Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harmonika ... - Ordbøgerne: M - mesurable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1525
Harmonika—Harmsworth
1526
mesurable—metal 1 ize
Fasting som den ledende kraft ved hans side i de første
aar. Opr. var H. et «frivilligt, musikalsk selskab», som
dyrkede vokal- og instrumentalmusik ved opførelse af
kantater paa kongelige fødsels- og festdage, leilighedsvis
ved udførelse af kirkemusik; en sjelden gang ogsaa ved
dramatiske opførelser, som i 1770 af Fastings hyrdespil
cPans fest». Senere virkede H. desuden som akademi
med undervisning i musik, sang, tegning; det sidste fag
opmuntredes ved udstillinger og aarlige præmier. Efter
oprettelsen af det Dramatiske selskab i 1793 samvirkede
H. med dette. Fra 1811 optog H. klubvirksomhed i egen
bygning. 1 1820-aarene var den unge Ole Bull blandt
eksekutorerne i H. Ved midten af aarhundredet
ind-traadte et brud i foreningens historie, men siden H.s
reorganisation i 1856 har den virket som en hovedfaktor
i Bergens musikliv. For kortere eller længere tid har
Edv. Grieg, Iver Holter, Per Winge, Johan Halvorsen,
Sigurd Lie o. a. som dirigenter været knyttet til H.
[Litt.: J. Petersen, «H. 1756—1900» (Bergen 1901).]
Harmonika er et fællesnavn for flere forskjellige
mere og mindre primitive musikinstrumenter. F. eks.
afstemte glasklokker, som bringes til at klinge ved taster
eller strygning med bue eller vaade fingre. Alm.
drikkeglas med vand i kan ogsaa give smukke toner ved at
stryges langs randen med en vaad finger (se ogsaa
Glasharmonika). En anden form er et bret med smaa
afstemte plader af glas eller metal, som slaaes med en
hammer. Mund-h. blæses med munden og træk-h.
(trækspil eller belgspil) behandles med hænder og fingre.
Harmonilære er den del af læren om kontrapunkt,
som fremstiller akkordernes dannelse og gang, deres
rigtige og naturlige forbindelse, reglerne for modulation,
en akkords overgang til og opløsning i en følgende o. 1.
Kjendte lærebøger af André, Bussier, Dehn, Gradener,
Jadassohn, Paul, Prout, Richter, Riemann, Sechter.
Norske af Gustav Lange og i skrifter af Winter Hjelm,
Kobberstad, Bøhn og P. Lindeman.
Harmonimusik udføres af blæseinstrumenter alene,
undtagelsesvis med tilsætning af slaginstrumenter
(harmoniorkester).
Harmoniorkester, se H ar m on i musik.
Harmonisk (mat.). Naar man paa en ret linje har
givet to punktpar A, B og P, Q, saaledes at forholdet
AP: PB og forholdet AQ : QB er lige store, siger man,
at punkterne P og Q deler linjestykket AB h., og man
kalder P og Q h. konj ugerede punkter. Regner man,
som det nu gjerne bruges, linjestykker med fortegn, skal
de to forhold være lige store af talværdi, men have
modsatte fortegn. Læren om h. deling er af
grundlæggende betydning for moderne gecrmetri. — En række
tal (f. eks. f, g, f) siges at danne en h. række, naar
deres inverse værdier (J, |, J) danner en elementær
aritmetisk række. Ethvert tal (ic) i en saadan række er det
h. middel mellem det foreg, og det efterfølgende ^^^
tal (a og b); værdien af det h. middel er: x =
^^Zî^-Afstanden mellem punkterne P og Q ovenfor er "
det h. middel mellem afstandene AQ og BQ.
Harmonisk haand, se Guido fra Arezzo.
Harmoni’ster (harmoniter), religiøst samfund i
Nordamerika, stiftet af J. G. Rapp (s. d.). 1803 udvandrede
han og hans tilhængere fra Württemberg til Amerika,
hvor han grundede kolonien Harmony ved Pittsburg,
og senere kolonierne New-Harmony i Indiana og Economy
i Ohio. Formaalet var at gjennemføre det apostoliske
menighedsideal, som efter Rapps opfatning bl. a. krævede
fuldkommen lighed, eiendomsfællesskab og cølibat. 1903
blev samfundet opløst.
Harmonisti^k, navnet paa arbeidet for at udjevne
forskjellen mellem de fire kanoniske evangelier og forene
de evangeliske fortællinger til en sammenhængende enhed
(se E V a n g e 1 i e h a r m o n i).
