Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardary ... - Ordbøgerne: M - merveilleux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1519 Harderwîjk
mess—messebog
Harderwîjk [-vaik], by i Nederlandene, prov.
Gelderland, ved Zuidersjø; 7425 indb. (1900). Driver handel
og fiske, men er nu ikke af saa stor betydning som før.
Hardhaus (n.), haardfør person, af haus, hjerneskal.
Allerede oldnorsk har harâhauss.
Hardie [hadi], James Keir (1856—), eng. socialistisk
politiker, oprindelig kulgrubearbeider; 1879 sekretær for
Miner’s union i Lancashire, medlem af underhuset 1892
—95 og siden 1900. Begyndte som radikal, men blev
efterhaanden socialist og stiftede 1893 i Bradford det
socialistisk farvede Independent labour party (I. L. P.),
som stillede sig til opgave at skaffe arbeiderne egne
repræsentanter i parlamentet. H. var 1894—1903 partiets
leder og redaktør for dets organ «Labour leader». Feb.
1906 valgtes H. til leder for det nyorganiserede
arbeiderparti, Labour party, i underhuset. Foretog 1906—07 en
reise til Indien, hvor han satte meget ondt blod ved at
indlade sig med uafhængighedspartiets mænd.
Virkningsfuld taler og forfatter.
Hardinge [hä’ddin]. Henry, viscount H. of Lahore
(1785—1856), eng. general og politiker. Deltog med stor
hæder i felttogene paa den Pyrenæiske halvø 1808—15
og var derefter ansat ved Blüchers stab. Medlem af
underhuset 1820 (tory), 1828—30 og 1841—44
krigsminister, 1830 og 1834—35 irsk oversekretær. 1844—48
var han guvernør i Indien og førte her med glimrende
tapperhed den første sikhkrig til ende. 1852 blev han
Wellingtons efterfølger som hærens chef.
Hardouin [arduæ’], Jean (1646—1729), lærd fr.
jesuit, f. i Bretagne, d. i Paris; særlig bekjendt paa grund
af sin sterke kritiske sans, der fik ham til (med urette)
at negte egtheden af de fleste litterære verker fra
oldtiden; han mente, at det var verker af munke fra 13 aarh.;
ligesaa hævdede han, at det nye testamente og de fleste
mynter fra oldtiden var uegte.
Hardt, et skogbevokset plateau i bayersk Rhinpfalz,
en fortsættelse af Vogeserne; størst høide naar det i
Kaimit (683 m.), ved Neustadt. Overalt paa høidérne
ligger ruiner af borge og klostre. Den østlige skraaning
er rig paa vin- og frugthaver.
Hardwar (Gangadwâra), «Haris (Vishnus) port», liden
by og valfartssted i brit. Indien, distriktet Saharanpur,
ved Ganges. Omtr. 100 000 hinduer valfarter hid aarlig
for at bade i den hellige elv. Stort hestemarked.
Hardy [ardij, Alexandre (omkr. 1570—omkr. 1631),
fr. dramatiker, grunderen af den fr. nationalskueplads,
under smaa forhold. Hans egne produkter er temmelig
tarvelige, men utallige, thi i frugtbarhed kommer han
Lope de Vega nær. Hans stilling i litteraturen blev
nøiagtig bestemt i 1890 af E. Rigal («A. H.»).
Hardy [håd’di], G a t h o r n e, se G r a n b r o o k.
Hardy [had’di], Thomas (1840—), eng.
romanforfatter. Begyndte sin løbebane som arkitekt i London.
Senere flyttede han ud til sin fødeegn, Dorsetshire, og
herfra har han siden 1870 udsendt en række romaner,
som ved sine fortrinlige skildringer af landbefolkningens
liv sikrer ham pladsen som en af de betydeligste, maaske
den betydeligste, nulevende engelske romanforfatter.
Blandt hans bøger kan nævnes: «Under the greenvood
tree», <A pair of blue eyes», «Far from the madding
crowd», «The return of the native», «The trumpet
-Hare
1520
major», «Life’s little ironies» (overs, af Fernanda Nissen,
Kra. 1896), «Tess of D’Urbervilles», «Jude the obscure»
(overs, af Fernanda Nissen, Kra. 1896).
nave [hæd], Augustus John Guthb ert (1834—
1903), eng. forfatter af talrige historiske verker over
italienske byer, deres gamle kunst og kultur, samt af
reisebeskrivelser bl. a. fra de nordiske lande («Sketches
in Holland and Scandinavia», 1885).
