Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havforskning ... - Ordbøgerne: M - minstrelsy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1585
Havforskning—Havhestslegten
1586
farve; den yppigste vegetationsfarve er Østersjøens
smudsig grønlig gule.» Forøvrigt veksler svævet saavel
i kvalitet som i kvantitet med aarstiden. Det synes,
som om de forskjellige arter til visse aarstider viser sig
i overfladelaget og naar et maksimum i mængde for saa
atter at aftage og give plads for andre. Peridineerne naar
saaledes sit maksimum om høsten, «morild». —
Planktonalgerne er af den allerstørste betydning, idet de paa
grund af sin kulsyreassimilation danner urnæringen, af
hvilken hele havets dyreverden er afhængig. Til
plantesvævet maa ogsaa henregnes de over store havpartier i
overfladen drivende brunalger, især arter af sargassum,
som i Atlanterhavet, det Indiske og Stille hav danner
saa-kaldte tangenge. — Havets bundvegetation er i høi grad
afhængig af lyset og findes derfor ikke paa større dyb,
men er knyttet til kysterne. Planterne, som er fæstet
i bunden, danntr efter sit forskjellige lysbehov følgende
dybdebelter: det I i tor a le mellem høieste flod og
laveste ebbe, «fjæren», det sublitorale under
laveste ebbe ned til 40 m. og det el it orale nedenfor
40 m. I det første belte er der mange grønalger, da
disse er de mest lyselskende, dernæst en del brunalger
og enkelte rødalger. Grønalgerne hører op i det
sublitorale belte, rødalgerne derimod tiltager i mængde nedad,
da disse trænger mindre lys og er de overveiende i det
tredje belte, som dog er fattigt saavel paa arter som
individer. Forøvrigt er bundfloraens udvikling afhængig
ogsaa af andre faktorer, som især havets varmegrad og
dets saltholdighed. Høiest udviklet er denne flora i de
kolde have, hvor der kan være mægtige tangskoge,
saaledes i Nordishavet og det nordlige Atlanterhav og
ligeledes ved Ildlandets kyster og Afrikas sydspids, hvor
der af arter af macrocystis, durvillea o. a. forekommer
individer paa hundreder af fods længde. I de tropiske
have er arterne meget mindre. Bundfloraen aftager
ligeledes med havvandets saltholdighed; saaledes er f. eks.
Østersjøens algevegetation meget fattig og forkrøblet
sammenlignet med den, som findes i Nordsjøens saltere
vand. Plantegeografisk adskiller man en boreal h., som
i Europa naar mod syd til Frankrige og Spaniens kyster,
en tropisk paa begge sider af ækvator til over
vendekredsene og en austral om de sydlige fastlandes
sydkyster. Om algevegetationen ved vore kyster se Alger.
Havforskning er en videnskab, som omfatter al
udforskning af havet og dets organismer. H. tager saaledes
sigte paa at erhverve kundskab om havets topografi
(dybder), bundens beskaffenhed, vandets kemiske
sammensætning, temperaturer og egenvegt (strømninger) samt
endelig og ikke mindst dyrelivet, dets fordeling,
for-plantnings- og ernæringsforhold. Fremfor alt søger h, at
forstaa livets love i havet, at lære at kjende de love,
hvori-gjennem de fysikalske forhold paavirker organismerne.
Som særskilt videnskab er h. egentlig først fremtraadt
i anden halvdel af det 19 aarh. Fra slutten af
1860-aarene udsendte de fleste europæiske nationer store
havekspeditioner, hvoraf den engelske Challenger-ekspedition
(s. d.) fik grundlæggende betydning. Fra norsk side
arbeidede den Norske nordhavsekspedition (s. d.) i aarene
1876—78. Dette arbeide blev fra 1900 gjenoptaget af
dr. Johan Hjort med de Norske fiskeriundersøgelsers
damper «Michael Sars». Nævnes bør ogsaa Nansens forsk-
minstrelsy—minuteness
ninger i Nordishavet under Fram-eiispeditionen. De paa
mange omraader banebrydende resultater, der opnaaedes
under «Michael Sars»s første togter, førte til oprettelsen
af de saakaldte h.s-kurser i Bergen, hvoraf det første
afholdtes i 1903 af dr. J. Hjort, dr. A. Appellöf, dr.
