Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harrison ... - Ordbøgerne: M - Metzger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1535
meuterisch—Michaelis(tag)
samliv i gjennembrudsaarene er skildret med lystig
overdrivelse af Wolzogen i komedien «Lumpengesindel».
Ved sine «Kritische Waffengange», der tog liaardt fat
paa mændene af det ældre slegtled, f. eks. Spielhagen,
hævdede J. H. sig som den tyske naturalismes kritiske
bannerfører; de fortsatte siden kampen i «Kritisches
Jahrbuch» (1889—91) og i flere aviser. H. har ogsaa
skrevet en verdenslitteraturhistorie og flere lyriske verker
især det stemningsfulde «Triumph des Lebens» (1900)
og det poetisk-filosofiske arbeide «Der neue Gott» (1899),
hvor H. kjæmper heftig mod Nietzsche.
Hart [hädi], Sir Robert (1835—), eng.-kinesisk
told-embedsmand. Fra en ansættelse ved den fransk-engelske
kommission i Kanton gik han 1859 ind i det kinesiske
sjøtoldvæsen, blev 1863 dets chef og 1896 generalinspektør
for hele told- og postvæsenet. Han styrede det ganske
autokratisk og med overordentlig dygtighed.
Toldindtægterne er vokset sterkt, og etaten administreres billigere
end i noget andet land. I høi grad har H. vundet
kinesernes tillid, og ingen vigtig sag er i 40 aar afgjort
uden hans raad. Hans interesse for kinesisk aandsliv
og en lempelig reformæra har faaet mange udslag. 1908
tog han orlov for neppe mere at vende tilbage til Kina.
Hart [hast], Solomon Alexander (1806—81), eng.
maler, virkede som professor ved akademiet i London,
hvor han frembragte en række effektfulde historiske
billeder og gode arkitekturbilleder.
Harte [hädt], Francis Bret (1839 —1902), nordamer,
forfatter, f. i Nev^ York. Han reiste som ung til
Kalifornien for at prøve lykken som minearbeider, og her
gjorde han de første studier til de skildringer af
guldgraverlivet, der især har gjort ham berømt. Som typograf
ved et blad i San Francisco fik han sine første skitser
trykt, og siden da var hans forfatterry i stadig stigen.
Blandt hans bøger kan nævnes: «Condensed novels»,
«Tales of the Argonauts», «Gabriel Gonroy», «The story
of a mine», «The heritage of Dedlow marsh», «Barker’s
luck», samt de verdensberømte digte «Luck of roaring
camp» og «The heathen Ghinee», [Litt.: B. H., «Samlede
skrifter», overs, af F. W. Horn (Kbh. 1893).]
Hartebest (bubalis). Siegten huhalis hører til den
okselignende gruppe af antiloper. Deres bygning er
temmelig slank, men minder i flere henseender alligevel
meget om okserne. Hornene er korte og meget
eiendommelig vredne. I almindelighed gaar de først
bagover, derpaa til siden og fremover og bøier saa udover
og bagover. Bøiningen varierer noget hos de
forskjellige arter. Siegten er udbredt over hele Afrika. De
almindeligste sydafrikanske arter er ka m a eller alm.
h. (b. kaama), der er den sydligste form, samt li cht
enstein s h. (b. lichteiisteini), hvis udbredelse er
nordligere. En mindre art er fælles for Arabien og
Nord-Afrika. H. lever kun paa sletter og aabent buskland, aldrig
i skoge eller sumpe. Er meget hurtige og udholdende.
Härtel, August (1844—90), t. arkitekt. Studerede
særlig gotisk bygningskunst, bl. a. Kölnerdomen. Har
opført en række større og mindre kirkebygninger,
hvoraf den Evangeliske kirke i Krefeld, Peterskirken i
Leipzig og Peterskirken i Strassburg.
Hartenau, Alexander, greve af, se Alexander,
fyrste af Bulgarien.
Hart—Hartleben
1536
Hartford [hadtfdd], by i de Forenede stater,
Connecticut; 79 850 indb. (1900). H. har flere høiere
undervisningsanstalter, bl. a. Trinity college, institut for døve,
kinesisk skole. 1900 fandtes 888 verker med 13 363
arbeidere og $ 31.2 mill, i produktionsværdi. Her findes
fabriker for cykler, automobiler, papir, cigarer, skydevaaben
og symaskiner. H. anlagdes 1633 og blev statens
hovedstad 1785.
Hartguss, t. betegnelse for haardstøbt støbejern
(støbejern støbt i metalform), se Haardstøbning.
