Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauser ... - Ordbøgerne: M - minde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1569
Hauser—Hautes-Alpes
1570
minde—mindelig
forfølgere. Dette blev aarsagen til hans død. Det er
aldrig opklaret, om H. var en arving, maaske en
tronarving (nogle mente en badensk), som paa forbrydersk
vis er skaffet af veien, eller et idiotisk barn, som faderen
paa denne maade har skilt sig af med.
Hauser, M i s k a (1822—87), böhm. fiolinvirtuos, gjorde
stor lykke paa sine koncertreiser verden rundt (alle
europæiske lande, Nord- og Sydamerika, Australien,
Sydhavsøerne, Indien, Ægypten). Kra. 1844 og 1874—75.
Sine oplevelser har han offentliggjort i en «Vandrebog».
Komposition-r for fiolin.
Hauser, Otto (1876—), t. digter. H. er født i
Kroatien og lever i Wien. Han har vundet ry som
oversætter, saavel af gamle og nye europæiske digtere, Dante.
Swinburne, Rossetti, Oskar Wilde, Fr. v. Eeden og enkelte
danske digte, som af kinesiske og japanske forfattere.
H. har skrevet litteraturhistoriske verker om kinesisk
og japansk digtning. Desuden har han udgivet
«Ethnographische Novellen». Blandt hans noveller og
romaner merkes: «Lehrer Johannes Johansen», «Lucidor der
Unglückliche», «1848» og «Spinoza».
Hauser, Walter (1837—1902), Schweiz, politiker,
opr. garver. Indtog som demokrat en ledende stilling
i sin fødeby Zürich og var 1869—75 medlem af
nationaf-raadet, 1879—88 af stænderraadet, fra 1888 af
forbunds-raadet. Præsident 1892 og 1900. Dygtig finansmand.
Oberst i arméen.
Haushofer, Max (1840—1907), t. socialøkonom og
æstetisk forfatter, fra 1868 prof. i statistik og
nationaløkonomi i München. En mangesidig begavet personlighed,
rastløst optaget af at popularisere sin videnskab. Skrev
bl. a. «Grundzüge der politischen oekonomie» (1873, flere
udg.), «Der moderne Sozialismus» (1896). Desuden
«Gedichte» (1864). Dramaet «Der ewige Jude» (1886) og
fortællingsamlingen «Geschichte zwischen diesseits und
jenseits» (1888).
Hausmann, Johann Friedrich Ludwig (1782-—
1859), t. mineralog og geolog, fra 1811 professor i
berg-videnskab i Göttingen. Han foretog talrige reiser, bl. a.
i Skandinavien, hvorfra han skrev sin «Reise durch
Skandinavien» (5 bd., 1811—18). I denne reiseberetning
gives en hel del oplysninger, som endnu tildels er af
betydelig interesse. H. var forøvrigt en flittig forfatter
inden sit fag.
Hausmanni^t, tetragonalt krystalliserende mineral,
som bestaar af mangan og surstof (MugOJ. Farven er
sort, haardheden = 5. H. forekommer sammen med
andre manganertser, f. eks. i Thüringen, Harzen og flere
steder i Sverige.
Hausraht, Adolf (1837—1909), t. teolog, 1867—1906
prof. i Heidelberg. Han har skrevet de store verker
«Neutestamentliche Zeitgeschichte» (4 bd., 1868—74), «D.
F. Strauss und die Theologie seiner Zeit» (2 bd., 1876
—78) og en række historiske monografier, blandt hvilke
kan nævnes «Rieh. Rothe und seine Freunde» (2 bd.,
1902—06) og «Luthers Leben» (2 bd., 1904—05). Desuden
har han under pseudonymet George Taylor udgivet
historiske romaner.
Haussa, se H a u s a.
Haus Sachsen grube, se Kongsberg.
Hausse [ås] (fr., af haut, høi) betegner i handels-
sproget stigning i prisen paa varer eller kursen paa
værdipapirer, særlig hvor dette forhold faar udtryk i
børsnoteringer. Haussier er en børsspekulant som
kjøber (for at sælge), medens en baissier sælger (for
at kjøbe). (Smig. Baisse.)
Haussmann [åsmån], Georges Eugène (1809—91),
fr. embedsmand, ledede som seinepræfekt 1853—70 bl. a.
de kjæmpemæssige regulerings- og byggeforetagender,
som omdannede store dele af Paris, især de gamle indre
bydele, barrikadernes og farsoternes tilholdssted. Her
blev der nu isteden store regelmæssige, luftige gade- og
boulevardanlæg, saaledes at arbeiderbefolkningen
fortrængtes herfra. I hans embedstid steg Paris’ budget fra
66 til 225 mill. frc. Efter sin afgang som seinepræfekt
gik han ind i ledelsen af «Crédit mobilier». Var 1877—81
deputeret (bonapartist). Memoirer (3 bd., 1890—93).