H. H. Gran og kand. Heiland-Hansen. Udgifterne
bekostedes af Carlo Thomsen, Hamburg. Ved
privatmænds hjælp afholdtes i de følgende aar ogsaa lignende
kurser. Fra aaret 1905 har disse kurser aarlig været
overtaget af Bergens museum og har den hele tid nydt
en udstrakt søgning saavel af norske som fornemmelig
udenlandske studerende.
Havfruer, kvindelige væsener, som tænkes at opholde
sig i havet. I Norden forekommer h. først i de
middelalderlige folkeviser og synes at have traadt i stedet for
den norrøne mytologis Ægirs døtre, som er
repræsentanter for bølgerne, og som skjønne, men elskovsløse
vandrer stadig klagesyngende hen over havet. H. er
oftest hjælpsomme mod mennesker, og der haves mange
sagn om, at de har hjulpet skibbrudne. H. ser ud som
en fisk nedentil og et menneske oventil.
Havguder kjendes i græsk mytologi i ikke ringe tal.
Konge over dem alle og havets behersker er Zeus’ broder
Pt)seidon; hans dronning er Amfitrite og Triton hans
søn. Gamle gudenavne er Pontos, personliggjørelse af
havet, og Okeanos, den jordomsluttende havstrøm.
Fremdeles nævnes Nereus, fader til nereiderne, Proteus, med
hvem Menelaos stred. Glaukos, Leukotea o. fl.
Havgul el. havgus, n. navn paa en vind, som
kommer fra sjøen, mest nordvestvind; meget kjendt i
Trondlijemsfjorden, hvor h. i regelen kommer med taage.
Navnet bruges alene om nordvestvind paa Færøerne,
hvor alle vinde er sjøvinde, og paa Island, hvor h. er
landvind paa øst- og sydkysten.
Havgus, se foreg. art.
Havhestslegten (fulmarus), siegt af stormfuglfamilien
(procellariidæ). Nebbet er sterkt og lige langt som
hovedet, underkjævens spids ikke indbøiet. Vingerne er
spidse, første
vin-gepenner længst,
stjerten er
afrundet, bestaar af 12
penner. De
flyver let, men
dykker ikke ; lægger
kun ét eg, som
anbringes paa
den bare klippe
uden spor af
underlag.
Havhesten (f.
gla-cialis) er hvid
med askegraa ryg og vingedækfjær. Haandpennerne er
brungraa. Stjerten askegraa med hvide kanter. Nebbet
er graagult med gul spids og mørkfarvet tube. Benene
er kjødfarvede. Længde ca. 435 mm. Ungen er oventil
graabrun med askegraa stjert, under lysere. Havhesten
hækker meget talrig paa Spitsbergen og andre arktiske
ølande og forekommer bækkende sydover til Færøerne
og St. Kilda, men ikke ved Norges kyst, hvor den kun
paatræffes om vinteren og da særlig i Finmarken. Ved
Havhesten (fulmariis glacialis).
minstrelsy (e) bardepoesi;
barder, trubadurer, skalde.
mint (e) (bot.) mynte;
mynt-(fabrik); fundgrube; overflod.
mintage (e) mynt(afgift),
slagskat; prægning; (fig.) præg.
minier @ mynter.
minting-master(e)myntmester.
minting-price @ fastsat
mynt-værdi.
minuend — (t) Minuend m —
(e) minuend — (f) nombre (m) dont
on soustrait.
minuet (e) minuet,
minuit (^ m, klokken 12 (om
natten), midnat, (à) m.sonnant
paa slaget 12.
minus — (t) minus — (e) minus ;
less — (D moins.
minuscle (ê), minuscule (?) f,
lidet bogstav; (f) ogs. liden.
minut - ® Minute f — &
(f) minute f.
minutaire (f) original(-).
minute (e) liden, ubetydelig;
uvigtig, smaalig; nøiagtig, nøie,
detaljeret; gjøre udkast til,
skissere ; notere, protokollere ; (pi)
forhandlingsprotokol.
minute-book @ notisbog.
minute-guns (^ minutskud,
minute-hand @ minutviser.
Minuten weiser, -zeiger®m,
minutviser.
minutely (e) nøie, punkUig;
omstændelig; hvert minut, øieblik.
minuteness @ lidenhed,
ubetydelighed, smaalighed ;
omstændelighed; haarfmhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
