Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havelberg ... - Ordbøgerne: M - minister ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1581
Havelberg—Havesangerslegten
1582
saa mod vest og saa mod n.v. Fra elvens udspring og
til dens udløb er i ret linje kun 90 km., medens dens
længde udgjør 356 km., hvoraf 331.6 km. er seilbar.
Dens største bielv er Spree. Gjennem Finow-kanalen
staar den i forbindelse med Oder og gjennem
Plaue-kanalen forkortes veien til Elben.
Havelberg [håfel-], by i Preussen, regjeringsdistrikt
Potsdam, Brandenburg, ligger dels paa en ø i Havel og
dels paa Havels bøire bred. 6649 indb. (1900). H. har
en smuk domkirke i gotisk stil, driver fiskeri,
skibsbyggeri og elvefart.
Havelle, se Dykandslegten.
Havelock [hævilåk], Sir Henry (1795 — 1857), eng.
general, deltog i adskillige felttog mod sikherne, hvor
han udmerkede sig. Blev senere generaladjutant i Bombay
og kommanderede 1856 en division mod Persien.
Udmerkede sig særlig under den indiske opstand, hvor han
foretog ekspeditionen mod Nana Sahib, hvem han 1857
slog i tre kampe.
Havelock [hævilåk], eng. regnkappe uden ærmer og
med fast slag (navnet efter ovenn. general H.).
Havelok, helt i et oprindelig nordengelsk sagn;
landflygtig kongesøn, erobrer sit fædrene rige og det land,
der retmæssig skulde tilfalde hans hustru som arv.
Historisk grundlag: H., d. s. s. kong Olav Trygvessøn.
[Litt. : Alex. Bugge i «Aarbøger for nord. oldkynd.» (1909).]
Haven, von, kunstnerfamilie af tysk oprindelse, som
virkede i Norge og Danmark. Faderen, den tyskfødte
Salomon v. H., som fik borgerskab i Bergen 1635,
arbeidede som maler og billedskjærer sammesteds til
sin død ca. 1650. Hans ældste søn, Michael v. H.,
reiste udenlands med stipendium af Fredrik III 1653
og virkede fra 1664 som kgl. contrafeier i Kjøbenhavn.
Han har bl. a. malet et stort, ikke længere eksisterende
billede af optoget ved suverænitetsakten 1660. Hans
broder, Lambert v. H. (1630 — 95), fulgte ligeledes med
kgl. stipendium Michael til Italien for at uddanne sig
som maler og arkitekt og ansattes 1671 som
generalbygmester og inspektør for pictura, sculptura etc. i Kbh.
Her udførte han bl. a. Nørreport og Kristianshavns kirke.
Han malte ogsaa portræter af kongen og andre
stormænd; hans selvportræt findes endnu paa Rosenborg.
Haverfordwest [hævd fd divest] (wales. Hwlffordd),
by i England, grevsk. Pembroke, ved West Gleddy; 6007
indb. (1901). H. har et gammelt slot og flere gamle kirker.
Haverhill [hævdhil]. 1 By i England, grevsk. West
Suffolk; 4862 indb. (1901). — 2. By i de Forenede stater,
Massachusetts ved Merrimac; 37 175 indb. (1900). H.
har store skofabriker (1900 296 fabriker med 8334 arb.
og $ 19.6 mill, produktionsværdi).
Hav-erken (ogsaa hav-ert) er den alm. vestenfjeldske
og nordenfjeldske benævnelse paa den store graa sæl
(halicoerus gryphus). Se Sæler.
Haverske kanaler, se Ben.
Haverstingtunnelen, 2.3 km. lang tunnel paa
Bergens-banen i Krødsherred. H. fører Bergensbanen gjennem
den fjeldryg, Haverstingfjeldet, som skiller
Hallingdals-vasdraget fra Soknedalsvasdraget, og er beliggende
midtveis mellem stationerne Sokna og Gulsvik eller 127 km.
fra Kra. Tunnelen ligger i retlinje og i hovedtræk
horisontal, idet der kun er fornødent fald for vandafløb fra
minister—ministerskifte
midten mod begge ender. Midtpunktet ligger 278 m.
