Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hareagtige gnavere ... - Ordbøgerne: M - messehagel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1521
Hareagtige gnavere—Hereskind
1522
komme, eller, engang passeret, atter at komme over.
Gaar h. under drevet i ur, og hunden halser ved denne,
siges h. at være gaaet i og hunden at staa for berg, i
Norge en meget hyppig foreteelse. Undertiden skydes
ogsaa h., der tr3^kker, for hønsehund, men dette altid
mere tilfældig. Uden hund skydes h. ofte, naar den er
hvid og marken snebar. Endnu hyppigere skydes den
uden hund paa sporsne, til hvilken jagt der hører
særligt kjendskab til h.s forhold under dens natlige
vandringer. Lovlig jagttid i Norge paa h. er fra og med 25
aug. til og med 14 mars.
Hareagtige gnavere (leporidæ) udgjør en egen
familie af gnaverne. Den deles i to slegter:
Pibeharerne (lagomys), hvoraf en art findes i Sibirien og
en i Nordamerika; de har korte ører og bagfødder, og
halen er en kort liden stump, som ikke kan sees
gjen-nem haarklædningen. 2, Harer og kaniner, der er
udbredt næsten over hele verden (s. d.).
Harefod (bot.), se Kattefod.
Harefossen, vandfald (3 m.) i Pasvikelven paa grænsen
mod Rusland, Sydvaranger herred, Finmarkens amt.
Hareidland, 174.08 km.^ stor træbar ø, sydvest for
Aalesund. Den væsentligste del (170.16 km.^) hører til
Ulstein herred, resten (3.92 km.^) til Herø og Sande
herreder. Øen, hvis kyster er jevne med som regel brat
affaldende fjeld- og bakkeskraaninger, er ved et øst—
vestgaaende lavt, myrlændt eid opdelt i en nordlig og
en sydlig del. Øens indre er opfyldt af nøgne
fjeld-knauser, der naar op til ca. 630 m. o. h., og store myrer,
der egner sig til opdyrkning. Paa østkysten ved den
lille bugt Liavaagen tror man, at Jomsvikingeslaget har
staaet. Paa øen bor der 2609 mennesker (1900) i 406 huse.
Harekaal (lampsana communis), en især i vore urer
eller som ugræs vildtvoksende plante med de nedre blade
lyreformig finnede, de øvre
derimod er kun lidet
ind-skaarne, og smaa, gule
blomsterkurve i
lialvskjerm-formig samling i toppen af
den alenhøie stængel.
Harekaniner kammer
fra Belgien og kaldes
vanligvis belgiske h. Den er
en udpræget sportskanin.
Englænderne har gjort
meget ud af den, saaledes
forbedret pelsens udseende
og kvalitet. Denne skal
være af intens ræverød
farve. Ingen kanin ligner
haren mere end denne.
Deraf ogsaa dens navn.
Den har høi reisning, tynde,
rette forben, store, klare,
nøddebrune øine, er meget
livlig i sine bevægelser. Vegt 3^ 2—5 kg. Typiske
eksemplarer kan i England opnaa lige til 1800 kr.
Harekløver, se Kløver.
Hareida, se Djykan dslegten.
Harem (arab., jfr. Haram) betegner hos
muhammedanerne den del af huset, hvor kvinderne holder til
messehagel—Messschnur
(h. er desuden en betegnelse for selve disse kvinder);
en muslim har efter loven ret til at have indtil fire
hustruer samtidig, saafremt han kan ernære dem. Til
h. har ingen fremmed mand adgang, men alene husherren
samt de aller nærmeste mandlige slegtninger. Mandlige
gjester kommer kun ind i modtagelsesværelserne (sel ami i k).
