Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haslev ... - Ordbøgerne: M - midtveis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Miet(s)kutscher—mig
1547
Hasselberg—Hassert
1548
I Norge er h. alm. i de sydlige egne og gaar mod nord til
Steigen, 67° 56’; dog modnes ikke nødderne, ialfald ikke
hvert aar, i de nordlige, ytre kystegne. 1 det sydlige af
laudet gaar den paa fjeldene til en høide af 500 m. o. h.
— H. dyrkes i mange lande for nøddernes skyld; fra
steder som Barcelona, Avellino og Piémont udføres der
en mængde nødder. Ogsaa fra visse dele af Norge, især
de sydligere fjordegne, sælges der endel nodder. Der presses
tildels ogsaa olje af h.-nødderne; denne bruges som
mad-olje og i sæbefabrikationen. H.s lange og ranke rodskud
afskjæres til tondebaand eller har anden anvendelse;
saaledes er der i Tj^skland større plantninger, som skaffer
materiale til spaserstokke. H.s hvide ved bruges bl. a.
til træskjærerarbeider. — Filbert- el. 1
amberts-nødder er de 3 cm. lange, tyndskallede og velsmagende
nødder af en i det sydøstlige Europa og Orienten
hjemmehørende h.-art, c. maxima eller tubulosa; disse nødder
er helt omsluttet af den lange hams (hvoraf navnet
lambert, eg. langbart). Filbert-h. dyrkes mest i
sydlige lande, dog ogsaa alm. saa langt nord som i
Danmark og i det sydlige Norges kystegne. Dens
mørk-purpurbrune varietet atropurpurea, «blod-h.», er en
meget værdifuld prydvekst. Tyrkisk h. (c. colurna)
er et indtil 16 m. høit træ, vildtvoksende i
Sydøst-Europa og tilgrænsende egne i Asien og dyrket fleresteds
som prydtræ, tildels ogsaa i Norge; de smaa, runde og
haarde nødder er helt indesluttet i den sterkt fligede hams.
Hasselberg, Glas Bernhard (1848—),’ sv.
astronom, blev 1872 astronom i Pulkova, 1883 astrofysiker
smst., 1890 professor ved videnskabernes akademi i
Stockholm. Her har H. bl. a. indgaaende undersøgt spektret
af forskjellige metaldampe (krom, titan, nikkel, kobolt)
i det elektriske buelys.
Hasselberg, Per (eg. Karl PeterÅkesson) (1850
—94), sv. billedhugger, var oprindelig snedker, derpaa
ornamentbilledhugger og kom endelig 1877 ind paa
akademiet i Paris. Han opholdt sig her til ud i 1880-aarene
og udførte bl. a. den kvindestatue, «Sneklokken», som
findes i flere eksemplarer og er blevet hans mest
populære verk. De indtryk af moderne fransk skulptur, den
forening af realisme og smuk formsans, som præger dette
verk, udmerker ogsaa hans øvrige arbeider, der ligeledes
ofte gjennem kvindeskikkelser symboliserer emner som
«Havets fortryllelse», «Frosken» o. 1.
Hasselfamilien (conjlaceæ), tofrøbladet plantefamilie,
bestaaende af trær el. buske med spredtsiddende blade, hvis
akselblade om vinteren tjener som knopdække for saa
at falde af, naar bladene har foldet sig ud. Blomsterne
er meget enkelt bygget. Hanblomsterne mangler helt
blomsterdække og bestaar kun af et antal støvdragere,
som er fæstet paa et dækblad og forenet til rakler.
Hunblomsterne sidder to sammen bag hvert dækskjæl og
har hver kun én støvvei med to lange grifler og et
utydeligt blomsterdække. Frugten er en nød, som nedentil
er omgivet af et bladagtigt hylster, hamsen, dannet ved
videre udvikling af tre smaa blade under blomsten.
Herhen hører bl. a. hassel og avnbøk (s. d.).
Hassel jernverk, lige ved Skotselven jernbanestation,
Øvre Eker herred, Buskerud amt. H., der anlagdes i
1649, var et af de ældste og i sin tid et af de største
jernverker i landet. 1 1781 blev der virket 1450 skippund.
3 lispund og 3 pund stangjern, 832 skpd., 14 Ipd. og
7Va pund støbegods samt 11 skpd., 8 Ipd. og 4V2 pund
fint jern. De vigtigste gruber, der hørte til verket, var
Hassel gruber i Modum og Barbu gruber ved Arendal.
Ved verket, hvor der i slutten af det 18 aarh.
beskjæf-tigedes 60 faste arbeidere og 18 bønder med ca. 40 heste,
fabrikeredes væsentlig ovne. I aarlig afgift til kongen
betaltes 350 rigsdaler. Opigjennem aarene skiftede
verket hyppig eiere, indtil det i 1854 helt nedlagdes. Af
det gamle verk er der nu lidet igjen. I de senere aar
har der været igangsat prøvedrift i de gamle gruber,
uden at det har fort til nogen større drift.
