Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartlepool ... - Ordbøgerne: M - miche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1539
middagstid—middelmaadig
Hartmann, Moritz (1821—72), t. forfatter, f. i Böhmen.
H. var i 1848 medlem af det tj^ske parlament, opholdt
sig 1849—63 i udlandet som bladkorrespondent og levede
fra 1868 i Wien. Han skrev «Kelch und Schwert» (1845\
den böhmiske lokalroman «Der Krieg um den Wald» (1850)
og flere reiseskildringer, noveller og digtsamlinger.
Hartmann, Wilhelm Emilius Zinn (1836—98),
d. komponist, J. P. E H.s søn. Gik i lære hos faderen,
men paavirkedes nærmest af svogeren Nils W. Gade og
blev som denne en fremragende Instrumentator. H. er
kun svagt særpræget som tonedigter. Skrev en mængde
verker, operaer, symfonier, folkemusik, sange; de
velklingende bearbeidelser for orkester af nordiske
folkemelodier og end el smaasange tør være blandt det varigste
i hans produktion.
Hartmann v. Aue (Owe) (ca. 1170—før 1220), t.
minnesanger. Han var en schwabisk adelsmand og vasal af
herrerne af Aue (Owe). Han var med paa korstoget 1197,
ellers er hans liv ukjendt. Hans ridderromaner paa vers,
«Erec» og «Iwein»^ behandler emner fra den berømte
bretonske sagnkreds om ridderkongen Arthur og er
bearbeidelser af Chrétien de Troyes franske original. Hans
berømteste verk, «Der arme Heinrich», henter sit emne
fra et tysk folkesagn om en dødssj^g ridder, som bliver
frelst ved, at en jomfru ofrer sig for ham. Emnet er i
vor tid bearbeidet af Longfellow i «The golden legend»
og af Gerhard Hauptmann.
Hartmannsdorf (H. bei Bürgstädt), landsby i Sachsen,
kredsen Leipzig; 5088 indb. (1900). H. har’^hanske- og
strømpefabriker, farverier og stenbrud.
Hartmannsdorff, Jakob August von (1792—1856),
sv. embedsmand og politiker, student 1806, traadte 1809
i statstjenesten, ledsagede Wetterstedt ved Karl Johans
hovedkvarter 1813—14, var 1816—21 sekretær hos
rigs-statholderen i Kra., blev 1823 rigsdagsmand, var 1831
— 38 statssekretær for kirke- og skoleanliggender, 1836
— 38 hofkansler og optraadte som saadan energisk mod
pressen, var 1838—41 landshøvding i Kalmar og 1841—56
præsident i kammerretten. Om end selv konservative
fandt H. for sterkt konservativ, stod han dog fra 1840 til
sin død som deres anerkjendte fører paa ridderhuset; han
var en helstøbt karakter, som altid handlede efter hvad
han ansaa for ret.
Hartvigson, Anton (1845—), d. musiker, elev af
Edm. Neupert, levede nogle aar i London som
musiklærer, ligesom broderen Frits H. (1841—), hofpianist
hos prinsessen af Wales 1873, nu musikprof. i London.
H. har i flere sæsoner holdt foredrag i Kbh. over
sonatens udvikling, ledsaget af klaverillustration; har ogsaa
op-traadt som musikkritiker.
Hartwich, Emil Hermann (1801—79), t.
jernbaneingeniør, byggede flere baner, kanaler og broer, deriblandt
Rhinbroen ved Koblenz, og skrev flere verker om broer,
jernbanebvgning m. m.
Hartwig, Otto Peter Konrad (1830 — 1903), t.
historiker og biblioteksmand. Efter tidligere at have været
prest blev han 1867 bibliotekar i Marburg og var 1876—98
overbibliotekar i Halle. Skrev flere verker over italiensk
historie, bl. a. «Aus Sicilien, Kultur- und Geschichtsbilder»
(1867—69, 2 bd.), udgav 1884 Charlotte Diedes breve og
gav en biografi af Ludwig Bamberger (1890). Redigerede
Hartmann—Harv
1540
«Zentralblatt für Bibliothekswesen» og var en høit
an-seet biblioteksmand.
Hartzenbusch [artsenhosk] Hartzembu sch, Juan
Eu geni o (1806—80), sp. dramatiker og
litteraturhistoriker af tysk ekstraktion; drev en tidlang
snedkerhaand-verket, som var hans faders metier; fik samtidig en lærd
opdragelse og blev overbibliotekar ved det spanske
nationalbibliotek. Hans første forsøg som sceneforfatter kronedes
ikke med held. Men han trængte igjennem med sit
romantiske drama «Los Amantes de Teruel», hvor han
paa en virkningsfuld maade behandler et spansk
folkesagn. Det blev hans mesterverk (tysk overs, i Reclam)
og staar endnu høit i hans landsmænds beundring. Sit
sterke anlæg for det nationale følger han ogsaa i andre
dramaer, historiske og karakter tegnende, f. eks. «Alfonso
el Casto», «La coja y el encogido», «Juan de las Vinas»
(opført i Stockholm 1850: «Tvärtom»). Skrev ogsaa fabler
og noveller og udgav ældre spanske stykker.