Hare. H.-siegten (lepus) er en eiendommelig familie
blandt gnaverne og udbredt næsten overalt paa jorden,
hvor betingelser for dens ophold er tilstede. Som regel
er kjødet velsmagende. Skindet har udbredt anvendelse,
særlig hos hattefabrikanter. Den mellem- og s y
d-europæiske h. (1. europæus) er rødbrun og skifter
ikke farve. Den naar helt op til øen Hven i Øresund.
Norges eneste h. er nord-h. (1. timidus). Den skifter
farve fra graabrun om sommeren til snehvid om vinteren.
Enkelte steder paa Vestlandet, navnlig paa Jæderen, gaar
vinterfarven ikke længere end til blaagraa. Nord-h. er
noget mindre end den mellem- og sydeuropæiske h. Den
hvide farve er
til harens
beskyttelse, naar
snelaget er
kommet, men
bliver det
modsatte, naar
dette enten
udebliver til
langt ud paa
vinteren eller
ganske tages
bort af
mild-veir efter at
være kommet.
Det snehvide
dyr, som da trykker sterkt, sees let paa snebar mark.
Fuldvoksen kan h. i Norge som en sjeldenhed naa op til 5 kg.
Længden varierer mellem 0.60 og 0.75 m. Dens bagben er
længere og meget kraftigere end dens forben, hvad der
giver den en egen hoppende gang. Dens spor i sneen
ser derfor ud, som gik den med bagfødderne foran; af
tvende hop falder det bagerste forspor og det forreste
bagspor nærmere sammen, medens afstanden er længere
mellem samme hops for- og bagspor. H. er i det store og
hele et natdyr. Han-h. kaldes «ramler», hun-h. «setter».
I gunstige aar og gunstig alder har setteren tre kuld
unger, fra tre til syv i kuldet, oftest fire. Det første
kuld om aaret kaldes skarehop, fordi det gjerne kastes,
medens sneen endnu ligger. H. udstøder som regel ingen
lyd, uden i fare, og lyden ligner da et spædbarns skrig.
Sine unger kalder setteren ved klapren med ørerne. H.s
forsvarsmidler er dens overordentlig fine hørsel og dens
rappe fødder. H.s salgspris i Norge for tiden kan
gjen-nemsnitlig sættes til kr. 1.35. — Jagt. H. jages i Norge
forholdsvis kun yderst sjelden ved drivjagt med klappere.
Den alm. h.-jagt foregaar med støver. Principet er, at
hunden sporer dyret efter den tæft, det har efterladt,
reiser det, halser derpaa under forfølgelsen (hundens
los), hvorpaa jægeren, da haren gaar i bugtende ture paa
sit hjemsted, søger sig en post, hvor den antages at
Nordharen (lepus timidus).
mess @ ret, servering (mad);
messe (personer som spiser
sammen), telUag; forvirret masse
(blanding), forvirring ; spise, skaffe ;
bespise. make a m. of rent
forplumre, forkludre.
message @ & (f) m, bud(skab);
depesche; besked; erende.
m.-lad (e) visergut.
messager (f) m, (sende)bud;
varsel ; pakkepost.
Messapparat ® m,
maale-apparat.
messbar ®maalbar, maalelig.
mess-boy (è) baksdreng.
Messbrief ® m, maalebrev.
Messbuch ® n, messebog.
messe I — (t) Messe f — (e)
mass; (katolsk) ogs. litm-gy; (mes
sing) chant, intonation - (f) messe f.
messe II — ®
gemeinschaftlicher Tisch m — (e) mess(-room),
(ombord)gun-room,
(officers-)ward-room — (D mess m (des officiers,
etc.).
messe vb — ® (hos
protestanterne) vor dem Altare singen,
kol-lektieren ; (hos katolikerne) die
Messe lesen - (g chant, inton(at)e;
(kat.) say mass — (g chanter la
messe (l’office).
Messe (t) f, messe; marked,
messéance (f) f,
usømmelighed; slem historie.
messéant ©uanstændig,
usømmelig.
messebog — ® Messbuch n
-@ missal - (g livre d’office ;
missel m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
