heltedigtning, dels fra en opramsning i
kvadform af deltagerne i Svolderslaget (1000). [Litt.: «Arkiv
for nordisk filologi», 10 bd. (1893); A. Olrik, «Kilderne
til Sakses oldhistorie».] — 2. H. (i senere kilder kaldt
Klak, d. e. smuds), søn af Sigfred, blev konge 812 i
forening med broderen Ragnfred, maatte under
kampen med Godfreds sønner gang paa gang søge hjælp
hos østfrankerne, der 815 første gang gik over Eidern.
826 lod H. sig selv døbe i Ingelheim ved Mainz. Paa
hjemreisen fulgtes han af Ansgar. Omkr. 828 blev H.
fordrevet helt fra Danmark og levede siden i et len ved
Weser, som keiseren havde givet ham. Døde kort efter
840. ~ 3. H. Blaatand (d. omkr. 985), konge omkr.
940 —85. Søn af Gorm d. gamle, hvis medregent han
blev omkr. 925. Ved at fordrive Sigtryg bragte han
hele Danmark i sin magt og synes ogsaa at have havt
besiddelser s. f. Eidern. Med tyskerne stødte han
gjentagne gange sammen; da han angreb dem 973, trængte
Otto II 874 ind over grænsen og byggede en borg paa
Eiderøen, men 983 ødelagde H. B. atter borgen. Ved
Oderen anlagde han Jomsborg mod venderne. I Norge
herskede han over Viken, og da Gunhildssønnerne tog
det, hjalp han Haakon jarl til som lensmand at
vinde det vestlige og det nordlige Norge og beholdt
selv en tid Viken og Oplandene. I 982 forsøgte han
forgjæves at erobre Sverige. Skjønt endnu hedning
tillod H. B. omkr. 946 oprettelsen af de tre første
bispedømmer, men lod sig først døbe omkr. 960; siden
oprettedes et fjerde bispedømme i Odense, og H. B.
byggede Trefoldighedskirken i Roskilde. I sin alderdom
maatte han kjæmpe med sønnen Svein og blev omkr.
985 ved Helgenes saaret af et pileskud, efter sagnet af
Toke (s. d.). Han døde i Jomsborg. Ved Jellinge reiste
han den store runesten over sine forældre. [Litt.: Olrik,
«Konge og prestestand» I, Steenstrup, «Danmarks [-sydgrænse».]-] {+syd-
grænse».]+} — 4. H. Sveinssøn (d. 1018), konge 1014
—18. Søn af Svein Tjugeskjeg og Gunhild, indsattes
tidlig til konge efter faderen og overtog 1014 styrelsen
i eget navn. Da broderen Knut (den mægtige) krævede
del i riget, hjalp H. S. ham istedet til at vinde England.
— 5. H. Harefod, se Harald, konger i England. —
6. H. Hein (d. 1080), konge 1076—80. Som ældste søn
af Svein Estridssøn valgtes han til konge 1076. Han
var godmodig, men lad og eftergivende, deraf tilnavnet
(«en blød hvæssesten»). Dygtige raadgivere knyttede hans
navn til gode love og forbedret myntvæsen.
Harald, konger i England. 1. H. Harefod (omkr.
1016—40), konge i England 1035 — 40. Søn af Knut d.
mægtige og Alfiva, var en tid indsat som konge i Danmark
og opholdt sig siden i England. 1035 valgtes han til
konge af det nordlige dansksindede England, medens
Hardeknut hyldedes af det sydlige; ved moderens
intriger vandt han 1037 hele riget, men døde allerede 1040.
Han var ærgjerrig og voldsom; hans tilnavn skyldes
muligens hans lyst til jagt. — 2. H. Godwinssøn
(omkr. 1022 —66), eng. konge, søn af den mægtige jarl
mercury—méridienne
Godvs^in og den danske høvding Thorkil Sprakalegs
datter Gyda. Opdroges dansk-engelsk og blev efter 1053
at have arvet faderens stilling som jarl af Wessex fører
for det nationale parti imod Edvard Confessors
normanniske sympatier. Den magtlystne H. G. betragtede sig
snart som tronfølger og valgtes ogsaa ved Edvards død
1066 til konge. Hans regjering blev dog kort. H.