o. h., østre ende ved Nordtjernlien 60 m. over dalbunden,
medens vestre ende ved Ørgenviken ligger 140 m. over
Krøderens vandspeil. Fjeldryggen i tunnelaksen naar
op til 750 m. o. h. Fra østre ende vakker udsigt over
sparsomt bebyggede skogstrækninger med blinkende
smaavande i dalbunden; fra vestre ende storartet udsigt
over Krøderen med Norefjeld. H. er helt ud
haand-boret, hvorved betydelig besparelse opnaaedes
sammenlignet med maskinboring. Kunstig ventilation drevet
med petroleumsmotorer. Udsprængningen paabegyndtes
fra de to ender henholdsvis i juni og okt. 1903, og
tunnelen var færdigsprængt i nov. 1908, altsaa efter vel fem
aar. Arbeidet dreves dag og nat med 20 arbeidstimer
i døgnet. Bergarten er gneis med talrige feldspat- og
kvartsaarer. Fjeldet et godt, kun ca. 30 m. fordelt paa
tre steder er undermuret. Af ertser paatraffes svovlkis
og blyglans, dog ikke i drivværdige mængder. Arbeidet
foregik uden nævneværdige uheld.
Havesangerslegten (sylvia) tilhører sangerfamilien
(s. d.). Nebbet næsten ret, spidst, foran næseborene
høiere end bredt, har oventil en tydelig kjøl. Panden
tydelig afsat fra nebroden. Stjerten temmelig lang, tver
eller lidt kløftet. Farven graalig. Livlige, insektædende
trækfugle, som holder til i løvkrat og synger vakkert.
Lever om høsten ogsaa
af bær. Redet aabent,
bygges af græsstraa i
en busk nær marken.
Hvert par verger sit
omraade mod fugle af
samme art el. siegt. Hos
os : Havesangeren |
(s. salicaria), oversiden
graabrun med
olivengrønt anstrøg, brystet
og siderne lysegraa med
let rustgult skjær; over øiet en lys streg. Vingepennerne
brune, den tredje længst. Fødderne blygraa, iris brun.
Længde ca. 150 mm.; kjønnene lige. Gaar mod nord
til Øst-Finmarken. Lægger alm. fem lysegraa,
brunflekkede eg. Munken el. sorthætten (s. atricapilla),
oversiden askegraa med olivengrønt anstrøg, issen hos
hannen sort, hos hunnen og ungerne rødbrun, kinder
og hals blaagraa, hage og bug hvide, undersiden forøvrigt
lysegraa. Vingepennerne brune, tredje og fjerde længst.
Fødderne blygraa, iris brun. Længde ca. 160 mm. Den
unge han faar om høsten en sortflekket hætte. Ikke
sjelden ved Kra.; forekommer spredt op til Maalselven,
gaar ikke høit tilfjelds. Synger ofte fra toppen af høie
trær. 4—5 blegt kjødfarvede, rødbrunt flekkede eg.
Graasangeren (s. sylvia), oversiden olivenbrun, brystet
og siderne svagt rødgraa; bugen og struben hvide, hovedet
mere eller mindre askegraat. Armpennerne mørkebrune
med rustbrune kanter, benene og iris gulbrune. Længde
ca. 150 mm. Hunnen har uklarere farver. Foretrækker
krat i udkanten af skoge og findes langs kysten op til
Nordlands grænse, sedvanlig i liden høide over havet.
Hæver sig ofte syngende og med sitrende vinger op i
luften. De 5—6 eg er graagrønne med tætte graabrune
og rødbrune flekker, sjeldnere hvide med én stor brun
Havesangeren (sylvia salicaria).
minister ©, ministre ® m,
minister, statsraad; gesandt; (e)
ogs. tjener; prest (hos dissenterne);
give, yde; (to) tjene, opvarte;
forvalte, bestyre (kirkeligt) embede;
(D ogs. (fig.) redskab, verktøi; (du
saint Évangile) protestantisk prest.
ministère ® m, embede,
tjeneste; (des autels, d’l’Évangile)
presteembede, -kald; bistand, hjælp;
ministerpost; ministerium,
departement; m. public
paàtaleniyndig-hed.
ministerial (g minister-,
ministerial-; regjeringsvenlig ;
tjenende, opvartende ; underordnet ;
eksekutiv (mods.dømmende); kirke-,
preste , prestelig, geistlig.
ministerialist (g
regjeringsvenlig, ministeriel.
ministerialbog — (î)
Kirchenbuch n - @ church register — (f)
registre (m) paroissial.
ministeriel - ® ministerial,
-iell - (e) ministerial — ®
ministériel.
ministering @ tjenende,
ministerium — ® Ministerium
n — © ministry, cabinet; (det
enkelte) department — (f)
ministère m.
ministerkrise — (t)
Ministerkrise, -krisis f - @ ministerial
crisis - ® crise (f) ministérielle.
Ministerpräsident (Dm, stats-,
førsteminister.
ministerskifte - ®
Ministerwechsel m — (e) change of mini-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