Hartig. 1. Georg Ludwig H. (1764—1837), t.
forstmand. Var fra 1811 preussisk skogdirektør. H.
tilhører klassikerne inden den forstlitterære verden. Af
hans mange skrifter har særlig «Lehrbuch für Förster»
(Stuttgart 1808) havt en særdeles stor udbredelse. Inden
skogtaksationsfaget har H. særlig gjort sig bekjendt ved
den af ham indførte metode til skogens inddeling til
ordnet drift (massefagverksmetoden). — 2. Theodor H.
(1805—80), t. forstmand og naturforsker, søn af
ovennævnte, professor i forstvidenskab ved Berlins universitet
1835—38, senere ved Carolinum i Braunschweig til 1878.
Har udgivet en række værdifulde botaniske og
forstlige skrifter, hvoriblandt maa nævnes «Lehrbuch der
Planzenkunde» (1840—46) og «Anatomie und Physiologie
der Holzpflanzen» (1878). — 3. Robert H. (1839 — 1901),
t. forstmand og botaniker, søn af foreg., fra 1878
professor i forstbotanik ved universitetet i München. Har
særlig gjort sig berømt gjennem sine mange udmerkede
skrifter over plantesygdomme og skogtrærnes anatomi.
Hans vigtigste arbeider er: «Lehrbuch der
Baumkrankheiten (Berlin 1889), «Das Holz der deutschen
Nadelwaldbaume» (1885), og «Lehrbuch der Anatomi und
Physiologie der Pflanzen» (1891).
Hartington [hådtintdn], Spencer Compton
Cavendish, marki af, se Devonshire.
Hartkorn er dansk betegnelse for, hvad der i Norge
forstaaes med matrikul (s. d.), en fortegnelse over jord
paa landet paa grundlag af dens forholdsvise
af-kastnings-værdi. Navnet h. skriver sin fra den gamle
adels jordebøger, hvor forpagternes afgifter
(«landgilde», n. «landskyld») var beregnet efter af kastning
af «haardt korn» (rug og byg, modsat havre). Den
første paa h. grundede matrikul var af 1664; den næste,
som ogsaa tog hensyn til jordens afkastningsevne,
ud-arbeidedes i 1681 — 88, den erstattedes af den
nuværende, udarbeidet fra 1804—26. Tidligere var jorden
det vigtigste direkte skattefundament, og h. angav
maale-stokken for skattens fordeling. H.-skatter til staten
ophævedes i 1903, til kommunen bestaar de endnu, men
vil stykkevis afløses og helt bortfalde i 1925. H. vil
dog i flere vigtige retslige henseender beholde sin
betydning som fortegnelse over faste eiendomme paa landet.
Hartleben, Otto Erich (1864—1905), t. novellist
og dramatiker. H. er blevet kaldt den tyske naturalismes
Maupassant; han forstaar med let ironi at fortælle
historier, som skifter fra tilbagetrængt sentimentalitet til
aaben kynisme («Die Geschichte vom abgerissenen
Knopf» (1892), «Vom gastfreien Pastor» (1895), «Der
römische Maler» (1898), «Liebe kleine Mama», 1904).
I hans dramaer er handlingen tidt kunstig, men diktionen
spillevende: «Angele» (1891), «Hanna Jagert» (1893), «Die
meuterisch (t) oprørsk,
meutern (î) gjøre mytteri,
mévendre (f) sælge med skade,
mévente (f) f, salg med skade,
mew @ maage; fælde, myte;
indeslutte, indespærre; bur (for
mylende høg); fængsel; indelukke,
indhegning; (pl) stald(e); mjaue;
mjauen.
mewl (e) skrige; skraale.
mezereon @ (bot.) tybast, - ved.
mezzanin(etage) — (t)
Mez-zanin(e) n (f), Halbgeschoss n.
Zwischenstock, Entresol m — (ê)
mezzanine — (f) mezzanine f,
entresol m.
mezzo-tinto (e) gammeldags
kobberstikning.
mi (jO halv, i midten, midt paa.
à m.-Mai midt i mai. à
m.-chemin halvveis.
miasm(a) (ê), miasmes (g m
pl, sygdoms-, smittestof (svævende
i luften).
miasmal, miasmatic (e)
mi-asmatisk.
miaulée ® f, brød dyppet i
vin eller i anden sød drik.
miauen miauler (f) mjaue.
miaulement (f) m, mjauing.
mica(e)&(Dm, (mineral.)
glimmer.
micaceous @ glimmer(holdig)-;
bladet som glimmer.
mi e (g) pl, mus, mysser.
Michaelis(tag) ® f (m),
Michaelmas (§ mikkelsmesse, -dag
(29. september) = Mich(a)elstag
® m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
