Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hassler ... - Ordbøgerne: M - might ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1551
mikkelsbær- Milchbrot
Hasvik—Hathor
1552
og Stjernøen. Kysterne er sterkt indskaaret af havet
ved talrige større og mindre fjorde. Som vanlig i
Vest-Finmarken falder som regel kysten steilt i havet uden
synderlig foranliggende skjærgaard. Stjernøen har vakre
alpeformer med høider op til 949 m. Paa Sørøen er
fjeldene mere afrundede og ikke saa høie. Bebyggelsen
ligger spredt langs de veirhaarde kyster. Ingen
kjøre-veie. Der findes ikke aker og heller ikke skog. Af
arealet opgives 1.2 km.^ at være eng, resten er udmark,
fjeld, myr og vand; areal ferskvand ialt 12.7 km.^ Der
er ganske gode beiter og ikke lidet til england skikket
jord, gode torv- og multemyrer. Fiskeri er den vigtigste
næringsvei. Udbyttet opgives for 1907 til 319 996 kr. ;
heraf falder 192 264 kr. paa skreifisket. Inden herredet
ligger fiskeværene Galten, Sørvær, Breivik med
Breivikbotn, Hasvik og Bøle. I samtlige fiskevær er der
tran-damperier; i de fleste tillige ishuse for opbevaring af
laks for det store Trondhjemsfirma Thams & co.
Antagen formue 1908 160 500 kr., indtægt 175 600 kr.
Hasvik, fiskevær med handelssted, post og
dampskibs-anløb paa sydvestspidsen af Sørøen, Hasvik herred,
Finmarkens amt. 1 1907 opfiskedes der i H. 305 000 stkr.
skrei af 316 fiskere. I fiskeværet er annekskirke. Der
er et tranbrænderi.
Hat. Oldtidens folk gik oftest barhovedet. H. bares
dog allerede af grækerne, dog kun ved langvarige ophold
i friluft; hovedtyperne dannedes af en høi, konisk h.
(pilos), mest brugt af haandverkere og sjøfolk, samt en
flad, bredbremmet h. (petasos), baaret af efeberne
(Hermes-h.); begge var af filt. Kvinderne brugte i den
senere tid undertiden bredbremmede straa-h. (smig.
Tanagrafigurer). Hos romerne var brugen af h.
omtrent den samme som hos grækerne. De gamle
germaner gik barhovedet. I middelalderen begyndte først
brugen af h. af straa eller uld omkring 10 aarh. Som
karakteristisk for den mandlige dragt begynder h.s
historie i 15 aarh. ved det burgundiske hof; den havde
da form af en høi, afstumpet kegle af filt med mere eller
mindre bred brem. I begyndelsen af 15 aarh. viger h.
plads for baretten (smig. Land sku egtene). Ca. 1550
(til 1600) kom med de spanske moder en smalbremmet,
høipullet h. overtrukket med foldet silke eller fløil paa
moden. Den tidligere filt-h. var paa reformationstiden
sunket ned til bondestanden; med trediveaarskrigen
optoges den igjen af soldaterne som en blød, bredbremmet
h. med lang fjær (Rubens-h.). Paa Ludvig XIV’s tid
bøiedes bremmerne op og fæstedes paa to, senere paa
tre sider (tresnudet h.); denne type holdt sig ca. 100
aar. Den høie cylinder h., der havde været glemt siden
1670, kom paa mode lige før den franske revolution
(Werther-h.) først i England, derpaa i Frankrige; den
blev moderne ved de nordamerikanske frihedskampe:
den stammer nemlig fra den engelske puritaner-h.
(høipullet h., ogsaa paa mode ved Ludvig XlV’s hof ca.
1650), der havde holdt sig blandt de nordamerikanske
kvækere og den engelske landadel. Paa den franske
revolutions tid blev den frihedsvennernes sj^mbol. Snart
blev den dog den konservative borgerligheds
repræsentant; med februar-revolutionen i 1848 var det den bløde
kalabreser-h., der blev liberalismens symbol. Se forøvrigt
Dragter og Hattefabrikation.
