Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havaal ... - Ordbøgerne: M - mindestens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1573
Havaal—Havaji
1574
som med en gjennemsnitsdybde paa 4—5000 m. har ti
skaaler (bækkener) paa over 7000 m., af hvilke den
dybeste er Marianer renden (s.ø. f. Marianerne), hvor det
amer. oplodningsskib «Nero» den 14 nov. 1899 loddede
den største kjendte dybde 9636 m. H.-bunden dækkes
af løse lag, langs kysten af sand, som brænding og elv
har tilveiebragt, længere ude af jordagtig slig, af hvilken
ogsaa h.-organismer udgjør en del, medens den egentlige
dybhavsbund dækkes af organisk slam og rød lere,
dannet dels af milliarder kalkskaller efter mikroskopiske
slimdyr (plankton, s. d.), dels af vulkansk aske fra
fastlandets eller, i endnu større mængde, fra h.-bundens egne
vulkanudbrud. I h.-vandet har man kunnet paavise
32 elementer, for størstedelen bestaaende af opløste kem.
forbindelser og isaafald sammenfattet under betegnelsen
h.s saltindhold. Dette er det, som giver h.-vandet dets
salte, bitre smag og dets høie specifike vegt. Det aabne
h.s saltindhold udgjør i alm. 35 pro mille. Og det er
overalt ens sammensat, kun kalkindholdet er noget større
med større dybde. 1000 dele h.-vand indeholder saaledes:
Kogsalt..........26.9 dele^
Klormagnesium......3,2 » > klorforbindelser.
Klorkalium........0.6 » J
: : : ; : : : : : : )svov.s.resaue.
Kulsyresalte........0.1 »
Af side-h. er det Røde h. det saltrigeste (41 pro mille),
medens f. eks. det Sorte h. (15—18 pro mille) og endnu
mere Østersjøen (den Botniske bugt 3, i den Finske
bugt 1 pro mille) viser lidet saltindhold, under
indflydelse af den store tilførsel af elvevand. H.-vandets farve
gaar fra blaa til graa. Dukker man hvide gjenstande
ned i havet, ser de først grønne, dybere nedsænket blaa ud.
Største dybde for sigtbarheden er 77 m. (i det Sorte h.).
Fotografiske plader har i h. mellem Korsika og
Rivieraen vist sig truffet af lyset (spektrets blaa og fiolette
side) i en dybde mellem 461 og 480 m. (i det østlige
Middelhav 550 m.). De røde og gule straaler absorberes
derimod meget snart af vandet, og dette er vistnok
grunden til, at h. og sjø er blaa eller grøn. Blaa er
oceanet i alm. mellem 40 ° n. og 40 ° s. br. Jo nærmere
polerne, desto mere fremtrædende grøn farve. Østersjøen
er grøn, Middelhavet blaat. Afvigende h.-farver er i alm.
en virkning af store plankton-mængder. Det Gule h.
har sit navn efter Hoanghos tilførsel af løss, guljorden.
Navne som det Hvide og det Sorte h. har neppe noget at
gjøre med farven. Om oprindelsen til navnet det Røde h.
se Havflora. Om h.s bevægelser se Bølgebevægelse,
Brænding, Tidevand. Se ogsaa art. om de enkelte
strømme (Golfstrømmen o. s.v.). Hvad h.s temperatur
angaar, saa er dets overfladetemperatur i alm. noget
høiere end temperaturen i de nederste luftlag. H.s
temperatur er langt mindre foranderlig en luftens.
Vand-isotermerne er foruden af den geografiske bredde ogsaa
afhængige af h.-vandets horisontale og vertikale
kredsbevægelse. Mellem 40 ° n. og 40 ° s. br. er af den
grund h. koldere i øst, udenfor de nævnte breddecirkler
varmere i øst end i vest. Om temperaturen i de enkelte
h. (Nordhavet, Nordsjøen o. s. v., s. d.). I troperne kan
overfladetemperaturen naa 32 ° C. H.-vandet fryser under
O og man har i Nordishavet fundet -r- 3 men var
mindestens—mine
ved bunden ikke lavere, idet isdækket beskytter mod
sterkere afkjøling af de underliggende lag. Solvarmen
formaar ikke at trænge ned i større dybde, derfor er den
alt overveiende mængde af h.-vandet koldt. Ved bunden
af samtlige oceaner hersker iskold temperatur, idet det
koldere og derfor tættere vand under høiere bredder
siger langsomt mod lavere bredder og erstatter det mindre
kolde og derfor mindre tætte vand. Side-h., som f. eks.