Hartzer, Karl Ferdinand (1838—1906), t.
billedhugger, har udført en del offentlige monumenter, som
udmerker sig ved sin gode karakteristik.
Haruder, nordisk stamme. Geografen Ptolemæus,
2 aarh. e. Kr., sætter h. i Øst-Jylland, hvor nu
Hads-herred, i Valdemars jordebog Harzhæret. Deres tyngde
synes senere forskjøvet til Harsyssel i Vest-Jylland, ældre
Harthæ sysæl; de kaldes her harselboer eller harboer,
jfr. Harboøre. Hovedmassen af h. synes imidlertid paa
folkevandringstiden at være udvandret til Norges vestk^^st,
hvor de gjenfindes som hçrdar i Hordaland. Forøvrigt
blev vandrende h. sammen med sveber allerede slaaet
af Cæsar ved Øvre-Rhinen 58 f. Kr. ; en rom. flaade
modtog aar 9 e, Kr. hyldningsbud fra h., kimbrer, sveber,
hvad keiser Augustus fortæller paa sit seiersminde i
Ankyra.
Haruko (1850—), keiserinde af Japan, datter af Ichijo
Tadaka, af den fornemme æt Fujivara (s. d.). Formælet
1868_med den senere keiser Mutsu-hito (s.d.).
Härün ar-Rashïd tiltraadte 786 e. Kr. i ung alder
regjeringen som den femte i rækken af de abbasidiske
kalifer. Dygtige medhjælpere fandt han i den persiske
familie Barmakiderne (s. d.), som han dog senere blev
uven med og forfulgte. Ogsaa forøvrigt var der urolige
forhold, opstand og borgerkrig, under hans regjering.
Han var ingenlunde fri for grusomhed og vilkaarlighed.
Han elskede pragt og holdt sammen med sin gemalinde
Zubajde i Bagdad et glimrende hof, der søgtes af digtere
og lærde. I vesterland blev hans navn berømt gjennem
den glimrende modtagelse han 797 gav et gesandtskab
fra Karl den store. I «Tusen og én nat»s eventyr opstilles
han, temmelig ufortjent, som mønster paa en ret hersker.
Han døde 809 i Tus paa et tog, som han foretog for at
dæmpe en opstand i Khorasan.
Haru^Spex (flert. haruspices) kaldtes i Rom en slags
tegnudlæggere, etruskiske prester, som spaaede af
offerdyrs indvolde, iagttog lyn og angav soningsmidler mod
truende ulykker.
Harv er et jordbearbeidningsredskab, der fortsætter
og udfylder plogens arbeide. Den ældste form var ris-h.,
der bestod af et risknippe af seige, sterke grene. Den
moderne h. bestaar af en ramme (eller flere
sammensatte) af træ eller jern og af forskjellig form; deri er
gesellschaft f — © dinner party
— ® (have m.) donner à dîner;
convives m pl (du dîner).
middagstid — ® Mittagszeit f
- (S) noon tide — ® heure (f) de
midi; (ved m.) à midi ; sur le (vers)
midi.
middel — © Mitteln; (pl,
formue) Vermögen, Geld n — (e)
means; vehicle; expedient; (hjælpe )
remedy; (fvs.) medium; (pi,
formue) means - ® moyen; (læge-)
remède; (ud vei) expédient;
(redskab) instrument; (pl) moyens.
middel -©mittel - (g) middle,
middling - ® moyen.
middelalderen - ® das
Mittelalter - (e) the middle ages - ®
le moyen âge.
middelalderlig — (t) mittel-
alterlich - @ mediæval - ® du
moyen âge, médiéval; (nedsættende)
middelaldrende — ® altlich,
von mittlerem Alter - ©
middle-aged - (f) entre deux åges, d’un
certain âge.
middelbar — ® mittelbar
-@ indirect, mediate - ® indirect.
Middelhavet — ® das Mittel-
meer — © the Mediterranean — (D
la Méditerranée.
Middelhavs - (t) im (am)
Mittelmeere - © Mediterranian
-(f) méditerranéen.
middelmaadig — ®
(mittel)-mässig - © middling, indifferent,
mediocre — (f) médiocre;
(gjennem-snits") moyen, ordinaire; (adv)ogs.
passablement.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