Haussonville [åsovi’I]. 1. Joseph Othenin
Bernard de Gléron d’, greve (1809—84), fr. politiker
og forfatter. 1878 livsvarig senator. Tilhørte høire
centrum. Hovedverker: «Den fr. udenrigspolitiks historie
1830—48» og «Den rom. kirke og det første
keiserdømme». Memoirer. — 2. Gabriel Paul Othenin de
Gléron d’, greve (1843—), foreg.s søn, var under den
tredje republik længe huset Orléans’ tillidsmand. 1888
medlem af akademiet. Forfatter af en mængde
litteraturhistoriske og socialpolitiske arbeider.
Haustlong, se Tjodolf fra Hvin.
Haustörier (bot.) el. sugeorganer kaldes de
organer, hvormed snylteplanter fæster sig til sine vertplanter,
og hvorigjennem de fra disse optager sin næring. H.
findes især hos de snyltende soppe, men ogsaa hos nogle
blomsterplanter, saaledes f. eks. hos snyltetraad,
mari-mjelde og øientrøst.
Haute’combe [åt-koh], tidligere cistercienserabbedi i
det franske departement Savoyen, grundlagt 1125,
nybygget 1743. Gravsted for huset Savoyen med 70
monumenter og over 300 marmorbuster.
Haute-Garonne [åt-garå’n], departement i det
sydvestlige Frankrige, dannet for største delen af Gascogne
og for en mindre del af Languedoc; 6367 km.^ med
442 065 indb. (1906). Den sydlige del er et fjeldland
med toppe til 3000—3200 m. Jordbruget og vinavlen
staar høit, og fjeldene indeholder jern, zink, bly og
kobber. Departementet er delt i fire arrondissementer:
Toulouse, Muret, St. Gaudens og
Villefranche-de-Laura-guais. Hovedstaden er Toulouse.
Hautelisse-tapeter [åt-li’s-], se Gobelin.
Haute-Loire [åt-lwår], departement i det sydlige
Frankrige, indbefatter dele af Languedoc, Auvergne og
Forez; 5000 km.^ med 314 058 indb. (1901).
Departementet deles i tre arrondissementer: Brioude, Le Puy
og Yssingeaux. Hovedstaden er Le Puy.
Haute-Marne [åt-mårn], departement i det
nordøstlige Frankrige, dannet af det sydøstlige Champagne, dele
af Burgund og Lothringen; 6258 km.^ med 226 545 indb.
(1901). Departementet deles i tre arrondissementer:
Ghaumont, Langres og Vassy. Hovedstaden er
Ghaumont-en-Bassigny.
Haute-Provence [åt-pråvå’s], se Basses-Alpes.
Hautes-Alpes [åtz-ålp], departement i det sydøstlige
Frankrige, dannet af Briançonnais, Embrunnais og Gapen-
minde — (t) Erinnerung f,
Andenken, Gedächtnis, Denkmain —
(e) (erindring) reminiscence,
remembrance ; (ihukommelse) memory,
commemoration ; (mindetegn)
memorial ; memento — (f) mémoire f,
soutenir ; (mindesmerke)
monument m,
minde (samtykke) — (t) Ein-
willigung f - (e) consent - ®
consentement m.
minde vb — (t) erinnern,
mahnen — (e) remind, put in mind
(of), call to one’s remembrance —
(Î) rappeler (qc à q), faire
souvenir (q de qc); faire penser (q à qc).
mindeblad - ® Gedenkblatt n
— (^ memorial — ® souvenir m.
mindebæger — (t) Becher (m)
des Andenkens —
commemorative toast — (f) (tømme, udbringe
et m. for) boire à la mémoire de.
mindedag — ® Gedenktag m
— @ commemoration day — (f)
jour (m) commémoratif.
mindedigt - ® Gedenkvers,
Gedächtnisvers m — (e)
commemorative poem — (f) poème (m)
commémoratif.
mindefest — (t)
Gedächtnisfeier f — © commemorative
festival, commemoration — (f) fête
(célébrée en mémoire de); (aarlig)
fête anniversaire; (relig.)
commémoration f.
mindegave — (t) Andenken n
— remembrance, souvenir,
keepsake, memorial — (f) souvenir m.
mindelig — (t) in Güte, gütlich
50 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