Hasselmus (t. Haselmaus ; muscardimiis avellanarins)
hører til sovemusenes familie. Smukt okkergul farvet.
Strube og bryst hvide. Halsen haaret efter hele dens
længde. Bødlige fødder, hvide tær. Kroppen 7.5 cm. lang,
halen 7 cm. Lever i Mellem-Europa og bygger med
for-kjærlighed i hasselkrat et græsrede et lidet stykke fra jorden.
Hasselnødder, se Hassel.
Hasselriis, Louis (1844—), d. billedhugger,
gjennem-gik akademiet og har senere udført en række offentlige
monumenter, bl. a. den nu ødelagte Heinestatue paa
Korfu og Heines gravmæle i Paris. Hans kunst kan
være noget ujevn, men er paa sit bedste fin og
interessant. (En liden statuette af Johs. Ewald i Kunstmuseet.)
Hasselt [asælt], André Henri Constant van
(1806—74), helg. forfatter, skoleinspektør. Udgav 1834
et bind lyriske digte og opmuntredes af V. Hugo og
Sainte-Beuve. Hans store verk er et blandet epos:
«Quatre incarnations du Christ» (1867). I endel rytmiske
studier fremstiller han den franske betoning som vel
skikket til at indordne sig under alle arter af musik.
Hans belgiske poesihistorie prisbelønnedes 1838.
Hasselt [asælt], by i Belgien, prov. Limburg, ved
Demer; 15 901 indb. (1903). H. tilvirker linvarer,
kniplinger og tobak, har store geneverbrænderier,
ølbryggerier og garverier.
Hasselviken, bugt paa østsiden af Trondlijemsfjorden
i dens ytre del, Bissen herred. H., der tidligere var
kjendt for sit rige laksefiske, har i de senere aar været
en udmerket sildebugt. I 1907 opfiskedes der af 70
fiskere 2800 hl. sild. 1 H. er militæretablissementer for
Agdenes befæstninger.
Hassenpflug, Hans Daniel Ludwig Friedrich
(1794—1862), hessisk minister. 1818 assessor, 1831
over-apellationsraad, 1832 justits- og indenrigsminister. Den
høit begavede, men herskesyge og strengt absolutistiske
mand gjorde sig hurtig forhadt og laa i stadig strid med
landdagen; 1837 fremkaldte uenighed med kurfyrsten
hans afgang, men 1850 blev han førsteminister og var
i fem aar «der Hessen Hass und Fluch» uden dog varig
at kunne stanse frihedsbevægelsen.
Hassenstein, Bruno (1839—1902), t. kartograf, i
Perthes geogr. anstalt i Gotha, elev af A. Petermann,
efter hvis død han ledede den kartogr. del af
«Petermanns Mitteilungen».
Hassert, Kurt (1868—), t. geograf, blev 1895 docent
i Leipzig, 1899 professor i geografi i Tübingen og 1902
professor ved handelshøiskolen i Köln. Han har foretaget
tre reiser i Montenegro og tre reiser i Abruzzerne og har
skrevet en del fysikalsk-geografiske og geologiske verker.
Miet(s)kutscher ® m,
vogn-mandskusk.
Miet(s)leute (t) pl, leiere,
leieboere.
Miet(s)mann (t) m, leier,
leieboer.
Miet(s)pfennig ® m, =
Miet(s)geld.
Miet(s)steuer ® f, leieskat,
husleieskat.
Miet(s)truppen p], leie
tropper.
Miet(s)vertrag (t) m, leie
kontrakt.
Miet(s)wagen ® m, drosche
miet(s)weis ® tilleie.
Miet(s)wohnung (t) f, leie
bolig.
Miet(s)zeit (t) f, leietid, leie
m a al.
Miet(s)zins ® m, (hus)leie.
mieux (î) bedre, mere, hellere,
aimer m. synes bedre om ; hellere
ville; foretrække. valoir m.
være bedre, mere værd. m. vaut,
il vaut m. det er bedre, bedst
(at); jeg (du osv.) maa hellere,
helst, tant m. saa meget des
bedre, le m. bedst, ce qu’il y
a de m. det bedste, som findes.
mièvre (f) kaad.
mièvrerie Cf) f, kaadhed.
Mieze ® f, Miezchen n, Mia
(kjælenavn til Marie); pus(ekat).
miff @ fornærmelse,
muggen-hed, uenighed.
mig — ® mir, mich; (det er
mig) ich bin es — @ me, myself;
(en ven af mig) a friend of mine;
(det er mig) it is I, me — ® moi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