Harmonium er et orgelartet instrument, hvis toner
dannes ved, at metaltunger sættes i svingning af
luftstrømme fra beige, der alm. trædes af spilleren selv ved
én eller to fodpedaler, ofte ogsaa knæpedaler. Det første
kjendte h. er fra Paris 1810. Senere kom forbedrede
konstruktioner under navn af æoline, aerofon,
fyshar-monika m. v. Det første h. med flere registre er fra
Paris 1840. De seneste forbedringer skriver sig fra
Amerika. Registrenes antal og navne er meget vekslende.
De tjener til at skabe forskjellig toneklang, efterligning
af fløite, klarinet, fiolin m. v. Enkelte instrumenter har
to klaviaturer. En verdensberømt fabrik er Mason &
Hamlin, Boston. Udmerkede instrumenter fabrikeres
ogsaa af Brødr. Hals i Kra.
Harmo^st (græ., «ordner»), navnet paa den statholder,
som spartanerne efter den peloponnesiske krig
regelmæssig indsatte i de af dem afhængige stæder.
Harmotöm, mineral af zeolitgruppen. Forekommer
oftest i hvide eller graahvide rombiske krystaller, der i
alm. er udviklet som korslagte penetrationsfirlinger.
Kemisk har h. sammensætningen HaBaAlgSigOis-f 4H2O.
Mineralet findes dels i hulrum i vulkanske bergarter,
dels paa ertsgange, som f. eks. paa Kongsberg.
Harms, Claus (1778—1855), t. prest; 1816
arkidia-konus ved Nikolaikirken i Kiel, 1835 provst og 1841
overkonsistorialraad. H. øvede stor indflydelse ved sin
folkelige og kraftige forkyndelse og bekjæmpede
rationalismen i nær tilslutning til den lutherske opfatning. Ved
reformationsjubilæet 1817 udsendte han en udgave af
Luthers 95 theses ledsaget af 95 nye, formet som et
skarpt angreb paa tidens fornuftreligion. Dette
flyveskrift fremkaldte over 200 modskrifter. H.s
praktiskopbyggelige skrifter (mange overs.) var i sin tid meget
læst. [Litt.: H. Zillen, «G. H. Leben in Briefen, meist
von ihm selber» (1909).]
Harms. 1. Georg Ludwig D etlef Theodor H.
(1808—65), t. prest, grundede 1849 i Hermannsburg i
Hannover en missionsskole og et missionsselskab, som
navnlig har drevet mission i Syd-Afrika. Ved sin
trofaste sjælesorg og djerve forkyndelse, sine
opbyggelses-skrifter og prækensamlinger øvede H. en sterkt vækkende
indflydelse i datidens religiøse liv. — 2. Theodor H.
(1819—85), ovenn.s broder og efterfølger i
Hermanns-burg (fra 1865). Da han bekjæmpede indførelsen af
borgerlig egteskabsordning, blev han 1877 afskediget.
1878 dannede han i forening med andre prester den
Hannoverske evangelisk-lutherske frikirke. Som følge
heraf blev de aarlige kollekter for
Hermannsburger-missionen forbudt af konsistoriet.
Harmsworth [hådmzwdp], Alfred Charles
William, Lord Northcliffe (1865—), eng. bladudgiver
mesurable (f) maalbar,
maale-lig.
mesurage (f) m, maalepenge,
maaling.
mesure (f) f, maal ; udmaaling;
takt; versemaal; maadehold;
forholdsregel. à m. que eftersom.
mesurer ® (af-, op)maale;
overveie.
mesureur (î) m, maaler.
mésuser (f) misbruge.
Met (t) m, mjød.
metacarpus © mellemhaand.
metachronism @
tidsregnlngs-feil, hvorved en begivenhed sættes
senere end den virkelig fandt sted.
metafor - ® Metapher f - ©
metaphor — ® métaphore L
metafysik — (t) Metaphysik f
— © metaphysics pl - ®
métaphysique f,
metafysisk — ® metaphysisch
— © metaphysical — ®
métaphysique.
metage © maaling, af kul ;
maalepenge.
métairie(f)f,meieri; bondegaard.
metal — ® Metall n — ©
metal — ® métal m.
metal © metal; (sten)skjserver’,
makadam ; (Hydende) glasmasse ’
(sjøudtr.) skyts; (pl) skinner;
me-talforhude; makadamisere.
métal (f) m, Metall (î) n, metal,
metallen (î) af metal, metal-,
metalliferous © metalholdig,
metallisk — ® metallisch
-© metallic — ® métallique,
metallize © metallisere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
