Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havn ... - Ordbøgerne: M - mirakelmager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1589
Havn—Havnøen
1590
indrettet specielt for øiemedet. Ligger pakhusene i nogen
afstand fra lossepladsen, benyttes lægtere til transport
af varerne fra skib eller pakhus (lægtertrafik). Skibe,
som fører saadanne varer, ligger ofte i h.-bassiner uden
kaier, fortøiet til duc d’Alber eller bøier (Hamburg,
Bergen). Moderne fiskeri-h. er udstyret med kaier,
kraner, skur, jernbanespor, auktionshaller, kontorer,
ishuse og kjølehaller (se pi. Havn I, fiskehavn i
Kux-hafen). Alt er ved disse lagt an paa hurtigst mulig at
bringe den friske vare til forbrugerne inde i landet.
Trafiken i verdens største h., angivet i mill, registertons,
stiller sig saaledes: London 34.1, Hongkong 24.7,
Liverpool 22.2, Hamburg 21.7, Antwerpen 21.6, New York
20.4, Rotterdam 16.9, Marseille 15.9, Port Said 13.2,
Buenos Ayres 12.64. I Norge har bygningen af kunstige
h. for fiskerierne skudt fart, efterat der ved lov af 28
mai 1873 blev oprettet at h.-fond, som faar sine
indtægter ved beskatning af fiskeriprodukter. Det
væsentligste af dette fond anvendes til h.-bygning; der er
indtil 1908 udført 260 anlæg med en udgift af over 14
mill, kr.; heraf har staten direkte bevilget over
halvparten. Af mere typiske saadanne anlæg kan nævnes:
Vardø h., hvor der i vestre vaag er bygget to moloer
med en udgift af ca. 2 288 000 kr. An den es h. paa
nordpynten af Andøen i Nordland, hvor der med en
udgift af 664 000 kr. ved anlæg af en jetémolo efter amer.
mønster er tilveiebragt en god h., fra hvilken der aaret
rundt kan drives fiske. Alnes h. i Romsdal udenfor
Aalesund, hvor der ligeledes ved anlæg af en molo med
en udgift af 242 000 kr. er skaffet en godt dækket h.
for seil- og dampfartøier samt aabne baade. Utsire h.
udenfor Haugesund, hvor der er b^^gget dækningsverker,
h. oprenset og veie anlagt. lait er paa disse anlæg
anvendt 273 000 kr. Sandved h. paa Karmøen, hvor
hele h. er gravet ud som et bassin i selve stranden og
indløbet dækket af en molo. Anlægget har kostet
165 000 kr. (Se pi. Havn H.)
Havn (folkelig udtale mest hamn) er mark, hvor
kreaturer kan gaa og æde græs, græsgang, beite; heder
ogsaa havning, havnegang (havnestrækning). I
gammelnorsk er ordets ældre og fyldigere form hafnhit,
senere bare hqfii; hafii og hqfn kommer af hafa, og
ordet betyder saaledes egentlig: det (beite) en har.
Hjemme-h. (heimehamn) har man i hjemmemarken,
som ligger nede i bygden og nær vedkommende gaard;
modsætningen er fjeld-h., sæter-h. Havnelag
betegner kredsen af de gaardbrugere (gaarde), som har
h.-gang fælles (fælles-h., sambeite). Tilfjelds er gjerne
h.-lag og sæterlag det samme. Havningskreaturer
(hamnefæ) er ungfæ, okser (i det hele kreaturer, som ikke
melker) og sauer, som eieren sætter bort p a a h. hos
en anden mand; den godtgjørelse, eieren derfor betaler,
kaldes havneleie, havningsløn eller g r a s 1 e i e
(smig. Drot kjør).
Havn (ogsaa skrevet Ham n), fiskevær med post og
dampskibsanløb paa udsiden af Senjen, Berg herred,
Tromsø amt. I fiskeværet bor der 117 mennesker i 20
huse. Sammen med det nærliggende fiskevær Bergsøy
blev der i 1907 opfisket 102 000 stykker skrei af 262
fiskere.
Havnefjord, se Hafnarfjôrôur.
mirakelmager—miroitier
Havnefondet eller fondet for havnearbeider, merker
og fæstigheder i fiskeridistrikterne, er oprettet ved lov
af 24 mai 1873, jfr. lov af 19 august 1908, og dannes ved
en udførselsafgift af fiskevarer, som opkræves i forbindelse
med toldintraderne. Afgiften udgjorde i budgetaaret
1907 — 08 289 226 kr. Fondets indtægter har i de
senere aar ikke været tilstrækkelige til at bestride
udgifterne, som derfor delvis har maattet udredes af
statskassen. Fondets underskud var 31 mars 1908 ca.