Hatch [hæiz], Edwin (1835—89), eng. teolog; 1859
—66 lærer ved forskjellige colleges i Canada, 1867
vice-principal for St. Mary Hall i Oxford, 1884 prof. i Oxford,
udgav fremragende kirkehistoriske arbeider, deriblandt
«The organisation of the early Christian Church» (1881),
«The growth of Church institutions» (1887). Desuden
har han foretaget betydningsfulde studier angaaende
Septuagintas tekst. 1889 udkom hans «Essays in biblical
Greek» og efter hans død «The influence of Greek ideas
and usages upon the Christian church» (1890). [Litt.:
S. C. Hatch, «Memorials of E. H.» (1890).]
Hatfjelldalen, herred i den sydøstligste del af
Nordland, 3064.1 km.^ med 1108 indb., hvoraf 57 finner; 0.35
pr. km.^ Herredet, der svarer til H. prestegjeld og sogn,
er et indlandsdistrikt, der mod syd grænser til Nordre
Trondhjems amt og mod øst til Sverige. Navnet kommer
af det eiendommelige, hatformede 1128 m. høie fjeld
«Hatten», straks ø. f. kirkestedet. Det egentlige dalføre,
der er en fortsættelse af Vefsendalføret, har først en
østlig retning, der ved kirkestedet i en aaben dalbund
svinger mod syd og senere atter mod øst. Hele
dalføret, der er skogbevokset (gran, furu og birk) og i sin
øvre del har jevne, slake, i sit nedre, trange steile dalsider,
gjennemstrømmes af Vefsenelven, der i sit øvre løb
benævnes Susna (Susendalselven). Herredet begrænses i vest
og syd af det mægtige Børgefjeld med sin række spidse
snetopper optil 1703 m. (Kvigtind), afbrudt af trange,
vilde skar; i den nordlige ligger det vældige Røsvand
(191 km.^), og mod nord grænser herredet til
Okstinder-nes storslagne fjeldparti (1907 m.). Af arealet opgives
5.1 km.^ at være aker og eng, 500 km.^ skog, resten er
udmark, snaufjeld, mj^r og vand; areal ferskvand ialt
313 km,^ Langs Vefsenelvens og Susnas dalføre og rundt
Røsvandet er der meget til engdyrkning skikket land.
Korn modnes sjelden, og poteter fryser ofte. Den
vigtigste næringsvei er fædrift og renavl; der var i 1900
1303 rensdyr hjemmehørende inden herredet. Al herredets
skog eies af staten. Jagt og ferskvandsfiskeri spiller en
ikke uvæsentlig rolle foruden til bygdens behov ogsaa
som salgsvare. Hele H,, der tidligere havde været i
privatmænds (et engelsk kompanis) eie, indkjøbtes i 1900
af staten, og gaardbrugerne, der tidligere var bygselmænd,
gaar nu efter hvert over til selveiere. Bebyggelsen af
denne dal, der foregik noksaa sent, mest ved indflytning
fra syd (Gudbrandsdalen, Østerdalen, Odalen) o. s. v.,
ligger spredt opefter dalen og langs Røsvandets bredder.
Oprindelig var distriktet et finnedistrikt, og i 1790
opførtes der et kapel for finnerne, hvor der afholdtes to
gudstjenester om aaret. Herredet staar ved olfentlig
kjørevei i forbindelse med Mosjøen ved Vefsenfjorden.
Ved Krutaaen ø. f. Røsvandet ligger en fjeldstue.
Antagen formue 1908 156120 kr., indtægt 130 030 kr.
Hath el. hasta (eng. haut, arm), ostindisk
længde-maal, navnlig normalmaal for toldvæsenet i de britiske
besiddelser i Asien, = ^ 2 yard el. 45.72 cm.
Hatholmen, anden ordens fyr paa en liden 0 af
samme navn s. f. Mandal, Halsaa og Hartmark herred.
Fyret lyser med hvidt lys af 184 normallys styrke og
med en lysvidde paa 19.0 kvartmil. Hvidt træhus.
Hathor (ægyp.), himmelgudinde, fremstillet enten som
ko, eller som en kvinde med kohoved, eller helt som
abend m — @ Michaelmas-eve
-® la veille de Saint Michel.
mikkelsbær — ©Heidelbeere
f - @ whortleberry, bilberry - ®
airelle f.
mikrobe - ® Mikrobe f — ©
& ® microbe f.
mikrofon — (t) Mikrophone f
— @ & ® microphone m.
mikrokosme — (t) Mikrokos-
mus m — (e) microcosm — (f)
microcosme m.
mikroskop — (t) Mikroskop n
— @ & (f) microscope m.
mikroskopisk — ®
mikroskopisch — @ microscopic(al) — (f)
microscopique.
mil — (î) Meile f - (e) mile
-® mille m, lieue f.
mil (î) tusen (i aarstal); m, (bot.)
hirse.
Milan ® m, milan (g m,
glente.
Milan (e) Mailand, Milano,
milaneau ® m, glenteunge.
Milbe ® f, midde.
milbig ® middet.
Milch ® f, melk; melke (hos
hanfisk).
milch (e) melkende, som gi\er
melk.
Milchader (t) f, melkeaare.
milchähnlich, milchartig(t)
melkeagtig.
Milchbart ®m, dunskjeg, dun
paa hagen; Hødeskjeg.
milchbärtig (t) flødeskjegget.
Milchbrot (Î) n, franskbrød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