De fleste har imidlertid ikke raad til at holde særegen
h.-afdeling; kvinderne trækker sig da tilbage, naar der
kommer mandligt besøg,, eller de anlægger slør (de vilde
ellers blive betragtet som ligefrem uanstændige). De
muhammedanske kvinder staar gjennemgaaende lavt med
hensyn til dannelse, og livet i h. er som oftest optaget
af de mest dagligdagse gjøremaal; og saa aflægger man
visiter hos veninder og modtager gjenbesøg. I sultanens
h. kan ikke optages fribaarne t3Tkiske kvinder, men
alene slavinder; det er især vakre tscherkesserinder og
piger fra Georgien. Alle disse kvinder benævnes odalik
(«odaliske»), af tyrk. oda, værelse. Blandt dem vælger
sultanen sig sine gemalinder, hvoraf han er berettiget
til at have syv. Den blandt dem, som føder den første
søn, faar forrangen og bliver sultanens officielle
gemalinde. Forøvrigt har gjerne sultanens moder havt
anledning til at øve en betydelig indflj^delse.
Haremad, d. s. s. harekaal (s. d.).
Haremus (lagostomidæ) udgjør en liden
gnaver-familie, eiendommelig for Sj^damerika. De har lange
ører og temmelig lange bagben. I udseende minder de
meget om kaniner. Familien har tre slegter, der inddeles
efter tærnes antal. Med fem for- og fire bagtær,
chinchilla, hvoraf c. lanigera, der lever i Peru og Chile
leverer det bekjendte pelsverk af samme navn. Med
fire for- og fire bagtær, lagidium, eg. h. De har
meget lange ører og paafaldende lange veirhaar.
Almindeligste art er Z. cuvieri. Den er askegraa med gullige
sider. Stor som en kanin. Halen af kroppens længde.
Lever i Peru og Bolivia. Med fire for- og tre bagtær,
lagostomus, hvoraf den eneste art er Z. tridactylus,
den saakaldte v i s k a c k a; graasort pels med bredt hvidt
tverbelte over snude og kind. 50 cm.s kropslængde; halen
18 cm. Lever i Pampas i Argentina og Paraguay.
Kjødet spises, men pelsen er ikke saa værdifuld som hos
de andre h.
Harerug (polygonum viviparum), en liden, slank
plante af skedeknæfamilien med lancetformede, tykke,
i randen tilbagerullede blade og smaa, hvide eller
lyserøde blomster i aks. Medens blomsterne indtager
aksets øverste del, bestaar dette nedentil af
yngleknop-per, som ofte spirer, før de falder af. H. vokser paa
tørre steder og er alm. i alle dele af vort land.
Hareskaar (labium leporinum) er en medfødt
misdannelse, som fremkommer ved, at fosterets to overkjæver
ikke er vokset sammen med mellemkjæven (se Gan e,
spaltet). Defekten indskrænker sig til bløddelene og viser
sig som en fure eller spalte i overlæben, undertiden op
til næseboret, ud for den ydre fortand og hjørnetanden,
næsten aldrig i midtlinjen. H. kan lukkes ved
forskjellige plastiske operationer, ofte med meget smukt resultat.
Hareskind er skindene af den alm. graa hare eller
den hvide snehare. Haarene benyttes adskillig til
hatte-filt, mindre til pelsverk paa grund af haarenes skjørhed
og simple kvalitet.
messehagel, -kaabe — ®
Pluviale n, Chorrock m - (e)
chasuble, chesible — (?) chasuble f.
messeserk — ® Chor-,
Messhemd n - @ surplice; (katolsk)
alb - ® aube f.
messen (t) maale.
messenger(e) bud; forbud,-løber
messeoir (?) ikke sømme sig
(for), klæde lide.
Messer n, kniv.
messer (g (læse) messe.
Messerheft (t) n, knivskaft.
Messerklinge (t) f, knivsblad.
Messgerät ® n,
maalered-skab.
Messgeschenk (t) n,
markeds-gave.
Messgewand ® n, messedragt.
Messhemd (t) n, messeserk.
Messias - ® Messias — ©
Messiah - (f) Messie m.
messidor (D m, den 10
maaned i den republikanske kalender
messier (f) m, mark-,
vinbjergvogter.
messieurs © & (D pl, herrerne,
de herrer. M(e)ssrs. © D’Herrer
(i firmanavn).
messing — ® Messing n — (ê)
brass — (?) laiton; cuivre (m)
messingen (t) af messing,
messing .
Messkette (t) f, maalekjede.
landmaalerkjede.
messmate (e) messe-,
baks-kamerat.
Messschnur (t) f, maalesnor.
Harekaal (lampsana communis).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