Middelhavet, s. d. (sml. temperaturen i vore fjorde),
beskyttes mod indtrængen af det kolde dybhavsvand af
terskier i indgangsstræderne. Polarhavene er i stor
udstrækning isdækket, selv om der selv om vinteren
findes brede isfri steder og om sommeren talrige raaker
(se N o r d i s h a V e t). Isdannelser af polar karakter
forekommer ogsaa i Beringshavet og det Okotske h., og ogsaa
det Asovske h. og den Botniske bugt lægger sig helt
eller delvis hver vinter. En langt videre udstrækning
har kystis, som endog kan forekomme ved nordbredden
af det Sorte h. (se forøvrigt Is). [Litt.: Supan, «Physische
Erdkunde» (1908).]
Havaal, kongeaal (conger vulgaris) adskiller sig
fra den alm. aal foruden ved sin størrelse ogsaa derved,
at dens hud er fuldstændig blottet for skjæl. H. har
omtrent samme farve som en alm. aal. Den bliver
imidlertid optil 2.5 m. lang. Langs den norske kyst
forekommer den op til Stad. I Østersjøen er den sjelden.
Derimod er den alm. i Nordsjøen, og den findes i
Atlanterhavet, Middelhavet, i det sydlige Atlanterhav og i
det Indiske hav. Dens unger gjennemgaar i lighed med
alle aal et eiendommeligt larvestadium, et saakaldt
lepiocephalus-siadium. I dette stadium er de
baand-formede og ganske glasklare og forvandles først efter
længere tids forløb til smaa aaleunger af forældrenes
udseende.
Havaji (de Havajiske øer) eller Sand w ich øerne,
øgruppe i Stillehavet, under den nordlige vendekreds,
tilhører de Forenede stater i Amerika. 8 større og
talrige smaa øer; 16 800 km.’^ 180 000 indb., 11 pr. km.^
Stillehavets mest for sig selv liggende øgruppe, omkr.
2—3000 km. fra de nærmest liggende øer, 4000 km. fra
San Francisco, 8000 km. fra Asien eller Austral fastlandet.
De 8 større øer, H. 10 400 km.^ 47 000 indb., Maui
1900 km.^ 25 000 indb., Oahu 1550 km.^ 60 000 indb.
(med hovedstaden Honolulu, 40 000 indb.), Kanai 1400
km.^, 20 000 indb., Molokai, Lanai, Niihau, Kahulani,
har høie fjelde og vulkansk bergart, ogsaa en del
koralkalk, frugtbare dale og rigt planteliv, især paa
nordøstsiden. H. bærer, naar der bortsees fra Ny-Guinea,
Austral-verdenens høieste fjelde, som dog ikke naar op over
grænsen for den evige sne: Mauna Kea 4208 m. og
Mauna Loa, jordens største virksomme vulkan, den
eneste nu virksomme paa øerne, 4168 m. Paa
sydøstsiden af Manna Loa ligger 1231 m. o. h. det vældige
krater Kilauea, paa hvis bund lavaen enkelte steder
danner ildsjøer. Paa Maui bærer den udslukkede vulkan
Haleakala, 3060 m., jordens største krater (848 m. dybt,
omfang 45 km.). Jordskjælv er hyppige. Mod nordvest
fortsættes øerne i en række koralrev og koraløer, den
største er Leysan, ubeboede, tilholdssted for skarer af
sjøfugl. Det milde, jevne havklima kjøles under
indflydelse af den næsten uafladelige nordøstpassat og af
mindestens ® (i det) mindst(e).
Mindestmass (t) n, minimum,
lavmaal.
Mindestpreis (t) m, laveste
pris, minimumspris.
mindre — ® kleiner, weniger
- @ smaller, less(er), minor - (f)
plus petit; moins grand (de toute
la tête o. 1.); (ringere) moindre;
(ikke saa meget) moins de ; peu.
mindreaarig — ®
minderjährig - (e) under age, not of age
- (?) mineur,
mindreaarighed — ®
Minderjährigkeit f - (e) minority, nonage
— (^ minorité f.
mindretal - ® Minorität f
-(e) minority — (?) minorité f.
mindske — ® vermindern;
verringern - (^ diminish — (?)
diminuer, amoindrir ; réduire ;
(fart) ralentir; (dæmpe) modérer.
mindst — ® kleinst, wenigst;
(ikke i m.e maade) nicht im
geringsten, im mindesten; (i det
mindste) wenigstens, zum
wenigsten - (e) least, smallest; (ikke i
m.e maade) not in the least ; (i det
mindste) at least - ® le plus petit;
(ringest) le moindre ; (adv) le moins;
(ikke i m.e maade) pas le moins
du monde; (i det mindste) du, au
moins.
mine I - ® Miene, Gebärde f
— (^ mien, air, look; (^iøre gode
m.r Ul slet spil) put a good face
on a bad business, set a good face
on it — (?) air m; mine,
physionomie f; (gjøre gode m.r til slet spil)
faire bonne mine à mauvais jeu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
