Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harvard university ... - Ordbøgerne: M - middelmaadighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1541
Harvard university—Harz-Verein
Diagoiialharv.
fæstet tinder, hvis antal, størrelse og form er forskjellig;
oprindelig var tinderne af træ, nu af jern eller staal.
De virker dels ved sit stød, dels ved at skjære og røre
i jorden. H.s bestemmelse er at jevne jorden efter
pløi-ningen, at smuldre og blande den, at rive op og ødelægge
ugræs, samt
ned-mulde saafrø og
gjødsel. Ved at
fm-’smuldre jorden i
overfladen kan h.
tjene til at bevare
fugtigheden i
jorden. Der gives en
mængde
forskjellige h.-former. De
tyngste h. kaldes
grubbere,
ekstirpa-torer,skarifikatorer
og kultivatorer. De
har faa, oftest
krumme tinder. Lettere
er fjær-h., labbe-h.
og krogetind-h. En
eiendommelig form
er rul- eller
valse-h., der siges at
være en norsk
opfindelse. Skaal-h.
har skaalformige,
roterende
staalskiver istedetfor
tinder. Af slet-h.
(lette, rettindede
h.) findes mange,
f. eks. kvadrat-li.,
romboidal-h.,
diagonal og siksak-h.,
hvoraf de to sidste
for tiden mest
benyttes. Da
harvningens hovedøie-med er at smuldre
og blande jorden,
maa denne (især
lerjorden) have en
passende
tørheds-grad, naar den
harves, ellers kan den
let blive haard og
klumpet. Brugen
af de forskjellige
h.-former har hver
sine bestemte
regler. Hul-h. maa
f. eks. kjøres raskt,
skal den virke godt.
Harvard university [håvdd jiinivdrsiti] ligger nær
de amerikanske byer Boston og Cambridge. Det
oprettedes i 1636 og fik sit navn efter John H., en engelsk
dissenterprest, som testamenterede det sin halve formue.
Det reorganiseredes i 1869 og omfatter nu en række viden-
. 1542
middelmaadighed—midlertidig
skabelige institutioner, fakulteter, fagskoler, museer og et
stort bibliotek. Desuden er der sørget for studenternes
idræt ved store sportspladse og et stort saakaldt stadion,
som rummer 30 000 mennesker. For tiden (1909) studerer
over 5000 unge mænd og kvinder ved universitetets
forskjellige colleges og fakulteter.
Harvestehude, forstad til Hamburg.
Harvey [hadvi], William (1578—1657), eng. læge,
berømt som opdager af blodomløbet. H. var den
første, som ved hjælp af ugjendrivelige beviser
(dyreforsøg, undersøgelser paa syge mennesker og paa lig)
paaviste hjertets egentlige funktion, d. e. at blodet af
samme drives over i pulsaarerne, fra hvis mindste
forgreninger det igjen samles i blodaarerne, der atter fører
det tilbage til hjertet. Kun det mellem puls- og
blodaarerne indskudte haarkarnet var det forbeholdt en anden,
Malpighi (1661), at give den rigtige beskrivelse af. —
Det fortjener at tilføies, at man indtil H.s opdagelse stod
i den tro, at pulsaarerne var fyldt med luft.
Harvey [håsvi], William’^Henry (1811—66), eng.
botaniker, professor ved universitetet i Dublin. Er særlig
berømt for sine studier over algerne, men har desuden
ogsaa skrevet flere arbeider over Syd-Afrikas flora.
Harveysering [hadvi-], overfladeherdning af
staalplader, se G e m e n t e r i n g.
Harwich [hæridz], by i det sydøstlige England,
grevskabet Essex, s. f. Stours munding; 10 070 indb. (1901).
H. har fabrikation af cement og kunstige gjødningsstoffe.
Havnen, beskyttet af et fort, er en af de bedste paa
østkysten og en af de vigtigste for Englands forbindelse
med fastlandet, daglig dampskibsforbindelse med
Antwerpen og Rotterdam.
Harzburg (Bad H.), by i Braunschweig, 272 m. o. h.,
9 km. s.ø. f. Goslar; 3308 indb. (1900). H. er bekjendt
for svovlbadet Juliushall med grannaalsbad, sanatorium
og hospital for skrofuløse børn.
Harzen, Tyskland, et 100 km. langt, 35 km. bredt,
2030 km.^ stort fjeldlandskab mellem Saale og Leine,
hører til nordpartiet af det tyske «Mittelgebirge» og til
Braunschweig, Anhalt og de preussiske provinser Hannover
og Sachsen. H. er en elliptisk kjerne af palæozoiske lag.
Det er en fortsættelse af de rhinske skiferfjelde og er som
disse et plateau, men i høi grad omformet ved brud.
Det omfatter ogsaa mægtige granitmasser, som paa grund
af sin modstandskraft danner de høieste toppe, saaledes
f. eks. Brocken (s. d.), 1142 m. Det regnrige Brocken-massiv
er udspring for mange elve, Oker, Bode m. fl., og den
rige nedbør udvikler ogsaa en frodig skogvegetation. I
v. Oberharz, den mindre del, i ø. Unterharz. Ældgammel
vigtig bergverksdrift paa kobber, bly, sølv sysselsætter
omkr. 20 000 mennesker, især i Oberharz ved Klausthal og
Zellerfeld og ved Goslar i nord. I øst støder til H.
Mansfelder plateauet med bergverksdrift omkr. Eisleben.
I St. Andreasberg drives opdrætning af kanarifugle.
Jernbane Blankenburg-Walkenried, Wernigerode -Nordhausen
med sidelinje til Brocken.
Harz-Verein var et lidet orkesterselskab af meget
dygtige t. musikere, der blev stiftet i 1830 og i 1840 kom
til Kra. for at holde koncerter. Det blev snart indlemmet
i teatrets orkester under F. A. Beissigers ledelse, men
gav om sommeren koncerter i kystbyerne op til Trond-
middelmaadighed - (t)
xMit-telmässigkeit f ~ (e) mediocrity —
(?) médiocrité f.
middels se middelmaadig.
middelshøide - (t) die mittlere
Höhe (Statur), Mittelgrösse f — ©
mean (middle, medium, average)
height (stature); (under m.)
undersized - (?) hauteur (grandeur,
taille n moyenne.
middelstanden - (g der Mit
teistand - (^ the middle classes
~ (D la classe moyenne,
middeltemperatur — (t) Mit
teltemperatur f — (§ mean
temperature — (D température moy-
middelvei - (t) Mittelstrasse f;
(den gyldne m.) die goldene Mitte
f — © middle course, mean ; (den
gyldne m.) the golden mean, the
happy medium - (?) milieu m ;
(den gyldne m.) le juste milieu.
middle © mellem-, middel(s)-,
midt’. the m. ages
middelalderen.
middling @ middels, passe,
midge © myg.
midland © indre, inde i
landet; indlands-.
midleg © til midt paa benet.
Mid-Lent © midfaste,
middlemost © midterst,
midlertidig - (£) vorläufig,
zeitweilig, einstweilig; einstweilen,
indessen — © provisional,
temporary, interim ; provisionally, ad
interim, temporarily — (?)
provisoire, intérimaire; provisoirement,
par interim, en attendant.
Fjærharv.
Dingoiinl-labl)eharv.
Valseharv.
Fjærkullisalor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