Haardraades angreb paa England i forbund med H.s
broder Toste blev vel afslaaet ved Standfordbro, men i
okt. 1066 faldt H. G. ved Hastings mod Vilhelm
Erobreren, hvem han i sin tid skal have lovet sin hjælp til
at vinde England.
Harald Christian Frederik (1876—), d. prins,
søn af Fredrik VIII; blev 28 april 1909 formælet med
prinsesse Helene Adelheid Viktoria Marie af
Sonderborg-Glücksborg.
Harald Kesja (d. 1135), d. kongesøn, frillesøn af Erik
Eiegod. Gjorde sig forhadt ved sin voldsomhed {kesja,
spyd) og usedelighed; optraadte først som Knut Lavards
hevner, men kom siden i strid med Erik Emune og
deltog i Nils’ kamp mod ham. 1135 blev han overrumplet
og dræbt af Erik; af hans talrige sønner blev otte
samtidig myrdet som barn.
Haraldseid omtales hos Snorre og i «Knytlingasaga»
som et sted i Limfjorden. Da Harald Haardraade paa
flugten for Svein Estridssøn seilede vestover ind i
Limfjorden, stansedes han af et smalt «eid», men lod om
natten sine skibe losse og lod sine mænd trække dem
over eidet, hvorpaa han lykkelig undslap til Norge.
Man antager nu, at H. har været en sandbanke under
vandet paa det sted, hvor Limfjorden begynder at
udvide sig til den store Løgstør eller Livøbredning.
Limfjorden var i det 11 aarh. aaben i vest. [Litt.:
Steenstrup, «Harald Haardraades tog til Limfjorden» (1875),
og Storm i «Historisk tidsskrift», IV.]
Haraldstøtten kaldes det mægtige monument paa
Harald Haarfagres grav ved Haugesund, reist til minde
om Norges samling og indviet ved tusenaarsfesten for
slaget i Hafsfjord, 18 juli 1872. Paa den 5 m. høie
gravhaug kneiser en 17 m. høi bautasten af granit, reist
paa et kvadratisk fodstykke, hvori er indfældt
bronce-plader med historiske relieffremstillinger og indskrifter.
Omkring hangen er stillet i firkant 29 mindre
bautastene, 2.5 m. høie, repræsenterende de fylker, kong
(Fot. af Olvik, Haugesund.)
Haraldstøtten.
sølvet af; blande (mætte) med
kviksølv.
mercury (e) kvlksølv(præparat,
-middel).
mercy ©barmhjertighed, naade.
merde (?) f, skidt, lort.
merdeux (?) skidden, smudsig,
lortet.
mere — ® mehr — (e) more;
(aldrig m.) never, no more — (?)
plus (de); davantage; encore de.
mere (e) I blot (og bar), simpel,
ren; lutter.
mere (e) II vandpyt, dam, vand.
mère (g f, mor.
merely @ blot (og bart), ene
og alene.
meretricious (e)
skjøge(mæs-sig)-; gloret, jugkit.
merganser (g) den store fiskand.
merge (e) lade opsluges af (gaa
op i), nedsænke; opsluges, synke
ned; smelte (sammen med).
mergel — (t) Mergel m — @
marl — (g marne f.
mergeln @ mergle; (fig.)
udpine, udsuge.
mergle — (t) mergeln — (e)
marl — ® marner.
merian (bot.) — (t) Dosten,
Majoran, Mairan m — (e) marjoram
- (D marjolaine f.
meridian — (t) Meridian m —
(e) meridian — ® méridien m.
meridian © høide(punkt),
høi-este punkt; meridian; middags-;
høiest.
méridienne (?) f, middagssøvn.
1. m. meridian.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