176 833 kr. Anvendelsen af fondet (med statsbidraget)
bestemmes af stortinget. Se Fisketiende.
Havnetid betyder ved ebbe og flod høivandets
forsinkelse paa grund af lokale forhold eller det
gjennem-snitlige tidsforløb fra maanen er i meridianen til
nærmeste høivande. H., som ved Kristiania er 4 timer
50 minutter, ved Kristiansand 3 t.. ved Bergen 10 t.
38 min., ved Trondhjem 11 t. 13 min., ved Tromsø O t.
40 min., maa lægges til de beregnede klokkeslæt for
maanens øvre kulmination, saa faaes den omtrentlige
tid, naar høivande indtræder.
Havnevæsen. H. i Norge er ordnet ved lov af 10
juli 1894. For hver kjøbstad og ladested med eget
kommunestyre er anordnet et havnestyre. Det paaligger
dette at holde havnen og dens indretninger i forsvarlig
stand og at kontrollere, at havnefogden udfører de ham
paaliggende pligter. For hvert havnedistrikt beskikkes af
arbeidsdepartementet en havnefoged, som har at føre
det nærmere, daglige tilsyn paa havnen overensstemmende
med lovens paabud og havnestyrets instruks.
Havnekassens indtægter, som skal afpasses efter det enkelte
steds behov, bestaar af fortøiningspenge efter satser
bestemt i loven og bryggepenge efter satser fastsat ved
kgl. resolution. Hvis disse indtægter ikke viser sig
tilstrækkelige, giver loven adgang til at beregne et tillæg
af indtil 1 pet. af alle toldindtægter af varer samt en
tonnageafgift, hvis maksimalsatser er fastsat i loven. Paa
steder, hvor det er nødvendigt, er der adgang til at opkræve
isafgift, som kan lægges enten paa fartøi eller varer,
eller paa begge. Samtlige havne og farvande, som ikke
hører under noget havnestyre, staar under tilsyn og
bestyrelse af overlodserne og lodsoldermændene.
Overbestyrelsen tilligger arbeidsdepartementet og udøves
gjennem havnedirektøren. En del af bestemmelserne
vedkommende byhavne gjælder for udhavne. Der er
saaledes adgang til at oprette havnestyre, ansætte
havne-betjente (havnefogder) og paalægge bryggepenge og
tonnageafgift, naar det ansees nødvendigt at skaffe midler til
anlæg og vedligehold af havneindretninger. Havnestyret
træder i overlodsens sted og har at udføre de
forretninger, som paaligger havnestyrerne i kjøbstæder og
ladesteder.
Havningberg, fiskevær med dampskibsanløb, post og
telegraf ved nordøstkysten af Varangerhalvøen, Vardø
herred, Finmarkens amt. I fiskeværet bor der 281
mennesker i 43 huse. Der er en række tranbrænderier
og -damperier. Havnen er aaben mod øst.
Havningskreaturer, se Havn.
Havnøen, 16.99 km.^ stor ø ved indløbet til
Velfjorden, Tjøtta herred. Nordlands amt. Paa øen, der i den
sydlige del er bjergrig (H.-fjeld 279 m.) og i den nordlige
myrlændt og smaaknauset, bor der 234 mennesker i 34
mirakelmager, -mand — ®
Wunderthäter m — ©
miracle-worker, -monger — (?) faiseur (m)
de miracles.
mirakeltro - ® Wunderglaube
m — © belief in miracles - ®
croyance (f) aux miracles,
mirakuløs — (t) wunderbar,
mirakulös - © miraculous — (f)
miraculeux.
mire © søle, mudder; dynd,
skarn; gytje; tilsøle; velte (synke)
i sølen.
mire (f) f, (sigte)korn; (flg.)
centrum, maal, skive.
mire-crow © lattermaage.
mire-drum © rørdrum,
mirer ® (un œuf) sigte, holde
op mod lyset; sigte paa, tage paa
kornet, se m. speile sig; (fig,)
beundre sig (selv). se m. dans
qc være indtaget i.
mirette (F) f, øie,
mirifique (f) vidunderlig,
forbausende.
mirk, mirky © mørk,
mirliflore (f) m, laps, sprade,
mirliton ® m, rørfløite.
mirobolant ® glimrende,
storartet.
miroir (?) m, speil (ogs. zool.);
øie (paa paafuglefjær o. 1.), m.
ardent brændspeil, œufs (m pl)
au m. speileg.
miroitement (?) m, speilglans,
skin.
miroiter (î) glinse, skinne,
miroiterie ® f,
speilfabrika-tion, -handel,
miroitier (f) m, speil fabrikant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
